Folketællinger – Kom godt i gang

I Rigsarkivet finder du folketællinger fra hele landet til og med 1970. Desuden kan du finde folketællinger fra Færøerne, Grønland, Slesvig, Trankebar, Vestindien m.m.

Folketællinger indeholder oplysninger om

Folketællingerne oplister de talte personer husstand for husstand. Folketællingernes oplysninger om de enkelte personer varierer gennem tiden, men i listerne vil du altid finde:

  • Navn
  • Alder (eller fødselsdato)
  • Stilling i husstanden
  • Erhverv

Fra og med 1845 indeholder folketællingerne også oplysning om de taltes fødested (i 1906 og 1916 er fødested dog kun oplyst i tællingerne fra København og Frederiksberg).

Læs mere om folketællingernes indhold her: Hvilke oplysninger finder jeg i folketællinger?

Det skal du vide

For at finde en person i en folketælling, skal du kende:

  • Bopæl det år, hvor der blev lavet en folketælling. Det bedste udgangspunkt er, hvis du kender navnet på sognet eller eventuelt navnet på byen og gaden, vedkommende boede i.
  • Navn på én eller flere personer i den husstand, du leder efter.

Her skal du søge

Alle kongerigske, og hovedparten af de øvrige folketællinger til og med 1940, kan ses på Arkivalieronline. De øvrige skal bestilles via Rigsarkivets arkivdatabase Daisy og ses på Rigsarkivets læsesal i København.

Klik på den periode, du vil se en folketælling fra.

+ Åben alle- Luk alle
  • 1787-1940

    De kongerigske folketællinger er ordnet efter følgende principper:

    • Folketællingerne for købstæder er oftest delt efter købstæder og gadenavne
    • Folketællingerne for landdistrikter er delt efter sogne.
    • Folketællingerne for København er delt efter gader og/eller kvarterer (se mere under Særlige forhold i København)

    De slesvigske folketællinger (indtil 1860) er ordnet efter jurisdiktion, dvs. herredsfoged, byfoged, birkedommer, landskab m.v., men er på Arkivalieronline gjort søgbare på sogn. Se mere under Særlige forhold i Sønderjylland.

    Folketællingerne fra Grønland og Færøerne er på Arkivalieronline gjort søgbare på distrikt og/eller bopæl. Øvrige folketællinger er typisk opdelt efter bopæl.

    Sådan finder du folketællingerne ved hjælp af Arkivalieronline

    1. Vælg Folketællinger i Arkivalieronline.
    2. Vælg geografisk afgrænsning og herefter den specifikke folketælling, du søger (f.eks. Folketælling 1801 Landdistrikter, Folketælling 1834 Købstæder eller Folketælling 1840 København).
    3. Find sogn, købstad, kvarter/gade i København eller øvrige inddelinger for andre folketællinger via rullemenuerne, og klik på det ønskede link nedenfor.

    I Daisy eller på Arkivalieronline

    Alle kongerigske folketællinger til og med 1940 er skannede og kan ses på Arkivalieronline. Det gælder også folketællingerne fra Grønland, Færøerne, Slesvig og Vestindien. Folketællinger fra Trankebar og Frederiksnagore, samt de fleste fra Holsten, skal bestilles via Rigsarkivets arkivdatabase Daisy og ses på Rigsarkivets læsesal i København. Se mere nedenfor i “Andre folketællinger end kongerigske”.

  • 1950-1970

    Folketællingerne er i denne periode ordnet efter følgende principper:

    • Folketællingerne for købstæder er oftest delt efter byer og gadenavne.
    • Folketællingerne for landdistrikter er delt efter amter, kommuner og sogne.
    • Folketællingerne for København er delt efter roder eller gadenavne (se mere under Særlige forhold i København).

    Sådan finder du folketællinger ved hjælp af Daisy

    1. Søg på Danmarks Statistik som arkivskaber og Folketælling som arkivserie i arkivdatabasen Daisy.
    2. Vælg folketællingen for det år og den geografiske afgrænsning, du søger (f.eks. Folketælling 1950 Købstæder, Folketælling 1960 Amter eller Folketælling 1970 København).
    3. Vælg ”Vis indhold” og find den mindre geografiske enhed (f.eks. by, sogn eller gade), du ønsker at se folketællingen fra.
    4. Vælg ”Start bestilling”, for at se folketællingen på Rigsarkivets læsesal i København.

     

    Arkivskaber: Danmarks Statistik

    Arkivserie: Folketælling

    I Daisy eller på Arkivalieronline

    Folketællinger nyere end 1940 skal bestilles via Rigsarkivets arkivdatabase Daisy og ses på Rigsarkivets læsesal i København.

  • Særlige forhold i København

    De københavnske folketællinger fra 1787-1860 er på Arkivalieronline delt op efter kvarterer og gadenavne. Du kan læse mere om Københavns inddeling i kvarterer og se kort over kvartersinddelingen på Københavns Stadsarkivs hjemmeside.

    Folketællingerne for København fra 1960 og 1965 er opdelt i små områder kaldet roder. Du skal derfor finde ud af, hvilken rode en aktuel gade/vej tilhører for at kunne bestille den rigtige arkivpakke i Daisy. Se kort med rodenumre her. For at finde den rigtige rode, er du altså først nødt til at kende den omtrentlige beliggenhed af den gade, du søger.

    Folketællingerne for Frederiksberg og Gentofte fra 1960-1970 er delt op efter sogne. Nogle få af pakkerne ligger også efter gadernes første bogstav, så du kan blive nødt til at bestille alle pakkerne fra et sogn for at finde en bestemt gade.

    TIP: Hvis du ikke kan finde en bestemt gade i de københavnske folketællinger, er det måske fordi, den tidligere har haft et andet navn. Se en oversigt over ændrede gadenavne med oplysninger om, hvornår ændringen fandt sted.

  • Særlige forhold i Sønderjylland

    Indtil 1860

    De slesvigske folketællinger indtil 1860 er ordnet efter jurisdiktion, dvs. herredsfoged, byfoged, birkedommer, landskab m.v., men er på Arkivalieronline gjort søgbare på sogn.

    1864-1919

    I perioden 1864-1919 afholdt de preussiske myndigheder regelmæssigt folketællinger i landsdelen, men fælles for dem alle er, at grundmaterialet efter udnyttelsen på det kgl. preussiske statistiske bureau i Berlin og publikation af hovedtallene, blev kasseret. En undtagelse udgøres imidlertid af tællingskortene over danske statsborgere bosiddende i Preussen fra folketællingen i 1885. Se de tyske folketællingskort på Arkivalieronline. De kan også søges frem via Daisy.

    Arkivskaber: Tyske folketællingskort vedrørende optanter med flere

    Arkivserie: Folketællingskort

    Herudover findes fra dette tidsrum bevarede befolkningstællinger, som i nogle købstæder og flækkerne gennemførtes på kommunal foranledning. Sådanne findes fra Åbenrå (1885, 1890, 1895, 1900, 1905 og 1910), Christiansfeld (1885, 1890, 1895, 1900, 1905, 1910 og 1916), vestsiden af Vojens (1917-1919) og fra Højer flække (1895 og 1905). På folkeregisteret i Haderslev findes mandtalslister med oplysninger om fødselsdato og –sted (1910, 1912, 1915 og 1917).

    Folketællingerne for Åbenrå i 1885, 1890 og 1895 er skannede og kan ses på Arkivalieronline. De øvrige skal bestilles via Rigsarkivets arkivdatabase Daisy og ses på Rigsarkivets læsesal i Aabenraa.

    Arkivskaber

    Landsarkivet for Sønderjylland Originale folketællinger

    Arkivserie

    Originale folketællinger

    De otte sogne syd for Kolding: Stenderup, Bjert, Vejstrup, Vonsild, Dalby, Hejls, Taps og Ødis hører efter 1864 under Vejle amt og skal søges i de danske folketællinger.

    Efter 1920

    Fra 1920 kan de sønderjyske folketællinger findes under henholdsvis landdistrikter og købstæder mellem folketællingerne for hele landet, som indtil 1940 er tilgængelige på Arkivalieronline.

  • Andre folketællinger end kongerigske

    I perioden indtil 1940 er også folketællingerne fra Grønland, Færøerne, Slesvig, og Vestindien skannede og kan findes på Arkivalieronline. Folketællinger fra Trankebar og Frederiksnagore, samt de fleste fra Holsten, skal bestilles via Rigsarkivets arkivdatabase Daisy og ses på Rigsarkivets læsesal i København. Folketællingerne kan i Daisy findes under samme arkivskaber som de kongerigske folketællinger.

    Arkivskaber:

    Før 1850: Rentekammer

    Fra 1850: Danmarks statistik

    Arkivserie: Folketælling ÅÅÅÅ område (f.eks.: Folketælling 1835 Trankebar)

    Det må du se

    Folketællinger indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

    Hvis formålet er slægtsforskning, kan du få særlig tilladelse til at se folketællingerne 1950-1970. Tilladelsen kan søges på Rigsarkivets læsesal i København. Ansøgningen behandles med det samme.

    Vil du søge om tilladelse til at benytte folketællingerne 1950-1970 til andre formål end slægtsforskning, skal du sende en skriftlig ansøgning via Rigsarkivets elektroniske ansøgningsskema eller via almindelig brevpost til en af Rigsarkivets afdelinger.

    Vi svarer senest 15 dage efter, vi har modtaget din ansøgning.