Fæsteprotokoller – Kom godt i gang!

Fæstebreve og fæsteprotokoller fra hele landet kan findes hos Rigsarkivet i godsernes eller amtsstuernes arkiver. Fæsteprotokoller er en samling af fæstebreve. De tidligste fæstebreve og fæsteprotokoller er fra sidst i 1600-tallet. Fæstevæsnet blev ophævet i 1919.

Det finder du i fæsteprotokoller

Fæsteprotokolleer indeholder bl.a. oplysninger om:

  • Den tidligere fæsters navn
  • Den nye fæsters navn
  • Hartkornets størrelse
  • Vurdering af ejendommen
  • Hvor mange dyr og redskaber fæsteren fik med

Det skal du vide for at finde et fæstebrev/fæsteprotokol

  • Navnet på det gods, som fæstegården tilhørte
  • Fæstebondens navn og evt. tidpunkt for indgåelse af fæsteaftale

Der er udarbejdet navneregistre til mange af fæsteprotokollerne.

Her skal du søge

Fæstebrevene og fæsteprotokollerne ligger i godsarkiverne og for krongodsets vedkommende i amtstuearkiverne.

Sådan gør du

  • Begynd med at se om der er et navneregister. Navneregistret kan også være indeholdt i den enkelte fæsteprotokol.
  • Navneregistret vil give dig henvisningen til fæstebrevet, som du herefter kan se på Arkivalieronline eller bestille i Daisy.
  • Hvis der ikke er et navneregister, må du gå direkte til fæstebrevene eller fæsteprotokollen og bladre dig frem til fæstet.

Arkivskaber

Navn på godset eller amtstuen, fx Grevskabet Christiansholms gods eller Bornholms amtsstue

Arkivserie

I godserne og amtsstuerne er der forskel på, hvad man har kaldt de arkivserier, du skal bruge, fx Fæstebrev(e), Fæsteprotokol(ler) og Fæsteregister.

I Daisy eller på AO

Mange fæstebreve og fæsteprotokoller er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Resten kan du finde og bestille via Rigsarkivets arkivdatabase Daisy.

For at søge og bestille i Daisy skal du kende navnet på det gods eller den amtsstue, hvor fæstet er indgået.

Mange af navneregistrene er skannet og kan ses på Arkivalieronline, andre skal bestilles i Daisy og ses på en af Rigsarkivets læsesale.

Om fæsteprotokoller

Fæsteprotokoller er samlinger af fæstebreve, dvs. skriftlige aftaler mellem fæstebonde og godsejer. Fæstebrevet gav fæstebonden brugsret over en gård og den tilhørende jord. Til gengæld skulle han betale fæsteafgifter i form af en årlig afgift eller leje og hoveri (arbejde på godsejerens gård) til godsejeren.

Fæstebrevene er indført kronologisk, dvs. i den rækkefølge aftalerne blev indgået. Hvis der ikke er udarbejdet et navneregister, må du bladre dig frem.

Fæstebrevet indeholder præcise beskrivelser af parternes rettigheder og pligter. De tidligste fæsteprotokoller er fra sidst i 1600-tallet. Fæstevæsnet blev ophævet i 1919.

Det må du se

Fæsteprotokollerne kan frit benyttes.