Dødsattester – Kom godt i gang!

I 1829 blev det påbudt at anvende dødsattester i København, og tre år senere blev påbuddet udvidet til at gælde hele landet. Herefter måtte ingen begraves, før der forelå en dødsattest. Rigsarkivet har dødsattester til og med 1993. Nyere dødsattester skal findes hos Sundhedsdatastyrelsen.

Det skal du vide for at finde en dødsattest

  • Afdødes bopæl
  • tidspunkt for dødsfaldet

Dødsattesterne i Sundhedsstyrelsens arkiv skal findes i den lægekreds, hvor den afdøde havde sin faste bopæl og sagerne er derefter henlagt efter dødsdag.

Her skal du søge

I Rigsarkivets samlinger finder du primært dødsattester i arkivet fra Sundhedsstyrelsen, men da dødsattesten blev udfærdiget i flere eksemplarer, kan der også optræde dødsattester hos myndigheder under Sundhedsstyrelsen/Sundhedskollegiet, samt i arkiver fra pastorater.

Dødsattester indtil 1875 kun er fragmentarisk bevaret i Sundhedsstyrelsens arkiv – bedst for Københavns vedkommende. For landdistrikternes vedkommende kan de først siges at være noget nær komplet bevaret fra omkring 1920. Så i disse tilfælde er det en god idé også at se, om Rigsarkivet ligger inde med dødsattester fra de lokale myndigheder; lægedistrikter og lægekredse.

Sådan finder du dødsattester hos Sundhedsstyrelsen

  1. Søg på ’Sundhedsstyrelsen’ som arkivskaber og ’dødsattester’ som arkivserie.
  2. Dødsattesterne er samlet i store geografiske serier. Vælg den serie der dækker området for den afdødes faste bopæl.
  3. Find den pakke der dækker afdødes bopæl og tidspunkt for dødsfald

Arkivskaber
Sundhedsstyrelsen

Arkivserie
Dødsattester Jylland/København/Øerne/Landsdækkende

I Daisy eller på AO
Mange dødsattester frem til 1942 er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Resten kan du finde og bestille via Rigsarkivets arkivdatabase Daisy og ses på en af Rigsarkivets læsesale.

Særlige dødsattester

I nogle tilfælde blev der udfærdiget dødsattester på særlige blanketter. De skal findes på samme måde som de andre dødsattester. Der findes særlige dødsattester for:

  • Selvmord, dødfundne m.m.

Fra 1875 skulle der anvendes særlige blanketter, hvis der var tale om dødfundne, selvmord samt ved ulykke eller forbrydelse – en såkaldt medico-legal dødsattest.  Ved f.eks. selvmord blev der på baggrund af den udarbejdede politirapport angivet en beskrivelse af, hvad der kunne have ført til selvmordet. Dødsattester for dødfundne ligger normalt på findedatoen

  • Anmeldelse af dødfødte børn (født efter 28. svangerskabsuge)
  • Børn under 1 år

Om dødsattester

Ved hvert dødsfald blev der lavet en attest med angivelse af bl.a. dødsårsagen. Årsagen til at man indførte dødsattester var, at man ville forhindre mulige tilfælde af skindødes begravelse.

Dødsattester har haft forskelligt indehold i løbet af tiden. Se eksempler på hvordan en dødsattest kunne er udformet; en fra 1840 her og en fra 1940 her.

Obs. Det er ikke alle ældre dødsattester der indeholder oplysninger om dødsårsagen

Det må du se

Dødsattester indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Rigsarkivet giver normalt en direkte efterkommer af den afdøde adgang til en dødsattest yngre end 75 år, dvs. adgang på attestniveau, ikke på pakke-niveau, men uden fastsættelse af særlige fortrolighedsvilkår. Er der tale om medico-legale dødsattester, som bruges ved dødfundne, selvmord samt ved ulykke eller forbrydelse, vil en eventuel tilladelse kun blive givet med særlige fortrolighedsvilkår.

En adgangsansøgning bør derfor præcisere ansøgers slægtskab til den afdøde foruden at oplyse afdødes navn, dødsdato og hjemsted, meget gerne også afdødes fødselsdato.

Du kan søge om tilladelse til at se en dødsattest, som er yngre end 75 år, ved at benytte dette online ansøgningsskema eller via almindelig brevpost til en af Rigsarkivets afdelinger.