Anbragt under åndssvageforsorgen? Sådan finder du sagerne

Rigsarkivet rummer arkivalier fra mange forskellige forsorgsinstitutioner gennem tiden – lige fra skolehjem, børnehjem, ungdomshjem, handicapinstitutioner, psykiatriske hospitaler til de såkaldte ”åndssvageanstalter” m.m. I denne vejledning fokuserer vi på åndssvageforsorgen.

Institutioner under ”åndssvageforsorgen”:

Frem til 1958
Åndssvageforsorgen var frem til 1958 i hovedtræk delt i to selvejende institutioner: Østifternes Åndssvageanstalter (1902-), der dækkede Sjælland, og De Kellerske Anstalter (1865-1990), der dækkede Fyn og Jylland.

Til hver af de to store anstalter hørte en række større eller mindre institutioner:

  • Gamle Bakkehus, Karens Minde, Lillemosegaard, Gammelmosehus, Andersvænge m.m., der hørte under Østifternes Åndssvageanstalt.
  • Livø, Sprogø, Bregninge m.m. der hørte under De Kellerske Anstalter.

1959-1970
I perioden 1959-1970 blev Østifternes Åndssvageanstalter og De Kellerske Anstalter lagt under Statens Åndssvageforsorg. Åndssvageforsorgen blev i den forbindelse organiseret i en række regionale forsorgscentre (se nedenfor).

1970 til i dag
I 1970 overgik anstalterne til Socialstyrelsen og i 1980 til amtskommunerne.
Fra 2007 blev området lagt ind under kommunerne.

Klientsager/journalsager indeholder typisk oplysninger om:

  • Den anbragtes navn og fødselsdato
  • Forældrenes navne
  • Sociale baggrund
  • Anbringelsesgrund og – periode
  • Ophold på institutionen, herunder evt. sygdomme

Det skal du vide for at finde oplysninger i ”åndssvageforsorgens” arkiver:

  • Navnet på den anbragte
  • Navnet på institutionen, f.eks. Ebberødgaard
  • periode for anbringelsen

Sådan finder du klientsager

I Rigsarkivets arkivdatabase Daisy kan du undersøge, om Rigsarkivet har modtaget arkivalier fra den pågældende institution. Hvis det er tilfældet, skal du begynde med at bestille et såkaldt søgemiddel, f.eks. et klientregister, elevkartotek, navnekort, stambog eller lignende. De henviser typisk med klientnummer til eventuelle klientsager/journalsager.

  • Arkivskaber:
    Du skal skrive navnet på institutionen, f.eks. Den Kellerske Åndssvageanstalt Brejning.
  • Arkivserie:
    Du kan skrive navnet på den arkivserie (dvs. type af materiale), som du gerne vil benytte, f.eks. stambog. Hvis du ikke kender arkivseriens præcise betegnelse, anbefaler vi, at du undlader at udfylde arkivserie-feltet og nøjes med at udfylde arkivskaber-feltet.
  • I Daisy eller på Arkivalieronline
    Materialet skal bestilles i Daisy og skal ses på en af Rigsarkivets læsesale.

Kender du ikke navnet på institutionen?

Hvis du leder efter en bestemt person, men ikke ved, hvilken institution personen var tilknyttet, kan du starte i arkivet fra centralinstitutionen (det regionale forsorgscenter) i det område, hvor personen boede eller blev født. Her nævnes nogle enkelte af dem opdelt efter amt:

  • Københavns og Bornholms amt:
    Lillemosegård (1883-1992), Gammelmosehus (1891-1962), Østifternes Åndsvageanstalter (1902-1959), Børnehospitalet Vangede/Vangedehuse (1962-1992)
  • Frederiksborg amt:
    Ebberødgaard (1877-1980)
  • Vestsjællands amt og Grønland:
    Andersvænge (1935-1991)
  • Storstrøms amt:
    Rødbygaard (1929-2004), Evensølund (1960-1992), Behandlingscentret Næstved (1974-1994)
  • Fyns amt:
    Strandhøj/Strandvænget (1961-1990)
  • Ribe, Ringkøbing og Viborg amt og Sønderjylland:
    Ribelund (1905-1992), Løgumgårde (1929-2006)
  • Vejle, Ringkøbing og Skanderborg amter:
    De Kellerske Anstalter (1864-1959), Brejning (1862-1990)
  • Viborg amt:
    Hald Ege / Forsorgscenteret for Midtjylland (1917-1994)
  • Århus og Silkeborg amt:
    Sølund (1919-1990), Vejlsøhus (1961-1990), De Kellerske Anstalter (1864-1959)
  • Nordjyllands amt:
    Vodskov Åndssvageanstalt (1916-1960)/Forsorgscentret for Nordjyllands amt (1960-1980)/Hammer Bakker (1916-1999)

Særligt om tvangssterilisation

I 1929 fik Danmark sin første sterilisationslov, der byggede på et såkaldt ”frivillighedsprincip”. I perioden 1935-1967 var tvangssterilisation tilladt. I flere af institutionernes arkiver finder du derfor sterilisationssager.

I Den Kellerske Åndssvageanstalt Brejning ses der (uvist af hvilken grund) to separate rækker med sterilisationssager. Begynd med at bestille ”register til sterilisationssager” for at få journalnummeret på den relevante sterilisationssag. Når du kender journalnummeret på sterilisationssagen, kan du bestille selve sterilisationssagen.

Sterilisationer af de anbragte skulle forelægges Justitsministeriet og Retslægerådet. Du kan derfor også finde oplysninger om de steriliserede i deres arkiver.

Søg om adgang til at se materiale

Sager, registre m.m. fra de enkelte institutioner, der indeholder oplysninger om rent private forhold, er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Ønsker du at benytte materiale, der er yngre end 75 år, skal du først søge om adgang. Du kan søge om adgang via Rigsarkivets online ansøgningsskema eller via almindelig brevpost til en af Rigsarkivets afdelinger. Vi svarer senest 14 dage efter, vi har modtaget din ansøgning.