Scannede strafferegistre fra 1800-tallet til undervisningsbrug

Med hjælp fra frivillige i Rigsarkivet er både strafferegistre og justitsprotokoller tilgængelige for studerende og offentligheden generelt. De allerede scannede strafferegistre fra 1800-tallet er nu også ved at blive indtastet og gjort søgbare. Arkivaliernes tilgængelighed forventes at indbyde til nye undersøgelser i form af opgaver og/eller specialer.

Af Tyge Krogh, Rigsarkivet

Allerede scannede arkivalier – og nye tiltag

Scanning af arkivalier er i en rivende udvikling. Med bevillinger og i samarbejde med andre har Rigsarkivet iværksat diverse scanningsprojekter, bl.a. sender Mormonkirken og Ancestry personer til Danmark, som scanner mange arkivalier. Og endelig er mange frivillige med interesse for slægtsforskning og lokalhistorisk forskning begyndt med stor hastighed at scanne arkivalier.

Rigsarkivet stiller scannere til rådighed på vores læsesale og kræver, at de frivillige scanner en hel magasinenhed ad gangen, men ellers kan de frivillige selv bestemme, hvad de ønsker at scanne. Lige så snart en magasinenhed er scannet bliver den lagt ind i Daisy og på Arkivalieronline og kan tilgås online.

Fra justitsprotokoller til strafferegistre

Stort set alle justitsprotokoller frem til ca. 1860 er allerede scannede, og det samme er alle vigtige arkivserier i Danske Kancelli frem til år 1800. I år vil kancelliets hovedserier frem til 1848 blive lagt på nettet.

Interessen for de strafferegistre, som byfogeder, herredsfogeder og birkefogeder begyndte at føre fra omkring år 1800, og som de førte frem til 1890’erne, er tiltaget hos Rigsarkivets frivillige. Særligt en gruppe frivillige på Rigsarkivet, Viborg har systematisk scannet strafferegistre fra Nørrejylland, således at nu langt de fleste nørrejyske retskredses strafferegistre kan tilgås online via Daisy.

Se her en liste med strafferegistrene fra Nørrejylland i Daisy. Klik på den enkelte arkivserie for at se, om den er indscannet.

Crowdsourcings rolle i indtastning af strafferegistre

I foråret 2019 søsatte Rigsarkivet et crowdsourcing-projekt med indtastning af strafferegistre. Konkret indebærer projektet, at en skabelon stilles til rådighed med de felter, strafferegistrene skal indtastes i. Strafferegistrene placeres i et indtastningsmodul, hvor man i samme skærmbillede ser det originale forlæg – og så indtaster. De indtastede poster bliver automatisk tilknyttet det billede fra det pågældende strafferegister, som posten er taget fra. Indtastningen af strafferegistre foregår på Rigsarkivets portal for crowsourcing.

Sådan ser indtastninger af fanger fra stambogen for Statsfængslet i Horsens ud.

Strafferegistrenes indhold

Strafferegistrene indeholder som regel oplysning om:

  • Navn på den straffede m.fl. identifikationsoplysninger
  • Hvad personen er dømt for
  • Straffen
  • Henvisning til domsdato eller sidetal i justitsprotokollen/domprotokollen.

Se eksempelvis det (pænt skrevne) strafferegister fra Fredericia Byfoged.

Til sammenligning: Se Petrine Jensens dom af 15. december 1856 for tyveri og bedrageligt forhold.

Op igennem 1800-tallet udviklede registreringen sig, så selv de mindste overtrædelser blev registreret og i nogle registre sågar også frifindelser. Det betyder, at alle mulige bødebelagte småovertrædelser, som gadeuorden, tyendes nedlæggelse af arbejdet, manglende fremmøde til snekastning, badning på ulovlige steder osv. er registreret.

Muligheden for brug af strafferegistre i undervisningen

Med både justitsprotokollerne og strafferegistrene scannede og tilgængelige på nettet er der mulighed for ‘nyt’ og spændende undervisningsmateriale, der også kan føre til indhold i større opgaver og specialer.

Rigsarkivet er bekendt med, at læsning af gotisk håndskrift på Københavns Universitet er en del af et arkivrettet overbygningsmodul. I en arkivrettet sammenhæng kan strafferegistrene og justitsprotokollerne inddrages til undersøgelser af forskellige karakter, fx:

  • En velegnet retskreds og et passende årstalsinterval udvælges, og underviseren beder Rigsarkivet lægge retskredsens strafferegister ind i indtastningsmodulet.
  • De studerende fordeler strafferegistret imellem sig og indtaster hver sin del af registeret i Rigsarkivets indtastningsmodul.
  • Indtastningerne kan Rigsarkivet så på anmodning trække ud i et Excelark, og efter diskussioner på holdet om kategorisering deles lovovertrædelserne i kategorier, eksempelvis tyveri, vold, utugt, ungdomskriminalitet, kvaksalveri, hasardspil, tiggeri, gadeuorden, lønarbejde-konflikter, ulovlig handel, afgiftssnyderi, ulovlig brændevinsbrænden.
  • De studerende kan så vælge kategorier at arbejde nærmere med. Via henvisningerne kan de finde dommene, som også bør være scannede i justitsprotokoller m.m. Alt vil kunne foregå uden at forlade universitetet.

Samarbejde mellem Rigsarkivet, frivillige og universitetsundervisningen

Rigsarkivet er meget interesseret i at støtte sådanne projekter: brug af arkivalier i universitetsundervisningen og bred understøttelse af crowdsourcing. Hvis du i din universitetsgerning er interesseret i et undervisningsprojekt på denne baggrund – eller noget, der ligner – så kontakt Rigsarkivet:

Seniorforsker Tyge Krogh, tk@sa.dk, tlf. 4171 7285