Steen Andersen

Arkivar, seniorforsker, ph.d.

Telefon: 41 71 72 79

E-mail: stan@sa.dk

Forskningsområder

  • Dansk historie i det 20. århundrede
  • Danmark og stormagterne 1900-1920
  • Virksomhedshistorie og samfundsudvikling 1850-2015
  • Besættelsestiden 1940-1945
  • Økonomisk historie

Læs mere om Steen Andersen på forskningsportalen PURE

Ny bog: Paying for Hitler’s War. The Consequenzes of Nazi Economic Hegemony for Europe

Redaktion: Jonas Scherner, Norwegian University of Science and Technology, Trondheim og Eugene White, Rutgers University, New Jersey.

Bidragsydere: Jonas Scherner, Eugene N. White, Carsten Burhop, Johann Custodis, Marcel Boldorf, Martijn Lak, Kim Oosterlinck, Fabian Lemmes, Harald Espeli, Eric Golson, Steen Andersen, Jari Eloranta, Ilkka Nummela, Jaromir Balcar, Jaroslav Kucera, Vera Asenova, Kim Christian Priemel, Romana Bräu.
Februar 2016, German Historical Institute.

Bogen er det første forskningsmæssige forsøg på at kortlægge de besatte landes (og Sverige samt Finlands) bidrag til den tyske krigsøkonomi. Bidragene er alle skrevet af førende forskere inden for perioden og emnet.

Bogen sætter fokus på, hvordan det lykkedes Tyskland at mobilisere ressourcer i det besatte Europa. Mange af disse ressourcer var kritiske i forhold til Tysklands militære succes. Besættelse betød store omkostninger for de besejrede nationer, men i en række tilfælde åbnede det også nye muligheder, da tyskerne skabte ny efterspørgsel og behov for nye produkter til erstatning.

Ligeledes tager denne bog fat på spørgsmålet om langtidseffekterne af den tyske udbytning på den europæiske efterkrigsøkonomi. Bogen er det første og mest ambitiøse forsøg at lave en analyse af de besatte landes økonomis betydning for Tysklands evne til at føre flere-fronts krig. En udbytning, som fik indflydelse på, hvordan fremtidens Europa blev formet.

Der er meget store regionale forskelle. I 1943 arbejdede eksempelvis halvdelen af den franske arbejdsstyrke for den tyske krigsindustri. Arbejdskraft var tvangsudskrevet fra Frankrig, Holland, Belgien, Polen og Ukraine. Men aldrig i Danmark. Danske virksomheder bevarede deres handlefrihed og Danmarks økonomiske potentiale blev aldrig fuldt mobiliseret for den tyske krigsindustri.

Det var imod al økonomisk fornuft. Derfor er en af vores pointer, at de økonomiske historikere ikke har haft den fulde forståelse for i hvilken grad ideologi og race spillede i den tyske politik. I en økonomisk optik var den tyske politik dybt irrationel og styret ideologi. De samme tyske embedsmænd, som formulerede den plan, der kostede millioner af sovjetiske borgere sultedøden, forhandlede med dansk landbrug og var villige til at give dem en høj pris for deres produkter.

Det handlede om at sikre leverancer til Tyskland, men det handlede også om, at Danmark fik en særstatus blandt de besatte lande, fordi danskerne i Nazitysklands optik tilhørte den germanske race.

Bogen placerer sig midt i en hed international forskningsdiskussion med et substantielt bidrag, som gør, at historien skal skrives om:

  • Udgivelsen går også i rette med forestillingen om, at Tyskland frem til 1941 kun ville føre en begrænset krig, den såkaldte Blitzkrieg-hypotese. Bidragsyderne mener, at Tyskland havde mobiliseret langt flere ressourcer og sigtede på det store opgør lige fra begyndelsen.
  • Den går ligeledes i rette med, at den tyske rustningsminister Albert Speer gennemførte et økonomisk mirakel. Opsvinget og produktionsstigningen i den tyske krigsøkonomi er derimod et resultat af udbytningen af de besatte landes økonomi.

 

Steen Andersen