Mikkel Bogh om borgerforskning – Interview

Direktør for Statens Museum for Kunst Mikkel Bogh ser for sig, at borgerforskning kan få en vigtig rolle i fremtidens SMK.

Mikkel Bogh. (Foto: Inger Marie Muldvad/SMK)

Af Philip Blüdnikow

Siden 2014 har Mikkel Bogh bestredet posten som direktør for Statens Museum for Kunst, og med sig bringer han erfaring fra forskning på Københavns Universitet og stillingen som rektor for Kunstakademiet.

Som direktør for landets mest prominente kunstsamling er Mikkel Bogh en mand med markante holdninger til, hvilken rolle kulturen bør spille i samfundet, som da han i et interview med Altinget kritiserede den manglende politiske vilje til at tale kulturområdet op.

Brugerinddragelse har også været et kernetema i Mikkel Boghs regeringstid på SMK, hvor omdannelsen af museets forhave fra en klassisk, dekorativ og passiv udstilling til et åbent rum for museets gæster er det mest håndgribelige eksempel, men også introduktionen af de populære SMK Fridays – en kombination af åbent hus og fredagsbar på udvalgte fredag aftener i kalenderåret – taler til denne del af Mikkel Boghs projekt.

Dertil har SMK søsat et storstilet digitalt projekt, der skal gøre museets bugnende samlinger lettere tilgængelige digitalt, og samtidig fordre en større brugerinddragelse. Som leder for hele molevitten fandt vi det passende at spørge Mikkel Bogh ind til, hvad han mener om borgerforskningen og dens muligheder.

Kære Mikkel, tak for at ville tale med os. Hvad forstår du ved borgerforskning i dag?

”Det er et ret nyt begreb, som ikke rigtigt er trængt ind i museumsverdenen endnu. Jeg hørte det første gang for fire år siden, men jeg forstår borgerforskning som, at borgere på frivillig basis leverer empiri. F.eks. er amatørarkæologer af stor betydning for historiske museer.

I videre udstrækning kan man sige, at borgerforskning er, når borgerne engagerer sig i forskningen og leverer afgørende ny viden.”

Hvordan understøtter din institution borgerforskningen i dag?

”Vi har f.eks. Unges Laboratorier for Kunst (ULK), en frivilligordning for 16-22-årige, der blandt andet arrangerer SMK Fridays (se ovenfor, red.). Det er ikke forskning, men udgør et væsentligt bidrag, som falder ind under vores strategi om et ”SMK for alle”, hvor forbrugerne af museet er en ressource, man kan trække på.

Vi har også en ny digital hjemmeside SMK Open, hvor vi stiller vores samling til rådighed for brugerne, hvilket er vigtigt i henhold til vores strategi.”

Hvilken betydning får borgerforskning for SMKs samfundsnytte?

”Frivillighed betyder noget generelt for ejerskabet over museet. Borgerforskningen kan med ny viden gøre os klogere på vores egne samlinger – vi har f.eks. ændret titel og datering på værker, som besøgende har gjort os opmærksom på var fejlbehæftede.

Med borgerforskning kan man skabe ejerskab, engagement og stimulere lysten til at gå på opdagelse og finde ud af mere på f.eks. biblioteket, og det vil komme til at have indflydelse på museernes nationale og internationale forankring.”

Hvilken plads ser du borgerforskning have i jeres institution om fem år?

”I en naturlig forlængelse af vores nuværende strategi, og den kan trække brugerne tættere på kernen af vort arbejde. F.eks. har vi haft udstillingen ”Ufortalte historier” om Danmarks koloniale fortid, hvor vi fik borgere til at diskutere billederne mellem hinanden.

Diskussionerne indgik så som en del af udstillingen, og jeg kunne godt forestille mig at lave mere af den slags i fremtiden og i det hele taget mere borgerinddragelse.”

SMK Open. Wikipedia edit-a-thon på SMK, hvor borgerne bidrager til at skabe en mangfoldig beskrivelse af dansk kunst og kunsthistorie i Wikipedia. (Foto: Ida Tietgen Høyrup/SMK Foto)

Interviewet er første gang delt på Rigsarkivets blog Borgerforskning.dk den 23. januar 2020.