Borgerforskning giver fællesskab og livskvalitet – Interview

Rigsarkivet mødte etnolog Amy Clotworthy for at høre mere om hendes undersøgelser i borgerforskning og dens effekt på de frivillige deltagere.

I efteråret 2018 blev Amy Clotworthy et kendt ansigt på Rigsarkivets gange. Hun arbejdede med et etnologisk forskningsprojekt, hvor hun undersøgte hvordan borgerforskning påvirker de frivilliges livskvalitet. Det resulterede i forskningsartiklen ”Engaging the Human in Digital Humanities Projects: How Participating in Crowdsourcing Projects Impacts Quality of Life among Volunteers at the Danish National Archives.”

Vi mødte Amy Clotworthy for at høre om hendes arbejde på Rigsarkivet, og hvad der er sket sidenhen.

Hej Amy, hvad lavede du på Rigsarkivet?

”Formålet var, at jeg skulle lave et etnografisk projekt om frivillige og deres aktiviteter her på Rigsarkivet. Det var lidt uklart fra starten, hvad jeg præcist kunne undersøge, men da jeg begyndte at snakke med de forskellige frivillige og ansatte stod det klart, at der var en problematik om, hvad man kunne forvente af frivillige, og hvad der sker i praksis.

Mit formål blev at komme og se, hvad der sker hos de frivillige – fotografer, vejledere – og finde ud af, hvad de laver til dagligt. Jeg ville gerne undersøge deres oplevelse af at være frivillig i digitalisering, arkivering og crowdsourcing.”

Hvordan fik du idéen til, at det lige skulle være på Rigsarkivet?

[Griner] ”Det var på grund af Bárbara [Revuelta-Eugercios, leder af Link-Lives-projektet, red.]. Jeg kendte Bárbara i forvejen, fordi vi var kolleger på Københavns Universitet med kontorer lige ved siden af hinanden. Jeg fik en forståelse for hendes arbejde med historie og undersøgelse af data, og det var virkeligt spændende at finde ud af, at der er masser af ældre personer, der arbejder som frivillige, og vi ville gerne have flere oplysninger om deres erfaringer.

Mit ph.d.-projekt undersøgte nemlig ældre borgeres oplevelser af kommunale sundhedsprogrammer og initiativer, så jeg har god erfaring med at udføre studier af ældre personers meninger ift. sundhedsrelateret praksisser og aktiviteter.”

Du skriver i artiklen, at du tog udgangspunkt i forskning, der viser, at frivilligt arbejde forbedrer livskvalitet og forlænger levetiden?

”Der er masser af dansk, skandinavisk og international forskning, som viser, at man kan forbedre sin livskvalitet og forlænge livet ved at arbejde som frivillig og deltage i forskellige aktiviteter uden for hjemmet, men vi ved ikke præcis hvorfor.

Masser af forskning er epidemiologisk, men der er ikke så mange kvalitative undersøgelser, der spørger de frivillige: ”Hvad sker der i dit hverdagsliv? Hvad tænker du? Hvordan går det med dine opgaver her?” Så når vi snakker om det gode liv og folks oplevelse af det, hvad betyder det så reelt? Så jeg gik ind til projektet for bare at spørge: ”Hvad er det gode liv for dig?””

Epidemiologien beskæftiger sig med sygdom og helbred i hele befolkningsgrupper og har på grund af den store indflydelse fra discipliner som demografi og statistik som regel en talbaseret og kvantitativ tilgang til forskningen.

Amys projekt gik dog væk fra denne tilgang og forsøgte i stedet at indsamle kvalitativ empiri direkte fra de frivillige selv. I undersøgelserne brugte Amy de grundlæggende kvalitative metoder, deltagerobservationer og semistrukturerede interviews.

Hvilke konklusioner nåede du frem til?

”Relationen til teknologier [kan] påvirke hverdagspraksisser, vores selvforståelse, og hvordan vi lever i og opfatter verden omkring os. I min forskningsartikel diskuterer jeg netop det gode forhold, som de frivillige hos Rigsarkivet har til dokumenterne, teknologien og også de personer, der står i dokumenterne. Det betyder ikke noget, om det er deres egne slægtninge eller forfædre, for mange frivillige har sagt til mig: ”De her personer [i arkivalierne, red.] er ikke fremmede.”

Som min analyse har vist, beror den enkelte frivilliges livskvalitet på dennes indrullering i et kollektiv. Sådant fællesskab og relationer til andre personer er en væsentlig del af det, der gør os menneskelige, sociale aktører, der kan handle og tage beslutninger om det gode liv.

Min analyse tyder på, at vi alle også har brug for en menneskelig forbindelse – men pointen er, at det ikke behøver at være med dem, der er tættest på os i dagligdagen. Det kan også være sociale relationer med personer i fortiden, det vil sige i arkivalierne.

Det var klart for mig, at det er vigtigt for de frivillige at skabe en forbindelse til disse personer – dem, som står i fødselsattester, dødsattester og så videre – og dette særlige forhold virker til at bidrage til en forbedret livskvalitet og en sans for det gode liv. Men de frivillige har også en ”implict” forbindelse til andre folk i både fortiden og fremtiden. Det er vigtigt for dem at arbejde som frivillige med de her projekter, fordi det vil give tilbage til andre. Det føles som en forpligtelse.”

I artiklen taler du netop meget om obligation – ”forpligtelse” på dansk?

”Det er de frivilliges ord. I projektet forsøgte jeg ikke at fortælle dem, hvad det gode liv er. Jeg sagde absolut heller ikke til dem, hvad deres forpligtelse er. Ordet kommer fra dem selv. For dem handler det ikke om hele samfundet Danmark. For dem er det vigtigere at give noget til andre slægtsforskere eller historikere, der kommer ind til Rigsarkivet.

Med andre ord føler de sig taknemmelige over for dem, der har gjort arbejdet før dem og derfor føler de et ansvar til at hjælpe dem, der vil arbejde med arkivalierne i de kommende år – dvs., at de ønsker at gøre forskningen lettere for andre i fremtiden. Det handler om, hvad man kan gøre for andre forskere inden for vores lille fællesskab.”

Amy afsluttede sit arbejde på Rigsarkivet i vinteren 2018 og præsenterede efterfølgende sin forskning på konferencen Digital Humanities in the Nordic Countries, som fandt sted på Københavns Universitet i marts 2019.

Amys forskning tyder på, at mange personer ud over de ældre kan opretholde og muligvis forbedre deres livskvalitet ved at engagere sig i frivillige aktiviteter som digitalisering og crowdsourcing-projekter, men også de ”GLAMs” (Galleries, Libraries, Archives, Museums), som de bidrager til, kan nyde godt af borgerforskningens glæder.

Det er en indsigt, der er vigtig for offentlige institutioner at overveje med hensyn til at rekruttere og fastholde frivillige i fremtiden. Og især for Rigsarkivet, da organisationen gennem borgerforskning kan fremme tilgængeliggørelsen af historiske kilder digitalt og stille dem til rådighed for offentligheden.

Ved at investere i borgerforskning og ved at tage hensyn til de frivilliges perspektiver, livsvilkår og engagement kan Rigsarkivet blive endnu mere relevant, brugbart og effektivt i deres formål: at indsamle, bevare og tilgængeliggøre danskernes fælleskulturarv. Denne proces kan muligvis også føre til skabelsen af et større og mere forbundet socialt kollektiv, som endnu flere personer kan være en del af.

Om Amy

Amy Clotworthy er cand.mag. i anvendt kulturanalyse og ph.d. i etnologi, begge fra Københavns Universitet. Her har hun specialiseret sig i kvalitative undersøgelser af bl.a. sundhedssystemer og de samfundsmæssige implikationer af visse sundhedspraksisser.

I sine forskningsprojekter anvender hun et kulturhistorisk og fænomenologisk perspektiv for at vise, hvordan folkesundhedspolitikker og -initiativer har udviklet sig, og hvordan de påvirker mennesker i hverdagslivet.

Hun har også interesse i at oplyse, hvordan mennesker skaber relationer til nye teknologier og digitale processer i deres dagligdag. Hendes forskning er tilknyttet Center for Sund Aldring (CESA) ved Københavns Universitet.

Interviewet er første gang delt på Rigsarkivets blog Borgerforskning.dk den 13. juni 2019.