Unikke data fra samlingerne

Rigsarkivet har masser af data som ikke findes andre steder, men som forskere kan søge adgang til. Se nogle eksempler på data, som er helt fantastiske, og som har stort potentiale for forskning.

Nedenfor er der eksempler på sådanne registre.

+ Åben alle- Luk alle
  • ATP arbejdstagerregister

    Registrene indeholder årlige indberetninger om samtlige lønmodtagere, der har indbetalt ATP-bidrag for perioden 1.4.1964 til 31.12.1983 samt SE-nummer for arbejdsgiveren.

    Population

    ATPs lønmodtagerregister indeholder oplysninger om følgende grupper af lønmodtagere:

    • Lønmodtagere, der er ældre end 15 og yngre end 67
    • Lønmodtagere, der modtager sygedagpenge under sygefravær i de første to ugers sygefravær
    • Udenlandske lønmodtagere i Danmark
    • Danske lønmodtagere i udlandet
    • Løsarbejdere
    • Personer omfattet af de forskellige arbejdsmarkedspolitiske ordninger i det omfang aktiviteten falder ind under reglerne for ATP-indbetaling
    • Personer med beskæftigelse i Grønland og på Færøerne

    Følgende grupper af lønmodtagere er ikke inkluderet:

    • Selvstændige
    • Medhjælpende hustruer
    • Lønmodtagere med mindre end 9 arbejdstimer om ugen

    Læs mere om ATP arbejdstagerregister

  • Adresser 1968-1970

    Datasættet indeholder oplysninger om, hvor den danske befolkning var bosat fra 1968-1970, herunder oplysninger om, hvilke CPR-numre, der var registreret med bopæl på hvilke adresser. Adresserne er også fordelt på administrative enheder.

    Med indførelse af CPR-registret i april 1968 blev der oprettet et elektronisk adresseregister over alle danskeres bopæl. CPR-kontoret har slettet oplysningerne om adresser i perioden 1968-1971, og i samme periode blev adresseændringer ikke dokumenteret i CPR-registret, idet man blot overskrev den gamle adresse med den nye.

    Rigsarkivet har dog kopier af CPR-registret fra både 1968, 1969 og 1970. Af disse kopier kan man se, hvor folk boede på det tidspunkt, data blev kopieret.

    Læs mere om datasættet Adresser 1968-1970

  • Ole Kronborgs Tarmkræftkohorte

    Kræft i tyk- og endetarm (kolorektal cancer) er en af de hyppigste former for cancer i Danmark. Således bliver 3600 danskere hvert år diagnosticeret med denne cancerform. Tidlig tarmkræft er generelt symptomfattig og overlevelsessandsynligheden efter diagnosticering er generelt dårligere end for andre former for cancer, men stiger ved tidlig opdagelse. De fleste tilfælde af kolorektal cancer udvikles fra adenomer, som i mange tilfælde anses som forstadier til cancer og en fjernelse af disse menes at kunne reducere risikoen for udvikling af tarmkræft.

    Flere end 60.000 fynboer i alderen 45-75 år blev i 1985 tilfældigt udtrukket til at deltage i enten screeningsgruppen (30.967) eller kontrolgruppen (30.966). Kun personer uden kolorektal cancer eller adenomer blev randomiseret til en af de to grupper. Personerne i screeningsgruppen indsendte hvert andet år i løbet af en 15-årig periode afføringsprøver, som blev undersøgt for indhold af blod vha. Hemoccult-II, faecal occult blood test. Ved positiv prøve blev deltagerne henvist til koloskopi. Deltagerne blev fulgt op for cancer og død i registre samt indhentning af dødscertifikater indtil personens død eller august 2002.

    I første screeningsrunde, ud af i alt 9 runder, deltog 20.672 personer. I niende screeningsrunde blev 9.367 personer inviteret til at deltage. Deltagelse i hver runde forudsatte at personen havde deltaget i den tidligere runde og ikke var blevet diagnosticeret med kolorektale neoplasier.

    Datamaterialet indeholder oplysninger om de personer som blev randomiseret til at deltage i screeningsgruppen. Dataene er delt op i 7 tabeller med hvert deres studienr. Dette datasæt indeholder information om personer i SCREEN/KONTROL grupperne der er døde. Disse data udgør hovedingrediensen i studiets resultat. For hver afdød person er der indført dødsårsag(er) fra den oprindelige dødsattest.

    Læs mere om datasættet Ole Kornborgs Tarmkohorte

  • Dødsårsagsregistret

    Når en person dør i Danmark, foretager en læge ligsyn og udfylder en dødsattest, som rummer en række oplysninger om dødsfaldet.

    Dødsårsagsregistret (DAR) er oprindeligt opbygget som et forskningsregister, der er baseret på dødsattesterne, og det indeholder oplysning om alle dødsfald blandt personer med bopæl i Danmark undtagen dødsfald i udlandet, dækkende årene tilbage til og med 1943. Dette datasæt indeholder data mellem 1943 og 1969 sammenkoblet i én fil med oplysninger om navne, alder, køn, hjemsted, dødssted, dødsårsag, arten af dødsattesten og obduktion.

    DAR er brugt i talrige forskningsprojekter, og kvaliteten af dette register betragtes som meget høj. Der er dog en del fejl i registrering af navne, derfor foretages rensning før kobling med andre data.

    Det Koordinerende Organ for Registerforskning (KOR) har i forbindelse med pilotprojektet for et Multigenerationsregister renset data. For autentiske data henvises til Rigsarkivets arkiveringsversioner (AVID 0010057 til 0010083).

    Læs mere om Dødsårsagsregistret

  • MGR-lite

    CPR-registret blev dannet den 2. april 1968. I registrets første 10 leveår var der ingen historik i registret, og samtidig havde myndighederne den praksis at slette relationen mellem børn og forældre, når børnene fyldte 15 år. Det har medført, at oplysninger om slægtsskab er blevet slettet. I forbindelse med etableringen af den digitale Kirkebog blev oplysninger om slægtsskab kvalificeret tilbage til børn født efter 1960. Ved at samkøre og rense ældre versioner af CPR-registret, har Rigsarkivet etableret et familieregister, der går endnu længere tilbage end CPR-registret.

    Data kan benyttes til registerbaseret forskning om bl.a. arvelighed, sundhed, familieforhold, sociale forhold.

    Læs mere om datasættet MGR-lite