Data om sundhed og sygdomme i Rigsarkivet

Rigsarkivet har mange data om danskernes sundhed og sygdomme. Her præsenterer vi et udvalg af de mange data.

I datapakken ’Sundhed og sygdom’ har Rigsarkivet udvalgt registre og arkivalier, som du kan bruge til studier og forskning inden for fx samfundsvidenskab, sundhedsforskning og historie.

Brug data om sundhed og sygdom

Alle data er tilgængelige digitalt, enten som registerdata i formatet csv eller som affotograferede papirarkivalier. Enkelte datasæt er delvist afskrevet af frivillige hos Rigsarkivet. Ifølge arkivloven er data frit tilgængelige, når de er ældre end 20 år. For data med personfølsomme oplysninger som fx sundhedsoplysninger, gælder dog at data skal være mere end 75 år gamle. Du kan søge om dispensation og alligevel få adgang til data. Søg tilladelse til at bruge data, der ikke er umiddelbart tilgængeligt.

Registerdata om sundhed og sygdom, 1920-2018

Vi har samlet et overblik over udvalgte registre, der giver et unikt indblik i danskernes sundhed og sygdomme i afgrænsede perioder. I registeroverblikket får du for hvert register blandt andet information om:

  • Registerets formål
  • Parametre og variable
  • Population og periode
  • Viden om den myndighed, der har skabt data

Gå til siden med overblik over registre om sundhed og sygdom.

Arkivalier om sundhed og sygdom, 1803-1993

I Rigsarkivet findes kilometervis af papirarkivalier om sundhed og sygdom. Meget af materialet er digitaliseret, så du kan se det online. Vi har samlet et udvalg af disse arkivserier med indblik i sygdom og sundhed gennem 1800- og 1900-tallet.

Gå til siden med overblik over arkivalier om sundhed og sygdom.

Kend de myndigheder, der har skabt data

Hvis du vil finde yderligere data om sundhed og sygdom i Rigsarkivets samlinger skal du vide, hvilke myndigheder, der har med sundhedsvæsenet at gøre. Find og bestil arkivalier og data i arkivdatabasen Daisy.

De relevante sundhedsmyndigheder findes på forskellige niveauer:

  • Centralt niveau
  • Det regionale og lokale niveau

Centraladministrationen

Den øverste myndighed inden for sundhedsvæsenet er sundhedsstyrelsen. Det blev oprindeligt oprettet ved forordning 9. i 1740 under navnet ‘Det kgl. medicinalkollegium’ og har haft skiftende navne siden:

  • 1740-1803: Det kgl. medicinalkollegium
  • 1803-1907: Det Kongelige Sundhedskollegium
  • 1907 1909: Statskontoret for Sundhedsvæsenet
  • 1909 1987: Centralstyrelsen for Landets Sundhedsvæsen

Sundhedskollegiet afgav råd og henstillinger til ministerierne, retsmedicinske erklæringer til domstolene, ledede embedslægevæsenet og førte tilsyn med embedslæger, læger, tandlæger, jordemødre, sindssygeanstalter, hospitaler, sygehuse, plejeanstalter og apoteker.

I 1909 blev Sundhedsstyrelsen oprettet som et kollegialt sagkyndigt organ i to afdelinger, Lægerådet og Apotekerrådet. Formand for begge afdelinger blev en læge udnævnt af kongen. Sundhedsstyrelsens opgaver blev nøjere bestemt i bekendtgørelse 135 af 29. maj 1909. Styrelsen skulle føre overtilsyn med sundheds- og sygeplejen og være øverste rådgiver for det offentlige i alle forhold, der krævede lægekyndig eller apotekerkyndig indsigt.

Lokale og regionale myndigheder

På regionalt niveau er de vigtigste myndigheder amts- og købstadskommunerne, som indtil 2007 havde ansvaret for hospitalerne og statshospitalerne (sindssygehospitaler). Med kommunalreformen i 2007 overgik dette ansvar til regionerne.

På lokalt niveau er de vigtigste aktører jordemødre, embedslæger og distriktslæger, hvorfra du blandt andet finder patientjournaler, vaccinationsprotokoller, jordemoderprotokoller og indberetninger om fx udbrud af epidemier. Rigsarkivet har patientjournaler fra en række sygehuse og behandlingsinstitutioner. Mange patientjournaler ligger dog stadig ude på sygehusene eller, hvis det drejer sig om kommunale sygehuse og institutioner, på kommunale stadsarkiver. Praktiserende læger afleverer ikke data til Rigsarkivet.