Bestil data fra indtastede kilder

Du kan bestille udtræk af data indtastet i Dansk Demografisk Database og Rigsarkivets Indtastningsportal. Datasættene er skabt af frivillige og det er gratis at få uddrag af afskrifterne.

Historiske kilder er big data

Datasættene er forskningsressourcer for alle. For eksempel kan afskrifter af dødsattester belyse dødeligheden for bestemte befolkningsgrupper inden for et geografisk område. Eller indtastede fængselsstambøger kan være med til at kortlægge indsattes herkomst og forbrydelser gennem historien.

Bestil uddrag af indtastede data til dig

Du kan bestille en kopi af data, ved at skrive til Rigsarkivet på crowd@sa.dk. Start med at finde ud af, hvilket datasæt du ønsker at modtage, ved at besøge Rigsarkivets indtastningsportal eller i Dansk Demografisk Database. Hvis du søger uddrag af folketællinger eller kirkebøger er der særlige oplysninger du skal give os. Læs mere herunder.

Datasæt som du kan få uddrag fra

+ Åben alle- Luk alle
  • Folketællinger

    Siden 1769 er der afholdt over 20 folketællinger i Danmark. Frivillige har indtil videre indtastet 9 af disseDansk Demografisk Database. De øvrige er under indtastning. For den enkelte persons vedkommende vil man for alle folketællinger kunne finde oplysninger om: Navn, adresse, køn, alder, erhverv, ægteskabelig status samt stilling i husstanden. Fra 1845 registreredes også fødestedet, og fra 1855 religion. Du kan se hvilke oplysninger de enkelte årgange indeholder.

    Når du bestiller uddrag af data, skal du medsende oplysninger om:

    • Dit navn
    • Din stilling, afdeling, institution
    • Projekttype, f.eks. kursus-opgave, BA-projekt, ph.d.-projekt (evt. finansieringsfond)
    • Projekttitel og -beskrivelse, 5-10 linjer
    • I emnefeltet i din mail til crowd@sa.dk skrives: Uddrag fra DDD
  • Dødsattester

    Dødsattesterne går tilbage til 1829 og findes fra hele landet. Indholdet varierer over tid. De fleste dødsattester indeholder dog som minimum oplysning om den afdødes navn, dødsdag, dødssted og dødsårsag. Der er indtastet over 170.000 dødsattester og indtastningen pågår stadig på Rigsarkivets indtastningsportal.

  • Stambøger fra Horsens og Vridsløselille Statsfængsler

    Fængslernes stambøger er righoldige på personoplysninger om de indsatte: Fangens alder, fødested, særlige kendetegn, den forbrydelse han er indsat for, hvilken dom han er idømt og ved hvilke(n) instans(er). Stambøgerne er afskrevet for perioden 1853-1909 (Horsens) og 1861-1891 (Vridsløselille).

  • Erindringsmedaljeansøgninger fra de slesvigske krige

    I 1876 blev der indstiftet en erindringsmedalje til krigsdeltagerne fra de slesvigske krige. Veteraner, der ønskede at modtage en medalje, skulle indsende en ansøgning til Krigsministeriet. Ansøgningerne rummer oplysninger om veteranens navn, fødselsdato, år for krigsdeltagelse, afdeling, kompagni og nr., om vedkommende blev såret og ved hvilket lazaret han blev behandlet.  Databasen rummer ca. 100.000 afskrevne erindringsmedaljeansøgninger.

  • ”Sønderjyske Arkivalier”

    I Sønderjylland har skelsættende historiske begivenheder som 1. og 2. slesvigske krig, 1. verdenskrig og Genforeningen gjort den enkeltes historie til et unikt stykke Danmarkshistorie. Fra indtastningsprojektet ”Sønderjyske arkivalier” har du mulighed for at få uddrag en række forskellige kilder der belyser den sønderjyske historie: Blandt andet en oversigt over de sønderjyske krigsfanger i allieret krigsfangelejre fra 1. verdenskrig, og afskrevne tyske folketællingskort vedrørende optanter. Se en oversigt over alle de afskrevne kilder vedrørende Sønderjylland.

  • Dansk Vestindien

    I næsten 250 år var Danmark kolonimagt i Vestindien, og helt unikt er der bevaret en stor mængde arkivalier fra kolonitiden. Fra Dansk Vestindien afskrives folketællinger, matrikler (skattelister), protokoller over bortrejsende og ankommende personer, menighedernes indberetninger om fødte, viede og døde, mandtalsruller for de vestindiske tropper og mandskabsruller for gendarmerikorpset. En del af arkivalierne er oversat til engelsk. Få et overblik over projektet og afskrifternes omfang på Rigsarkivets Indtastningsportal.

  • Den Kgl. Pleje og Fødselsstiftelse

    I 1750 blev Fødselsstiftelsen oprettet som et sted, hvor kvinder kunne føde anonymt og få gratis lægehjælp. Formålet var at undgå drab på nyfødte. Moderen blev lovet anonymitet til “evig tid”, men den regel blev ændret i 2007. Siden 2015 har frivillige afskrevet hoved- og udsætterprotokoller fra fødselsstiftelsen, med oplysninger om barnets identitet og fødsels-/dåbsdato. Med mindre moderen ikke oplyste sit navn, findes også oplysninger om hende, f.eks. navn, alder, civilstand og antal fødsler. Hvis barnet blev sat i pleje, findes der også oplysninger om plejeforældrene.Hovedprotokoller afskrives for perioden 1774-1925. Udsætterprotokoller for perioden 1804-1899. Indtastningsarbejdet pågår stadig på Rigsarkivets Indtastningsportal.