Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn – Akter vedr. mytteriet 25/6 1817, 1817-1818

Den 25. juni 1817 gjorde fangerne oprør i Tugt- Rasp- og Forbedringshuset. Flere bygninger nedbrændte og en del af fangerne blev siden dømt og henrettet for deres deltagelse.

Forholdene i Tugt- Rasp- og Forbedringshuset var elendige. Fangerne boede og arbejdede under usle kår, og maden var næsten en tillægsstraf i sig selv. Der havde flere gange været mindre opstande i protest mod de umenneskelige forhold, men intet havde ændret sig. I 1817 var der i alt 495 indsatte, hvoraf de 143 var kvinder.

Den 25. juni 1817 gjorde tugthusfangerne oprør og overtog magten i fængslet. Flere bygninger blev stukket i brand, og dette holdt for en tid soldaterne på afstand. Det lykkedes en del fanger at undslippe.

Med kanon- og geværild genoprettede militæret roen og indfangede fangerne. Alle de undvegne blev fundet og bragt tilbage til fængslet. Efterfølgende blev 14 fanger henrettet for deres medvirken i oprøret. Ingen tænkte dog på at forbedre fangernes usle kår, men straffen for mytteri blev skærpet.

+ Åben alle- Luk alle
  • Akter vedr. mytteriet 25/6 1817, 1817-1818 - Læs mere om arkivserien her

    Pakken indeholder afhøringer af alle de fanger, der deltog i oprøret, indkomne breve til retten (Actuariatet) og koncepter til udgående breve (mere end 400 sider) samt koncepter af de afsagte domme.

  • Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn - Læs om arkivskaberen her

    Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn byggede på Christian den IV’s Børnehus fra begyndelsen af 1600-tallet. Børnehuset husede i starten mest hjemløse børn, prostituerede og enkelte voksne forbrydere, men i løbet af 1700-tallet kom voksne tyve og betlere til at udgøre den største gruppe. I fængslet var der ingen opdeling af de indsatte, hvilket skabte kritik, da der skete en forhærdelse af de indsatte: ”de kommer ind som tiggere, men kommer ud som tyve,” som det blev formuleret.

    I 1790 ændredes navnet til Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn, og samtidig opdeltes de indsatte i to fangegrupper, så Tugthuset kom til at rumme de uforbederlige forbrydere, og Forbedringshuset dem med mildere straffe, f.eks. tiggere. Anstalten fik nu mere karakter af et egentligt fængsel end af opdragelses- og tvangsarbejdsanstalt, som producerede tekstiler til militærets uniformer. Manufakturfabrikationen ophørte med at levere til militæret i 1816, hvor Fattigvæsenet overtog ledelsen af anstalten og med de producerede varer. Fattig- og fængselsvæsen blev dog adskilt allerede i 1845 med oprettelsen af en direktion for anstalten.

    I 1870 oprettedes Christianshavn Straffeanstalt, også kaldet Kvindefængslet på Christianshavn, som i vidt omfang videreførte Tugt-, Rasp- og Forbedringshusets funktion.

    Christianshavns Straffeanstalt blev nedlagt pr. 1. april 1928, og fangerne blev overført til en del af Vestre Fængsel. Denne del blev siden kaldt “Statens Kvindefængsel i Vestre Fængsel”.

Se arkivalierne her