Statsfængslet i Vridsløselille – Forhørsprotol 1862-1982

I Vridsløselilles forhørsprotokoller findes detaljerede forhør af fangerne. Det vedrører forseelser og overtrædelser af de interne fængselsregler, og afhøringer om fangernes familiemæssige forhold udenfor murene.

Fængselsreglerne var strenge, og når disse regler blev brudt, blev der afholdt forhør. I forhørsprotokollerne kan disse regelbrud følges i detaljer, ligesom der oplyses om de disciplinære straffe, som fængselsledelsen uddelte. Forhørene kunne også dreje sig om den enkelte fanges private forhold og den forbrydelse, som han var indsat for. Denne protokol synes at indeholde rigtig mange forhør, som afdækker fangens levned før indsættelsen i fængslet.

+ Åben alle- Luk alle
  • Forhørsprotol 1862-1982 - Læs mere om arkivserien her

    Forseelserne var mangeartede f.eks. meddelelse til andre fanger, arbejdsvægring, støjende og upassende adfærd, rygning i cellen, sjofle udtalelser, slagsmål og vold, selvmordsforsøg, tyveri og beskadigelse af inventar.

    For disse forseelser var straffen typisk en eller flere dage i straffecelle, ”lys” eller ”mørk kachot”, dvs. isolation i fuldstændig mørke, eventuelt på vand og brød. Eller straffen kunne være fratagelse af privilegier som f.eks. udelukkelse fra arbejde, skolegang eller kirke. Korporlig afstraffelse med rotting (spanskrør) eller nihalet kat var ligeledes normen.

    I forhørsprotokollen findes også oplysninger om kongelige benådninger og løsladelser.

    Endelig indeholder forhørsprotokollen mange afhøringer af fanger om deres personlige og familiemæssige liv udenfor fængslet. Heri kan ofte findes detaljerede beskrivelser af livet, som det formerede sig for fangen inden indsættelsen. Disse forhør skulle bibringe fængselspersonalet et større kendskab til og forståelse for fangen, så man bedre kunne ”vejlede” ham.

    Forhørsprotokollerne dækker perioden 1862-1982, men til kildepakken er kun scannet den første protokol, nemlig for perioden 1862-1891.

    Protokollen er ordnet kronologisk, dvs. at de afholdte forhør er indskrevet i protokollen efterhånden som de fandt sted.

  • Statsfængslet i Vridsløselille - Læs om arkivskaberen her

    I 1859 blev Forbedringshuset på Vridsløselille Mark (siden omdøbt til Statsfængslet i Vridsløselille) taget i brug med udgangspunkt i det såkaldte Philadelphia-system. Afsoningen foregik i total isolation døgnet rundt, afsondret fra alle øvrige fanger. Formålet var, at fangerne skulle have tid til og mulighed for at angre deres synder og forlige sig med Gud.

    Al tid blev tilbragt i fængselscellen – både arbejds- og fritid. Hvis fangen skulle færdes uden for cellen, skulle han bære en maske, der beskyttede ham mod at blive genkendt af de andre fanger. Masketvangen blev opretholdt helt frem til 1924, hvorefter det blev frivilligt, om man ville bære maske eller ej. Enhver samtale og kontakt fangerne imellem var forbudt. Således blev fangerne i skolen og i kirken placeret i små båse, hvorfra de kunne se lærerne eller præsten – men ikke hinanden. Dette isolationsprincip blev bevaret til et stykke ind i 1900-tallet.

    I Vridsløselille havde der i perioden 1859-1910 været indsat 17.948 fanger og i 1932 var tallet kommet op på ca. 27.630. Det årlige antal indsættelser lå normalt på 3-400.

Se arkivalierne her