Sogne – Kirkebøger 1645-2002

I udgangspunktet var kirkebøger lister over dåbshandlinger, konfirmationer, vielser og begravelser. Men i realiteten var de meget mere end det: de udgjorde grundstammen i statens registrering af befolkningen.

Det blev påbudt de enkelte præster at føre kirkebøger i 1645. Fra mange sogne er kirkebøgerne imidlertid først bevaret fra en senere tid, fordi de gamle kirkebøger enten er gået tabt i mellemtiden eller blev ført i en meget sløset form – eller slet ikke ført.

Selde sogns kirkebog, der er præsenteret nedenfor som eksempel, er sammen med annekssognet Åsteds bevaret temmelig langt tilbage i tid – helt tilbage til 1659. Find kirkebøger for hele landet på Arkivalieronline.

+ Åben alle- Luk alle
  • Kirkebøger – læs mere om arkivserien

    De ældste kirkebøger – fra før 1812/1813 – kaldes ”enesteministerialbøger”. Det skyldes, at de er det eneste eksemplar af kirkebogen, der findes. Efter en reform fra 1812 skulle kirkebøgerne, der udgjorde et centralt redskab i befolkningsregistreringen, altid føres i to identiske eksemplarer: det ene af præsten (hovedministerialbogen) og det andet af degnen (kontraministerialbogen). Det er normalt det sidstnævnte eksemplar, der er scannet og lagt ud på nettet.

    Kirkebøgerne indeholder flere forskellige typer af kronologisk ordnede indførsler:

    • Fødte/døbte (F) – fødsler/dåbshandlinger, inkl. barnets, forældrenes og faddernes navne
    • Konfirmerede (K) – konfirmerede, inkl. navn, faders navn og vidnesbyrd
    • Viede (V) – viede par, inkl. forlovere
    • Døde/begravede (D) – dødsfald/begravelser, gerne med angivelse af afdødes ægtefælle
    • Tilgangslister (T) – lister 1813-1875 over tilflyttere til sognet
    • Afgangslister (A) – lister 1813-1875 over fraflyttere fra sognet
    • Jævnførelsesregister (J) – tværgående register til alle kirkelige handlinger

    Bogstaverne i parentes angiver indførselstypens forkortelse i forbindelse med angivelsen af, hvad hvert enkelt bind indeholder: ”1813 FKVD – 1845 FKVD” betyder således, at kirkebogen dækker perioden 1813-1845 og indeholder oplysninger om fødte, konfirmerede, viede og døde. Eksempelvis til- og afgangslisterne må således findes et andet sted.

  • Sogne – læs om arkivskaberen her

    Kirkebøgerne er skabt i de enkelte sogne – af kirkebogsførende præster og degne. Nogle gange kan en kirkebog dækker flere sogne. Det gælder de ældre kirkebøger, enesteministerialbøgerne, der forholdsvis ofte kan dække alle sogne i et pastorat.

    Sognene i Danmark opstod engang i 1100-tallet og deres udstrækning har, købstæder og hovedstaden undtaget, ikke i mellemtiden undergået de helt store forandringer. Kirkebøgerne blev først indført omkring midten af 1600-tallet.

Se arkivalierne her