Skivehus amt / Viborg amt – Skifteprotokol og skifteforretninger 1751-1818

I skifteprotokollerne og skifteforretningerne finder du oplysninger om fordelingen af værdier efter en afdød person eller efter en konkurs. Skifteprotokollen eller –forretningen er den grundlæggende registreringsenhed i skiftevæsenet.

I forbindelse med en skiftesag opregnes den afdødes arvinger (og deres aktuelle bopæl), der sker en registrering og vurdering af boets aktiver (fast ejendom og løsøre) og af boets passiver (gæld) – og til sidst registreres skifterettens konklusion: var der noget at arve, og hvis ja, hvem skulle da arve hvor meget.

Det er meget forskelligt, hvilke myndigheder der har varetaget skiftevæsenet gennem tiden. I købstæderne var byfogeden skifteforvalter, men på landet afhang det både af den relevante periode og af den afdødes erhverv:

  • Fæstebønder: godsejeren eller – hvis der var tale om ryttergods – regimentsskriveren; fra 1817 overtog herredsfogeden hvervet fra de mindre godsejere og 1850 desuden fra de større
  • Selvejerbønder og andre selvstændige: amtmanden, men fra 1793 herredsfogeden
  • Gejstlige: provsten

I realiteten afspejler disse overgangsårstal sig imidlertid ikke altid i arkivalierne, så man skal søge fleksibelt, når man søger.

+ Åben alle- Luk alle
  • Skifteprotokol og skifteforretninger – læs mere om arkivserien

    Amtets skifteprotokoller og skifteforretninger indeholder kronologisk ordnede referater af retshandlingerne.

    Skifteprotokollerne og –forretningerne fra Skivehus amt/Viborg stiftamt falder i flere kronologisk overlappende rækker:

    • 1751-1796: fire bind, dækkende Skivehus amt
    • 1790-1809: 14 pakker, dækkende Viborg stiftamt
    • 1793-1818 og 1796-1805: 2 bind, dækkende Viborg stiftamt

    Der er separate registre til alle tre rækker.
    Sammenhæng med andre arkivserier:

    • Der findes navneregistre til de enkelte rækker af skifteprotokoller og pakker med skifteforretninger
    • Skiftesagen begyndte med en dødsanmeldelse – fra Skivehus amt/Viborg stiftamt er bevaret en pakke med nogenlunde kronologisk ordnede originale dødsanmeldelser. Ofte giver dødsanmeldelsen indtryk af den afdødes økonomiske situation – den kan derfor også give en indikation af, om man bør forvente, at der er afholdt skifte.
  • Skivehus amt/Viborg stiftamt – læs om arkivskaberen her

    Amtsforvaltningen, personificeret ved amtmanden, varetog en lang række regionale forvaltningsopgaver, og derudover udførte amtmanden i sin egenskab af kongens og centraladministrationens regionale repræsentant mange tilsyns- og kontrolopgaver i relation til de lokale myndigheder. Amtmanden var også pålagt en betydelig indberetningspligt i forhold til centraladministrationen. Amtmanden var altså et væsentligt bindeled mellem den lokale og den centrale administration, og mange sager om stort og småt kom således forbi hans bord.

    I første halvdel af 1790’erne gennemførte man en større reform af landets inddeling i amter – og reducerede på den måde antallet af amter. Skivehus amt, der dækkede hele halvøen Salling og købstaden Skive, blev i 1794 slået sammen med Halds amt og yderligere et par herreder til det nydannede Viborg stiftamt.

    Administrationen kørte videre som hidtil, så i arkivmæssig henseende vil man se, at mange arkivalier blot fortsætter hen over det periodemæssige skel i 1794.

Se arkivalierne her