Sallinglands herreder – sagliste til justitsprotokol 1780-1819

Saglisten til justitsprotokollerne er en oversigt over, hvilke sager der blev ført ved retten. Den er normalt den bedste indgang til at finde de relevante sager.

Eftersom der sjældent blev udarbejdet navneregistre til justitsprotokoller – og i hvert fald ikke i Salling – er saglisten den nemmeste måde at finde frem til den sag, man leder efter.

Saglisterne til Sallinglands herreders justitsprotokoller 1780-1819 er ført kronologisk efter sagernes begyndelsesdato og indeholder oplysninger om

  • citanten (saggiveren, den anklagende)
  • sagvolderen (den anklagede)
  • sagens startdato og – hvis en sådan findes – slutdato
+ Åben alle- Luk alle
  • Sagliste til justitsprotokol – læs mere om arkivserien her

    Sagen kan findes i justitsprotokollen ud fra dens startdato – man finder den pågældende tingdag i protokollen, og så vil sagen optræde blandt dagens retshandlinger.

    Saglisterne synes oprindeligt udarbejdet med henblik på først og fremmest at holde styr på, hvilke af sagens dokumenter der var indført i justitsprotokollen, og hvilke der blot var arkiveret blandt ”Sager til justitsprotokollen”. Det er derfor usikkert, om alle justitssager konsekvent er indført i saglisterne.

    Sammenhæng med andre arkivserier

    Desuden findes der pakker med ”sager” til justitsprotokollerne, dvs. sammenpakkede bilag til de sager, der føres ved tinget og ses i justitsprotokollen: Sager til justitsprotokoller

  • Sallinglands herreder – læs om arkivskaberen her

    Herredsfogeden var – hvis vi ser bort fra de lokale bondefødte sognefogeder – det laveste led i det retslige hierarki. Indtil retsreformen i 1919, hvor embedet blev nedlagt, fungerede herredsfogeden som politimester og dommer i sit herred.

    Herredsfogeden kom således som første instans i berøring med langt de fleste af de lokale konflikter, som endte for retten – og altså ikke bare som dømmende, men også som undersøgende myndighed.

    Men det var ikke kun konflikter, herredsfogeden beskæftigede sig med. Han var for eksempel også pantefoged, notar, auktionsholder og skifteforvalter (fra begyndelsen af 1800-tallet) – det var blandt andet herredsfogeden, der forestod den lokale registrering af ejendomshandler og obligationsudstedelse.

    Samtidig havde embedet imidlertid også en lang række kontrolfunktioner. Det kunne for eksempel være tilsynet med veje og med snerydning eller påtale af ulovligt brændevinsdrikkeri og -brænderi.

    Herredsfogedens arkiv indeholder derfor en bred vifte af oplysninger om det lokale liv.

    Geografisk område
    Halvøen Salling bestod oprindeligt af fire herreder – Harre, Nørre, Hindborg og Rødding – med hver deres lokale herredsfoged. Fra 1688 blev de fire herreder samlet under den samme herredsfoged, som samtidig var byfoged i købstaden Skive i det sydligste Salling.

    At det samme embede på denne måde dækkede fem oprindeligt selvstændige embeder, afspejler sig ofte i arkivalierne: nogle arkivalier er inddelt efter de oprindelige embeder (f.eks. politiprotokollerne, hvor der findes en for hvert af de oprindelige fire herreder), mens andre på een gang dækker både de fire landherreder og købstaden (f.eks. skøde- og panteprotokollerne 1749-1858).

    Det er med andre ord vigtigt at gøre sig klart, hvilket geografisk område den enkelte arkivserie dækker.

Se arkivalierne her