Sallinglands herreder – register til skøde- og panteprotokol 1749-1829

Før midten af 1800-tallet er det ret speget at finde det man søger i skøde- og panteprotokollerne. En af mulighederne er at ty til de ret forskelligartede registre, som myndighederne selv udarbejdede i sin tid for at kunne finde rundt i protokollerne.

Fra omkring midten af 1800-tallet indførte man de såkaldte realregistre, der fungerede som indgang til skøde- og panteprotokollerne. Her havde hver matrikel sin egen side, hvoraf det fremgik, hvem der havde ejet den, og hvilke hæftelser (lån mv.) der hvilede på den – alt sammen med fine henvisninger til, hvor i skøde- og panteprotokollerne man kunne finde dokumenterne indført.

Men før midten af 1800-tallet – hvor vi befinder os – er det sværere at finde rundt i skøde- og panteprotokollerne. Nogle gange er der udarbejdet registre, andre gange kan man kun finde frem til et skøde ved at se, hvad der står i det efterfølgende skøde på ejendommen om sælgerens adkomst. I det sidste tilfælde skal man altså skabe en kæde fra det ældst kendte skøde og så tilbage fra ejer til ejer.

At skimme skøde- og panteprotokollerne igennem er naturligvis også en mulighed, hvis man har god tid: En protokol, der dækker 3-4 år, kan snildt have op mod 1000 sider. Der er med andre ord gode grunde til at undersøge eventuelle registre og deres opbygning, for de andre muligheder kan også være tidskrævende.

+ Åben alle- Luk alle
  • Register til skøde- og panteprotokol – læse mere om arkivserien her

    Der findes forskellige registre til de ældre skøde- og panteprotokoller fra Sallinglands herreder. Det mest umiddelbart brugbare er det, som er publiceret her. Det er et topografisk-alfabetisk navneregister for perioden ca. 1749-1829.

    Dette register udmærker sig ved at ordne skøderne ikke blot efter køberens forbogstav og derefter kronologisk, men også efter det sogn, som ejendommen lå i. Da man som bruger af skøde- og panteprotokollen ofte har en bestemt ejendom i søgelyset, letter den topografiske indgang søgningen væsentligt.

    Den tredobbelte strukturering af registret gør det imidlertid lidt kompliceret at anvende, indtil man har forstået strukturen til bunds. Registeret er nemlig delt i en fire-fem afdelinger, der omtrent tager hver sin afdeling af alfabetet og går igennem sognevis og derefter kronologisk. I første afdeling findes således personer, hvis navne begynder med for eksempel A-E, først for Aasted sogn, derefter for Balling, Brøndum, Durup, Dølby, Fur osv. osv. For at komplicere systemet yderligere er afdelingerne ikke konsekvent adskilte. Første afdeling indeholder således A-C for Aasted sogn, men A-G for Durup.

    Denne mangel på systematik opvejes dog af indholdsfortegnelserne. På de første sider er to sogneregistre, der tilsammen henviser til de sidetal, hvor man finder registrene for de enkelte sogne. Indholdsfortegnelserne viser således tilsammen, at navneregistrene for Aasted sogn findes på siderne 1 (A-C), 63 (D-H), 80 (I-V) og 253 (V).

    Sammenhæng med andre arkivserier:

  • Sallinglands herreder – læs om arkivskaberen her

    Herredsfogeden var – hvis vi ser bort fra de lokale bondefødte sognefogeder – det laveste led i det retslige hierarki. Indtil retsreformen i 1919, hvor embedet blev nedlagt, fungerede herredsfogeden som politimester og dommer i sit herred.

    Herredsfogeden kom således som første instans i berøring med langt de fleste af de lokale konflikter, som endte for retten – og altså ikke bare som dømmende, men også som undersøgende myndighed.

    Men det var ikke kun konflikter, herredsfogeden beskæftigede sig med. Han var for eksempel også pantefoged, notar, auktionsholder og skifteforvalter (fra begyndelsen af 1800-tallet) – det var blandt andet herredsfogeden, der forestod den lokale registrering af ejendomshandler og obligationsudstedelse.

    Samtidig havde embedet imidlertid også en lang række kontrolfunktioner. Det kunne for eksempel være tilsynet med veje og med snerydning eller påtale af ulovligt brændevinsdrikkeri og -brænderi.

    Herredsfogedens arkiv indeholder derfor en bred vifte af oplysninger om det lokale liv.

    Geografisk område
    Halvøen Salling bestod oprindeligt af fire herreder – Harre, Nørre, Hindborg og Rødding – med hver deres lokale herredsfoged. Fra 1688 blev de fire herreder samlet under den samme herredsfoged, som samtidig var byfoged i købstaden Skive i det sydligste Salling.

    At det samme embede på denne måde dækkede fem oprindeligt selvstændige embeder, afspejler sig ofte i arkivalierne: nogle arkivalier er inddelt efter de oprindelige embeder (f.eks. politiprotokollerne, hvor der findes en for hvert af de oprindelige fire herreder), mens andre på een gang dækker både de fire landherreder og købstaden (f.eks. skøde- og panteprotokollerne 1749-1858).

    Det er med andre ord vigtigt at gøre sig klart, hvilket geografisk område den enkelte arkivserie dækker.

Se arkivalierne her