Sallinglands herreder – politiprotokol 1791-1822

I politiprotokollerne finder du oplysninger om de sager, der blev ført for politiretten – det var typisk sager, der havde et mindre omfang og var af mere rutinemæssig karakter end de noget tungere justitssager, der findes i justitsprotokollerne. Her er vi nede i mere dagligdags konflikter.

Politiprotokollerne indeholder i udgangspunktet referater af afhøringer af mistænkte og vidner i politisager – og tit også domme i disse sager.

Politisagerne kunne handle om mange ting. De kunne for eksempel dreje sig om ulovligt tiggeri, undvegne tjenestefolk, ærekrænkelser, brændevinsbrænderi, krybskytteri og faderskab. Politiprotokollen kan også indeholde forundersøgelser – for eksempel forhør – i sager, der senere blev anlagt som justitssager ved den ordinære ret og blev videreført i justitsprotokollen.

Sagerne kunne være anlagt af såvel det offentlige som af privatpersoner, men det var kendetegnende, at der ikke brugtes sagførere – de eneste tilstedeværende var således principielt dommeren, de stridende parter og vidnerne.

+ Åben alle- Luk alle
  • Politiprotokol – læs mere om arkivserien he

    Politiprotokollerne for Sallinglands herreder 1791-1822 er fordelt på fire bind, hver dækkende et af de oprindelige landherreder (Harre, Nørre, Rødding og Hindborg herreder).

    De enkelte bind er ordnet kronologisk efter den dag, politiretten var sat og retshandlingerne blev foretaget. Protokollerne indeholder imidlertid ikke kun indførsler om, hvad der skete på selve retsdagen – også sagens relevante dokumenter (bilag) er kopieret ind, som regel kort efter indførslen om sagens behandling i retten.

    Der er som hovedregel henvisning fra referatet af retshandlingen til det sidetal, hvor det relevante bilag er indskrevet.

  • Sallinglands herreder – læs om arkivskaberen her

    Herredsfogeden var – hvis vi ser bort fra de lokale bondefødte sognefogeder – det laveste led i det retslige hierarki. Indtil retsreformen i 1919, hvor embedet blev nedlagt, fungerede herredsfogeden som politimester og dommer i sit herred.

    Herredsfogeden kom således som første instans i berøring med langt de fleste af de lokale konflikter, som endte for retten – og altså ikke bare som dømmende, men også som undersøgende myndighed.

    Men det var ikke kun konflikter, herredsfogeden beskæftigede sig med. Han var for eksempel også pantefoged, notar, auktionsholder og skifteforvalter (fra begyndelsen af 1800-tallet) – det var blandt andet herredsfogeden, der forestod den lokale registrering af ejendomshandler og obligationsudstedelse.

    Samtidig havde embedet imidlertid også en lang række kontrolfunktioner. Det kunne for eksempel være tilsynet med veje og med snerydning eller påtale af ulovligt brændevinsdrikkeri og -brænderi.

    Herredsfogedens arkiv indeholder derfor en bred vifte af oplysninger om det lokale liv.

    Geografisk område
    Halvøen Salling bestod oprindeligt af fire herreder – Harre, Nørre, Hindborg og Rødding – med hver deres lokale herredsfoged. Fra 1688 blev de fire herreder samlet under den samme herredsfoged, som samtidig var byfoged i købstaden Skive i det sydligste Salling.

    At det samme embede på denne måde dækkede fem oprindeligt selvstændige embeder, afspejler sig ofte i arkivalierne: nogle arkivalier er inddelt efter de oprindelige embeder (f.eks. politiprotokollerne, hvor der findes en for hvert af de oprindelige fire herreder), mens andre på een gang dækker både de fire landherreder og købstaden (f.eks. skøde- og panteprotokollerne 1749-1858).

    Det er med andre ord vigtigt at gøre sig klart, hvilket geografisk område den enkelte arkivserie dækker.

Se arkivalierne her