Sallinglands herreder – Kopibog angående fattigvæsenet 1803-1819

Med befolkningsstigningen kom der også flere og flere fattige – derfor indførte man i 1803 en ny fattiglovgivning, som der blev lagt mange kræfter i at gennemføre. I kopibogen kan man både se oplysninger om områdets generelle fattigforsorg – og om enkeltsager.

Samme år, som den nye fattiglovgivning blev indført, begyndte herredsfogeden i Skive at samle kopierne af sine breve om områdets fattigforsorg i en særlig kopibog. Er det fattigforsorgen, man er interesseret i, får man altså her et samlet overblik over de fattigvæsenssager fra perioden, som herredsfogeden blev blandet ind i.

+ Åben alle- Luk alle
  • Kopibog angående fattigvæsenet - Læs mere om arkivserien her

    Kopibogen indeholder herredsfogedens udgående breve om fattigforsorgen. Det betyder, at man ved at se, hvem brevene er til, også kan undersøge den pågældende myndigheds – hvis det drejer sig om en myndighed – arkiv for at se, om der dér findes flere dokumenter om sagen.

    Eksempler fra materialet:

    • På de første sider står der, hvem der blev udnævnt til at være fattigkommissærer i de enkelte fattigdistrikter (som svarer til pastorater) i henhold til den nye lovgivning fra 1803. Listen ser dog ikke ud til at være komplet – nogle af de første sider mangler.
    • Opslag 24-25 (august 1805): de enkelte præster oplyser, hvor mange fattige der findes i de enkelte pastorater.
    • Opslag 31 (10. januar 1807): herredsfogeden sender en lang liste til sognefogeden for Roslev sogn over skyldnere, der skal udpantes – de har ikke betalt deres bidrag til den lokale fattigkasse.
    • Opslag 36-38 (14. december 1808 og fremefter): det diskuteres, hvad man skal stille op med den udkommanderede – og altså fraværende – soldat Jacob Poulsens tre børn, efter at hans kone er afgået ved døden
  • Sallinglands herreder – læs om arkivskaberen her

    Herredsfogeden var – hvis vi ser bort fra de lokale bondefødte sognefogeder – det laveste led i det retslige hierarki. Indtil retsreformen i 1919, hvor embedet blev nedlagt, fungerede herredsfogeden som politimester og dommer i sit herred.

    Herredsfogeden kom således som første instans i berøring med langt de fleste af de lokale konflikter, som endte for retten – og altså ikke bare som dømmende, men også som undersøgende myndighed.

    Men det var ikke kun konflikter, herredsfogeden beskæftigede sig med. Han var for eksempel også pantefoged, notar, auktionsholder og skifteforvalter (fra begyndelsen af 1800-tallet) – det var blandt andet herredsfogeden, der forestod den lokale registrering af ejendomshandler og obligationsudstedelse.

    Samtidig havde embedet imidlertid også en lang række kontrolfunktioner. Det kunne for eksempel være tilsynet med veje og med snerydning eller påtale af ulovligt brændevinsdrikkeri og -brænderi.

    Herredsfogedens arkiv indeholder derfor en bred vifte af oplysninger om det lokale liv.

    Geografisk område
    Halvøen Salling bestod oprindeligt af fire herreder – Harre, Nørre, Hindborg og Rødding – med hver deres lokale herredsfoged. Fra 1688 blev de fire herreder samlet under den samme herredsfoged, som samtidig var byfoged i købstaden Skive i det sydligste Salling.

    At det samme embede på denne måde dækkede fem oprindeligt selvstændige embeder, afspejler sig ofte i arkivalierne: nogle arkivalier er inddelt efter de oprindelige embeder (f.eks. politiprotokollerne, hvor der findes en for hvert af de oprindelige fire herreder), mens andre på een gang dækker både de fire landherreder og købstaden (f.eks. skøde- og panteprotokollerne 1749-1858).

    Det er med andre ord vigtigt at gøre sig klart, hvilket geografisk område den enkelte arkivserie dækker.

Se arkivalierne her