Sallinglands herreder – Justitsprotokol 1774 – 1819

I justitsprotokollerne finder du oplysninger om alle de retshandlinger, som blev foretaget på de ugentlige tingdage. Det gælder ikke bare justitssager, men også mange andre typer af sager.

Justitsprotokollerne fortæller for eksempel om bekendtgørelse af nye love og forordninger, om tinglæsning af dokumenter vedrørende ejendomshandel (selve dokumenterne blev indført i skøde- og panteprotokollen) eller om fremlæggelse af syns- og taksationsforretninger.

Retssagerne (justitssagerne), som blev ført ved den ordinære ret, hørte dog til de mest omfattende retshandlinger- her var der især tale om lange afhøringer af de implicerede eller vidnerne.

+ Åben alle- Luk alle
  • Justitsprotokoller – læs mere om arkivserien her

    De mindre, mere rutineprægede politisager blev ført ved politiretten og skal findes i politiprotokollen i stedet, men større politisager kunne godt indledes i politiprotokollen for siden at blive færdiggjort i justitsprotokollen som justitssager.

    Også de sager, der blev ført ved den ekstraordinære ret, blev ofte indført i justitsprotokollen, men i større jurisdiktioner havde man gerne en særlig ekstraretsprotokol. Den ekstraordinære ret var betegnelsen for retsmøder, der blev holdt ad hoc uden for de almindelige tingdage.

    Justitsprotokollerne for Sallinglands herreder 1774-1819 er fordelt på syv bind. Det første bind angives at starte i 1774, men der findes først indførsler fra 1776. De ældre protokoller brændte i 1700-tallet, idet dog en enkelt protokol fra perioden 1688-1692 overlevede branden.

    Protokollerne er ordnet kronologisk efter tingdage – altså de dage, hvor retten var sat og retshandlingerne blev foretaget. Protokollerne indeholder imidlertid ikke kun indførsler om, hvad der skete på selve tingdagen – nogle af sagens dokumenter (bilag) er også kopieret ind.

    Der kan godt være langt imellem referatet af retshandlingerne og afskriften af bilagene, antagelig fordi skriveren havde travlt og først langt senere fik tid til at indføre bilagene. Der er som hovedregel henvisning fra referatet af retshandlingen til det sidetal, hvor det relevante bilag er indskrevet.

    Sammenhæng med andre arkivserier:

    • Der findes ikke noget navneregister til justitsprotokollerne, men der findes kronologisk førte saglister, hvor sagens parter, start- og slutdato fremgår: Sagliste til justitsprotokoller
    • Desuden findes der pakker med ”sager” til justitsprotokollerne, dvs. sammenpakkede bilag til de sager, der føres ved tinget og ses i justitsprotokollen: Sager til justitsprotokoller
  • Sallinglands herreder – læs om arkivskaberen her

    Herredsfogeden var – hvis vi ser bort fra de lokale bondefødte sognefogeder – det laveste led i det retslige hierarki. Indtil retsreformen i 1919, hvor embedet blev nedlagt, fungerede herredsfogeden som politimester og dommer i sit herred.

    Herredsfogeden kom således som første instans i berøring med langt de fleste af de lokale konflikter, som endte for retten – og altså ikke bare som dømmende, men også som undersøgende myndighed.

    Men det var ikke kun konflikter, herredsfogeden beskæftigede sig med. Han var for eksempel også pantefoged, notar, auktionsholder og skifteforvalter (fra begyndelsen af 1800-tallet) – det var blandt andet herredsfogeden, der forestod den lokale registrering af ejendomshandler og obligationsudstedelse.

    Samtidig havde embedet imidlertid også en lang række kontrolfunktioner. Det kunne for eksempel være tilsynet med veje og med snerydning eller påtale af ulovligt brændevinsdrikkeri og -brænderi.

    Herredsfogedens arkiv indeholder derfor en bred vifte af oplysninger om det lokale liv.

    Geografisk område
    Halvøen Salling bestod oprindeligt af fire herreder – Harre, Nørre, Hindborg og Rødding – med hver deres lokale herredsfoged. Fra 1688 blev de fire herreder samlet under den samme herredsfoged, som samtidig var byfoged i købstaden Skive i det sydligste Salling.

    At det samme embede på denne måde dækkede fem oprindeligt selvstændige embeder, afspejler sig ofte i arkivalierne: nogle arkivalier er inddelt efter de oprindelige embeder (f.eks. politiprotokollerne, hvor der findes en for hvert af de oprindelige fire herreder), mens andre på een gang dækker både de fire landherreder og købstaden (f.eks. skøde- og panteprotokollerne 1749-1858).

    Det er med andre ord vigtigt at gøre sig klart, hvilket geografisk område den enkelte arkivserie dækker.

Se arkivalierne her