Sallinglands herreder – fogedforretninger 1779-1822

En særlig del af herredsfogedens opgaver bestod i de såkaldte fogedforretninger – her var tale om de typiske opgaver for en pantefoged (udpantninger eller udsættelser) og så de mere specielle politimæssige opgaver med at optage forhør i anledning af selvmord eller dødsulykker.

Det blev først i 1822 pålagt retsbetjentene – som herredsfogeden – at føre særlige fogedprotokoller, men allerede inden da var fogedforretningerne nogle steder udsondret som en særlig gruppe sager.

Det gjaldt for eksempel i Salling, hvor fogedforretningerne – ikke i protokolform, men i form af løse ark – blev henlagt for sig selv.

+ Åben alle- Luk alle
  • Fogedforretning – læs mere om arkivserien her

    Fogedforretningerne fra Sallinglands herreder er overordnet set henlagt kronologisk:

    • for hvert år ligger et omslag omkring fogedforretningerne for det pågældende år
    • dertil kommer – i begge pakker – at der er et læg eller to med fogedforretninger for hele eller dele af perioden, som også er sorteret kronologisk, men altså ikke henlagt i de årgangsvise omslag

    Selv om det overordnede ordningsprincip er kronologisk, kan det altså være nødvendigt at lede flere steder, selv om man kender årstallet for den fogedforretning, man er på udkig efter.

    Sammenhæng med andre arkivserier:

  • Sallinglands herreder – læs om arkivskaberen her

    Herredsfogeden var – hvis vi ser bort fra de lokale bondefødte sognefogeder – det laveste led i det retslige hierarki. Indtil retsreformen i 1919, hvor embedet blev nedlagt, fungerede herredsfogeden som politimester og dommer i sit herred.

    Herredsfogeden kom således som første instans i berøring med langt de fleste af de lokale konflikter, som endte for retten – og altså ikke bare som dømmende, men også som undersøgende myndighed.

    Men det var ikke kun konflikter, herredsfogeden beskæftigede sig med. Han var for eksempel også pantefoged, notar, auktionsholder og skifteforvalter (fra begyndelsen af 1800-tallet) – det var blandt andet herredsfogeden, der forestod den lokale registrering af ejendomshandler og obligationsudstedelse.

    Samtidig havde embedet imidlertid også en lang række kontrolfunktioner. Det kunne for eksempel være tilsynet med veje og med snerydning eller påtale af ulovligt brændevinsdrikkeri og -brænderi.

    Herredsfogedens arkiv indeholder derfor en bred vifte af oplysninger om det lokale liv.

    Geografisk område
    Halvøen Salling bestod oprindeligt af fire herreder – Harre, Nørre, Hindborg og Rødding – med hver deres lokale herredsfoged. Fra 1688 blev de fire herreder samlet under den samme herredsfoged, som samtidig var byfoged i købstaden Skive i det sydligste Salling.

    At det samme embede på denne måde dækkede fem oprindeligt selvstændige embeder, afspejler sig ofte i arkivalierne: nogle arkivalier er inddelt efter de oprindelige embeder (f.eks. politiprotokollerne, hvor der findes en for hvert af de oprindelige fire herreder), mens andre på een gang dækker både de fire landherreder og købstaden (f.eks. skøde- og panteprotokollerne 1749-1858).

    Det er med andre ord vigtigt at gøre sig klart, hvilket geografisk område den enkelte arkivserie dækker.

Se arkivalierne her