Rentekammeret, danske afdeling, Revisionskontoret for danske købstadsregnskaber – markedslister 1776-1799

Markedslisterne indeholder oplysninger om, hvilke handlende og håndværkere der drog til markeder i andre byer for at sælge varer disse steder. Listerne er en glimrende kilde til studier af handelsnetværk og varedistribution.

Fra middelalderen til 1800-tallet foregik en stor del af den samlede vareomsætning på købstads- og landsbymarkeder. Der blev således forhandlet masser af tørklæder, huer, sko, hatte, handsker, bøger, guldsmedearbejde, hør, humle og bagværk ved 1700-tallets krammarkeder. Derudover var der særlige markeder for handel med heste og kvæg.

Det var populært at holde marked, så antallet voksede støt op gennem 15-, 16- og 1700-tallet, og omkring 1800 blev der årligt gennemført ca. 250 markeder rundt om i landet. Langt de fleste af dem varede en enkelt dag. Næsten alle købstæder afholdt mindst 1-2 markeder om året, og nogle steder kom man i slutningen af 1700-tallet helt op på 8-10 markeder.

Når der var marked, var det tilladt for handlende og håndværkere fra andre dele af landet at møde op for at sælge ud af deres varer. Til daglig havde de erhvervsdrivende i en købstad derimod principielt monopol på at forhandle varer i byen og dens opland. Sådan havde det været siden senmiddelalderen, og først med næringsfrihedsloven fra 1857 skete der et afgørende brud med denne monopol-tankegang.

I 1775 ønskede politikerne at få mere kontrol med markedshandelen i Danmark. Det blev derfor besluttet, at alle, der ville drage til et marked i en anden by eller landsby, skulle udstyres med et såkaldt markedspas. Dette dokument skulle fremvises for øvrigheden på det sted, hvor markedet fandt sted, og afleveres ved hjemkomsten. Ved årets slutning skulle myndighederne i alle købstæder udarbejde fortegnelser over

  • de af byens egne borgere, som havde solgt varer ved udenbys markeder (med angivelse af sted, dato og varemængde) og
  • alle udenbys sælgere ved byens egne markeder.

De to lister skulle indsendes til både Rentekammeret og Kommercekollegiet – to af datidens centrale myndigheder på det økonomiske område.

+ Åben alle- Luk alle
  • Markedslister 1776-1799 – Læs mere om arkivserien her

    Man kan finde lister over markedssælgere i flere arkiver, bl.a. i en pakke i Sjællands Stiftamts arkiv (”Sager vedr. købstædernes markeder 1778-1790”) og flere steder i Kommercekollegiets arkiv.

    Der blev også ført markedspasprotokoller i et stort antal købstæder. Mange af dem er bevaret og findes i dag i byfoged- eller rådstuearkiver, og en del af dem går helt frem til slutningen af 1800-tallet.

    Den største samling af lister over markedssælgere findes imidlertid i to pakker i Rentekammerets arkiv (Rtk. 2435.25-26), hvor der er indberetninger fra en lang række sjællandske og jyske byer fra adskillige år mellem 1776 og 1799.

    Markedslisterne kan bruges til analyser af handelsnetværket i de enkelte landsdele, herunder hvilke købstæder der havde tætte økonomiske forbindelser med hinanden. Kilderne kan også belyse distributionen af forskellige typer af varer, ligesom de kan være af stor værdi i personalhistorisk forskning.

  • Rentekammeret, Danske Afdeling, Revisionskontoret for Danske Købstadsregnskaber – Læs om arkivskaberen her

    Rentekammeret var det vigtigste danske forvaltningsorgan på det økonomiske område fra ca. 1550 til 1848. Oprindelig forestod Rentekammeret udelukkende statens ind- og udbetalinger samt regnskabsrevision, men efterhånden fik det også ansvar for den overordnede finans- og skattepolitik samt for landbrugsforhold, skovvæsen m.m.

    Efter oprettelsen af Kommercekollegiet i 1735 blev det primært denne myndighed, der tog sig af købstædernes erhvervsforhold.

Se arkivalierne her