Jungetgård gods – Register til skifteprotokol 1768-1851

Skifteprotokollerne er populære kilder for en af arkivernes største brugergrupper: slægtsforskerne. Derfor er der næsten altid navneregistre til dem, gerne udarbejdet i en senere tid end selve arkivalierne. Det gælder også dette register.

Da navneregisteret er udarbejdet i nyere tid (efter aflevering til arkivvæsenet), er det gennemført alfabetisk – i modsætning til mange samtidige registre, der er udarbejdet løbende, og derfor som oftest kun grovalfabetiseret.

+ Åben alle- Luk alle
  • Register til skifteprotokol – læs mere om arkivserien

    Sammenhæng med andre arkivserier:

  • Jungetgård gods – læs om arkivskaberen her

    I udgangspunktet var en godsejer den person, der ejede en hovedgård og det dertil hørende bøndergods. Bøndergodset bestod af en række større eller mindre brug (fra gårde til huse uden jord), som godsejeren var forpligtet til at fæste (leje) bort til den lokale landbobefolkning.

    Med til positionen som godsejer hørte en række rettigheder og forpligtelser. Ejede en godsejer tilstrækkeligt meget jord, kunne han opnå skattefrihed – men til gengæld var han ansvarlig for, at hans fæstebønder betalte de skatter, der skulle betales til kongen.

    Han havde også rettigheder og pligter direkte i forhold til sine bønder: han var forpligtet til at føre en protokol over de fæstebreve (lejekontrakter), han havde udstedt til bønderne, og han var skifteforvalter, når en af bønderne døde.

    Det er i hans egenskab af skifteforvalter, vi her møder godsejeren til Jungetgård. Jungetgårds historie som hovedgård kan spores tilbage til 1400-/1500-tallet. Den nuværende hovedbygning er bygget i midten af 1500-tallet.

    Du kan læse mere om forholdene på Jungetgård i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet i Asbjørn Romvig Thomsen: ”Den gode, den griske – og den gale godsejer”, i Signe Steen Boeskov m.fl. (red.): ”Det pryder vel en Ædelmand”, Dansk Center for Herregårdsforskning (2010), pp. 83-102.

Se arkivalierne her