Danmarks Statistik – Fabriks- og industritabeller 1848-1855

Fabriks- og industritabeller er årlige indberetninger om ejerforhold, ansatte og produktion m.v. hos landets industrivirksomheder.

I 1774 anmodede Kommercekollegiet – datidens centrale myndighed på erhvervsområdet – de lokale og regionale embedsmænd om årligt at indsende en række oplysninger om hver enkelt industriel virksomhed inden for deres område.

Hermed var der skabt en tradition, som blev videreført helt frem til 1855, hvor Statistisk Bureau gennemførte en industritælling i forbindelse med årets folketælling, og man regnede med, at noget lignende ville ske ved de kommende folketællinger, der fandt sted hvert femte år.

Lige fra begyndelsen var fabriks- og industritabellerne (også kaldet fabrikslister eller industrilister) opbygget som skemaer med bestemte spørgsmål. Opbygningen af skemaet blev ændret flere gange, men der blev altid stillet spørgsmål om ejerens navn, antallet af ansatte og produktionens omfang og karakter. Det er derfor ofte muligt at få et både hurtigt og godt indtryk af en bestemt bys eller virksomheds økonomiske udvikling år for år ved at studere de relevante fabriks- og industritabeller.

Begrebet industri blev opfattet meget bredt. Mange af tabellerne vedrører således små garverier og væverier, som i dag ville blive betragtet som håndværksvirksomheder.

+ Åben alle- Luk alle
  • Fabriks- og industritabeller – Læs mere om arkivserien her

    Der er store mangler i samlingen fra 1700-tallet, men fra og med begyndelsen er der en høj dækningsgrad. Til og med 1847 ligger materialet i Kommercekollegiets arkiv; herefter er det henlagt under Statistisk Bureau (nu Danmarks Statistik). I Københavns Stadsarkiv findes der også en del lister i magistratens arkiv.

  • Danmarks Statistik – Læs om arkivskaberen her

    Danmarks Statistik kan – under forskellige navne – følges tilbage til 1850. Fra 1833 til 1848 eksisterede der en forgænger – Tabelkommissionen – som bl.a. udgav resultaterne af periodens folketællinger og iværksatte en regelmæssig indsamling af oplysninger om landbrug, handel, skibsfart, selvmord og kriminalforhold. Man fortsatte med at arbejde med disse emner i anden halvdel af 1800-tallet og i 1900-tallet, men med tiden påtog den centrale statistikforvaltning sig flere og flere opgaver. Sociale forhold kom fx til at spille en vigtig rolle fra omkring 1900. Derimod blev kultur-, service- og trafiksektorerne først for alvor opdyrket efter 1970.

Se arkivalierne her