Ejendomsoplysninger - Kom godt i gang!

Aftaler om køb og salg af jord og ejendomme skal nedfældes i skøder og tinglyses. Tinglysningen finder sted i retterne og skal sikre at handlerne er retsgyldige, samt at de bliver publiceret for offentligheden. Deklarationer på ejendomme, pantelån og købekontrakter bliver også tinglyst.

På Arkivalieronline finder du tingbøger fra 1927/1950 og frem til 1992/2000. Tinglyste dokumenter der ikke er på Arkivalieronline, kan benyttes på Rigsarkivets læsesale.

Er de tinglyste dokumenter ikke aflyst, er dokumenterne som regel ikke afleveret til Rigsarkivet, men ligger på tinglysningskontorerne.

Det finder du i de tinglyste dokumenter

I de tinglyste dokumenter kan man finde oplysninger om:

  • Ejerskifter.
  • Udstykning af ejendomme.
  • Særlige rettigheder eller bestemmelser, der er pålagt ejendommen. De tinglyste hæftelser angår pant i ejendommen og diverse økonomiske forpligtelser.

Det skal du vide for at bruge tinglysningsarkivalier

For at finde oplysninger om en ejendom skal du kende:

  • Ejendommens matrikelnummer
  • Ejerlavets navn
  • Sognets og retskredsens navn

Du kan læse mere om, hvordan man finder oplysninger om ejendomme her:

Kilder til købstadsejendommes historie

Kilder til landejendommes historie

Sådan er tinglysningsarkivalierne indrettet

Indtil 1. april 1927

Hver ejendom har sin egen side i realregisteret/tingbogen. Her findes datoer for adkomster, servitutter og pantehæftelser.

I skøde- og panteprotokollen er adkomster, servitutter og pantehæftelser indført efterhånden som dokumenterne blev tinglyst.

Efter 1. april 1927

Skøderne er henlagt som genparter samlet i arkivæsker ordnet efter ejerlav og matrikelnummer, ofte med flere ejerlav og sogne, indtil 1977. Derefter ligger de i datoorden efter udtagelsesdato.

For at kunne finde udtagne skødegenparter efter 1. april 1977, skal vi bruge en udtagelsesdato. Denne oplyses ved henvendelse til Tinglysningsretten i Hobro. Uden udtagelsesdato har vi ingen mulighed for at identificere skødegenparten.

Servitutter efter 1. april 1927 skal som hovedregel rekvireres hos Tinglysningsretten. Rigsarkivet kan kun identificere disse servitutter, hvis de er indført i forbindelse med et udtaget skøde.

Tinglysningsarkivalier – her finder du dem

  • 1624-1805:
    De adeliges skøder og pantebreve blev tinglæst på landstinget. I godshandlerne indgik godsernes fæstegårde.
  • 1805-1919:
    Tinglysningen af al ejendom blev foretaget af retsbetjenten.
  • 1919- :
    Tinglysningen foretages af dommeren.

Periode

De ældste skøde- og pantebreve er fra 1624. Rigsarkivet kan have tinglyste dokumenter helt frem til 2000.

På nettet eller på læsesalen?

På Arkivalieronline kan du finde realregistre og skøde- og panteprotokoller.

Find realregistre og skøde- og panteprotokoller på Arkivalieronline

Tinglyste dokumenter der ikke er digitaliserede skal ses på Rigsarkivets læsesale. Via arkivdatabasen Daisy kan du bestille de tinglysningsarkivalier, du er interesseret i.

Særlige forhold i Sønderjylland

Det preussiske grundbogssystem

I perioden 1881-1955 fulgte man i Sønderjylland det preussiske grundbogssystem, hvor hvert ejerlav havde en eller flere grundbøger og alle dokumenter vedrørende en ejendom var samlet i en såkaldt grundakt.

Du kan læse meget mere om, hvordan man kan finde oplysninger om ejendomme i Sønderjylland i denne vejledning: Ejendomshistorie i Sønderjylland – En arkivvejledning.

 

Det må du se

Tinglysningsarkivalier er umiddelbart tilgængelige. Det betyder, at det ikke kræver særligt tilladelse at benytte tinglysningsarkivalier, hverken på arkivernes læsesale eller på tinglysningskontorerne.