Rigsarkivet

Danmarks hukommelse

Testamenter – Kom godt i gang!

Testamenter – Kom godt i gang!

Et testamente er et juridisk bindende dokument, der fortæller, hvad en person ønsker, der skal ske med hans eller hendes ejendele, når personen dør.

alt

Det skal du vide for at finde et testamente

1.

Navn

Hvad hed den person, som oprettede testamentet?

2.

Sted

Hvor blev testamentet oprettet?

3.

Tidspunkt

Hvornår blev testamentet oprettet?

De oplysninger finder du i testamenter

  • Arvinger og slægtsforbindelser.
  • Formål eller personer, der betænkes i testamentet.
  • Eventuelt visse oplysninger om testators ejendom.

Her skal du søge

Testamenter vil ligge i skiftesagen vedrørende et dødsbo, og kan ses der, hvis skiftesagen er bevaret.

Læs mere om skifter i vores vejledninger

Testamenter kan også ligge i privatarkiver.

Ved du ikke hvor og hvornår skiftet blev behandlet, eller er skiftet ikke bevaret, er der i perioder andre muligheder for systematisk søgning efter testamenter. Under enevælden (1660-1848) kan mange testamenter søges i centraladministrationens samlinger af kongeligt konfirmerede testamenter. Fra 1932 kan testamenter, som er bevidnede for retterne, søges via en landsdækkende database.

Klik nedenfor på et emne og se, hvad du skal gøre for at søge efter et testamente.

Åbn vejledninger

Testamenter skal især søges i arkiverne efter de stiftelser og institutioner, som blev testamenteret penge eller ejendom.

Tip til din søgning: De bevarede testamenter fra tiden før 1450 kan læses i bogen “Testamenter fra Danmarks Middelalder indtil 1450”, København 1901 af Kristian Erslev.

Med enevældens indførelse 1660, blev det almindeligt at velstående borgere søgte kongelig konfirmation på testamenter.

Kongelig konfirmation var nødvendig, hvis en person eller et ægtepar uden børn ønskede at testamentere til religiøse eller godgørende formål eller testamentere til bestemte slægtninge uden at følge de gældende arveregler, samt hvis den længstlevende i et ægteskab skulle have den fulde arv fra ægtefællen uden at tilgodese slægtninge.

For ægtepar med børn krævede det kongelig konfirmation at den længstlevende kunne sidde i uskiftet bo, samt hvis testator ønskede at en del af arven ikke skulle gå til børnene. Efterhånden søgte også mindre velstående borgere kongelig konfirmation på testamenter.

Bevillingerne er i arkivskaber Danske Kancelli i arkivserierne ‘Sjællandske registre’, ‘Fynske og smålandske registre’, ‘Jyske registre’, ‘Norske registre’, ‘Ostindiske sager’ og ‘Vestindiske sager’.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Danske Kancelli

Arkivserier:

  • Register til Sjællandske registre
  • Register til fynske og smålandske registre
  • Register til jyske registre
  • Register til norske registre
  • Register til ostindiske sager
  • Register til vestindiske sager
  • Sjællandske registre
  • Fynske og smålandske registre
  • Jyske registre
  • Norske registre
  • Ostindiske sager
  • Vestindiske sager
  • Koncepter og indlæg til sjællandske registre
  • Koncepter og indlæg til fynske og smålandske registre
  • Koncepter og indlæg til jyske registre
  • Koncepter og indlæg til norske registre
  • Koncepter og indlæg til ostindiske sager
  • Koncepter og indlæg til vestindiske sager
  • Navnekartotek til Danske Kancellis testamenter 1710-1810
  • Protokol med kopier af testamenter efter facultas testandi
  • Register til testamenter efter facultas testandi

Fremgangsmåde

  • Der er navneregistre til registrene. Slå op på testators navn i registret til den relevante register-arkivserie og find foliosidetal i register-arkivserien.
  • Tip til dig søgning: En genvej til den kgl. konfirmation af testamenter er det skannede ‘Navnekartotek til Danske Kancellis testamenter 1710-1810’. Kartoteket henviser til bevillingens løbenummer i S.R. = Sjællandske registre, F.R. = Fynske og smålandske registre, J.R. = Jyske registre, Ost = Ostindiske sager og West = vestindiske sager. Der er navnekort på både testator og arvinger. Kartoteket medtager dog ikke testamenter i ‘Norske registre’ (som indeholder testamentekonfirmationer for Norge, Færøerne og Grønland).
  • Fra 1789 skulle ansøgeren medsende en kopi af testamentet. Denne kopi kan søges under bevillingens løbenummer i ‘Koncepter og indlæg til sjællandske registre’, ‘Koncepter og indlæg til fynske og smålandske registre’ og ‘Koncepter og indlæg til jyske registre’, ‘Koncepter og indlæg til norske registre’, ‘Koncepter og indlæg til ostindiske sager’ og ‘Koncepter og indlæg til vestindiske sager’.
  • Herudover ligger en enkelt pakke testamenter i arkivserie ‘Protokol med testamenter efter facultas testandi’ 1777-1847. Slå op på testators navn i ‘Register til testamenter efter facultas testandi’.

Kongelig konfirmation var nødvendig for ægtepar med børn hvis den længstlevende skulle sidde i uskiftet bo, samt hvis testator ønskede at en del af arven ikke skulle gå til børnene.

Personer eller ægtepar uden børn måtte have kongelig konfirmation, hvis de ønskede at testamentere til religiøse eller godgørende formål eller testamentere til bestemte slægtninge uden at følge de gældende arveregler, samt hvis den længstlevende i et ægteskab skulle have den fulde arv fra ægtefællen uden at tilgodese slægtninge.

En lille samling testamenter fra Vestindien 1802-1807, som er godkendte af Den vestindiske Regering ses i arkivskaber Danske kancelli Fællesafdelingen i arkivserien ‘Vestindiske testamentprotokol’.

Sådan finder du et testamente for ægteskaber med børn

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Danske Kancelli Sjællandske justits- og politidepartement
  • Danske Kancelli Jysk-fynske justits- og politidepartement
  • Danske Kancelli Norsk justits- og politidepartement
  • Danske kancelli Offentlige stiftelsers samt lens- og forsvarsvæsensdepartement
  • Danske kancelli kirke- og skoledepartementet

Arkivserie:

  • Register til registrant
  • Registrant
  • Registrantsager
  • Navnekartotek til Danske Kancellis testamenter 1710-1810

Fremgangsmåde

  • Testamenterne er i arkivserierne Registrant i arkivskaber Danske Kancellis departementer: Sjællandske justits- og politidepartement, Jysk-fynske justits- og politidepartement, Norske justits- og politidepartement, Offentlige stiftelsers samt lens- og forsvarsvæsensdepartement og Kirke- og skoledepartementet. Slå op på testators navn i ‘Register til registrant’. Heri henvises med foliosidetal til ‘Registrant’.
  • Tip til din søgning: For perioden 1800-1810 er det skannede ‘Navnekartotek til Danske Kancellis testamenter 1710-1810’ en genvej til den kgl. konfirmation af testamenter. Kartoteket henviser til bevillingens løbenummer i 1. D.R. = Kirke- og skoledepartementet, 2. D.R. = Sjællandske justits- og politidepartement, 4. D.R. = Offentlige stiftelsers samt lens- og forsvarsdepartement, 5. D.R. = Jysk-fynske justits- og politidepartement. Der er navnekort på både testator og arvinger. Kartoteket medtager ikke testamenter i Norske justits- og politidepartement, arkivserie ‘Registrant’ (som indeholder testamentekonfirmationer for Norge og Island, samt fra 1804 fra Bornholm, Færøerne og Grønland).
  • En kopi af testamentet kan søges under bevillingens løbenummer i registranterne i arkivserierne ‘Registrantsager’ i de enkelte departementer.

Sådan finder du et testamente for ægteskaber uden børn

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Danske Kancelli Fællesafdelingen

Arkivserie:

  • Register til testamenter
  • Testamenter
  • Protokol med kopier af testamenter efter facultas testandi
  • Register til testamenter efter facultas testandi
  • Register til vestindiske testamentprotokol
  • Vestindiske testamentprotokol

Fremgangsmåde

  • Testamenterne kunne konfirmeres gennem amtmanden. De sendtes derefter til Danske Kancelli. Slå op på testators navn i arkivskaber Danske Kancelli Fællesafdelingen i arkivserien ‘Register til testamenter’. Der henvises med sidetal til arkivserien ‘Testamenter’.
  • Herudover kunne testator henvende sig direkte til kancelliet. Testamenterne skal da søges ligesom ovenfor beskrevet under ’Testamenter for ægteskaber med børn’
  • Endelig ligger en enkelt pakke testamenter samlet i arkivskaber Danske kancelli Fællesafdelingen i arkivserien ‘Protokol med testamenter efter facultas testandi 1777-1847’. Slå op på testators navn i ‘Register til testamenter efter facultas testandi’.

Særligt om vestindiske testamenter:

  • Slå op på testators navn i ‘Register til vestindiske testamentprotokol’, som er indgangen til ‘Vestindiske testamentprotokol’.

Kongelig konfirmation var nødvendig for ægtepar med børn hvis den længstlevende skulle sidde i uskiftet bo, samt hvis testator ønskede at en del af arven ikke skulle gå til børnene.

Personer eller ægtepar uden børn måtte have kongelig konfirmation, hvis de ønskede at testamentere til religiøse eller godgørende formål eller testamentere til bestemte slægtninge uden at følge de gældende arveregler, samt hvis den længstlevende i et ægteskab skulle have den fulde arv fra ægtefællen uden at tilgodese slægtninge.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Danske Kancelli Fællesafdelingen

Arkivserie:

  • Register til testamentprotokol
  • Testamentprotokol
  • Register til testamenter
  • Testamenter
  • Protokol med kopier af testamenter efter facultas testandi
  • Register til testamenter efter facultas testandi

Fremgangsmåde

Sådan finder du et testamente for ægteskaber med børn

  • Slå op i arkivskaber Danske Kancelli Fællesafdelingen, arkivserie ‘Register til testamentprotokol’ på testators navn. Der henvises til 1826 med sidetal og fra 1827 med testamentnummer til arkivserien ‘Testamentprotokol’.

Sådan finder du et testamente for ægteskaber uden børn

  • Testamenterne kunne konfirmeres gennem amtmanden. De sendtes derefter til Danske Kancelli. Slå op i arkivskaber Danske Kancelli Fællesafdelingen i arkivserien ‘Register til testamenter’ på testators navn. Der henvises med sidetal til arkivserien ‘Testamenter’.
  • Herudover kunne testator henvende sig direkte til kancelliet. Er det tilfældet skal du slå op i arkivskaber Danske Kancelli Fællesafdelingen i arkivserien ‘Register til testamentprotokol’ på testators navn. Der henvises til og med 1826 med sidetal, og fra 1827 med testamentnummer til arkivserien
  • Endelig ligger en enkelt pakke testamenter samlet i arkivskaber Danske kancelli Fællesafdelingen i arkivserien ‘Protokol med testamenter efter facultas testandi’ 1777-1847. Slå op på testators navn i ‘Register til testamenter efter facultas testandi’.

Testamenter krævede kongelig konfirmation, hvis de indeholdt bestemmelser om båndlæggelse af børnenes arv, fx i Overformynderiet, eller hvis testator var sat under værgemål.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Danske Kancelli Fællesafdelingen
  • Justitsministeriet 1. Kontor
  • Justitsministeriet 2. Kontor

Arkivserie:

  • Register til testamentprotokol
  • Testamentprotokol
  • Register til registrant
  • Registrant

Fremgangsmåde

Sådan finder du et testamente fra 1845-1848

  • Slå op i arkivskaber Danske Kancelli Fællesafdelingen i arkivserien ‘Register til testamentprotokol’ på testators navn. Der henvises med testamentnummer til arkivserien ‘Testamentprotokol’.

Sådan finder du et testamente fra 1848-1924

  • Slå op i arkivskaber Justitsministeriet 1. Kontor i arkivserien ‘Register til testamentprotokol’ på testators navn. Der henvises med sidetal til arkivserien.

Sådan finder du et testamente fra 1924-1951

  • Slå op i arkivskaber Justitsministeriet 1. Kontor i arkivserien ‘Register til registrant’ på testators navn. Der henvises med ekspeditionsnummer til arkivserien.

Sådan finder du et testamente fra 1951-1965

  • Slå op i arkivskaber Justitsministeriet 2. Kontor i arkivserien ‘Register til registrant’ på testators navn. Der henvises med ekspeditionsnummer til arkivserien.

Testamenter kan bevidnes privat af vitterlighedsvidner, men kan også bevidnes hos retternes notarembede. Bevidnelser af testamenter hos rettens notar sås især fra 1820’erne. Fra sidste halvdel af 1800-tallet sås hyppigt selve testamentet afskrevet i notarialprotokollen. De kan også ligge i kopi i arkivserier benævnt ‘Dokumenter til Notarialprotokol’ / ‘Notarialdokumenter’ / ‘Testamenter’.

Bevidnelsen af testamenter er vanskelige at finde. Testator kunne frit vælge ved hvilken domstol testamentet blev bevidnet. Notarialprotokollerne er førte kronologisk og derfor skal man kende datoen for bevidnelsen for at finde bevidnelsen og eventuelt testamentteksten. Enkelte byfogeder, herredsfogeder, birkefogeder og fra 1919 retskredse førte i perioder ‘Register til notarialprotokol’. I 1900-tallet henlagde mange retskredse kopier af ‘Testamenter’ i særlige arkivserier og førte ‘Register til testamenter’ sorteret efter testators navn.

Fra 1932 (København fra 1928) til 2000 samledes oplysninger om alle testamenter i Danmark i det elektroniske ‘Centralregistret for Testamenter’ i arkivskaber Domstolsstyrelsen. Bemærk, at bevidnede testamenter for personer, som var døde før 1956 ikke findes i registret. Registret oplyser den retskreds, hvor testamentet er bevidnet og på hvilken dato.

Registret er ikke almindeligt tilgængeligt. Du skal søge om tilladelse til et opslag (læs mere under Det må du se).

I København varetoges notarialforretningerne 1634-1919 af arkivskaberen Notarius Publicus i København og herefter af Københavns byret Notarialkontoret.

Sådan finder du et testamente i retsbetjenten/retten

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Xx herredsfoged/birk/byfoged
  • Retten i Xx

Arkivserie:

  • Register til notarialprotokol / Navneregister til notarialprotokol
  • Notarialprotokol
  • Notarialdokumenter / Dokumenter til notarialprotokol / Sager til notarialprotokol
  • Testamenter
  • Register til testamenter

Sådan finder du et testamente i Domstolsstyrelsen

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Domstolsstyrelsen

Arkivserie:

  • Centralregistreret for testamenter

Sådan finder du et testamente fra København 1830-1932

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Notarius Publicus i København

Arkivserie:

  • Register til hovedprotokol
  • Hovedprotokol
  • Kopibog A (Dansk sprog)
  • Kopibog B (Fremmede sprog)

Fremgangsmåde

  • Slå op i ‘Register til hovedprotokol’, der henviser med løbenummer til ‘Hovedprotokol’.
  • Hovedprotokollen oplyser bevidnelsens dato, og med denne kan du slå op i ‘Kopibog A (Dansk sprog)’ eventuelt i ‘Kopibog B (Fremmede sprog)’.

Sådan finder du kongeligt konfirmerede testamenter 1660-1848

Kongelige konfirmationer af testamenter skal søges på Landesarchiv Schleswig-Holstein i arkiverne efter Tyske Kancelli 1660-1805, Slesvig-holstenske Kancelli 1806-1816, Slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli 1816-1849.

Sådan finder du kongeligt konfirmerede testamenter 1849-1864

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Ministeriet for hertugdømmet Slesvig

Arkivserie:

  • Konfirmerede testamenter

Fremgangsmåde

  • Slå op i arkivskaber Ministeriet for hertugdømmet Slesvig i arkivserie ‘Konfirmerede testamenter’. Testamenterne er henlagt alfabetisk efter testatornavn.

Sådan finder du bevidnede testamenter

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Xx amtsret
  • (Navn på notar) Notar (Bynavn, hvor notaren virkede)
  • Xx byfoged/herred/birk/amt

Arkivserie:

  • Testamentsager
  • Notar
  • Testament

Fremgangsmåde

  • Før 1867 kan bevidnelser af testamenter findes i byfoged, herredsfoged og birkefoged arkiverne samt amtsarkiverne. Fra 1867-1920 kan bevidnede testamenter søges i Amtsretterne i arkivserien ‘Testamentesager’. De er henlagt alfabetisk efter testators efternavn.
  • Parallelt med amtsretterne kunne testamenter bevidnes hos Notarer. Rigsarkivet har modtaget en del notararkiver, men de fleste testamentesager i arkivserierne ‘Notarialsager’, er dog tomme.
  • Efter 1920 skal bevidnelse af testamenter søges på samme måde som i det øvrige land.

På nettet eller på læsesalen?

De omtalte arkivserier vedrørende kongelig konfirmation af testamenter frem til 1921, og en del af de ældre notarialprotokoller og notarialdokumenter / testamenter er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Søg efter testamenter via Daisy

Det må du se

Kongeligt konfirmerede testamenter, notarialprotokoller og samlinger af bevidnede testamenter er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Hvis du ønsker at se en testamentesag, en notarialprotokol eller en testamentesamling, der er mindre end 75 år gammel, skal du søge om tilladelse.

Søg om tilladelse til at se et testamente

Mere om testamenter

Før 1845 havde en person begrænsede muligheder for at bestemme over sit bo. Havde personen ingen livsarvinger (dvs. børn eller børnebørn) skulle mindst halvdelen af arven gå til fjernere slægtninge. Testator kunne frit give halvdelen af arven bort til ikke beslægtede eller andre formål. Havde personen livsarvinger kunne han/hun give halvdelen af arven bort, men da kun til gudelige formål, dvs. til kirke, skole og fattige.

De enevældige konger kunne konfirmere testamenter

Med enevældens indførelse 1660, blev det almindeligt at velstående borgere søgte kongelig konfirmation på testamenter, hvor kongen også ofte dispenserede for arvereglerne. Kongelig konfirmation var nødvendig, hvis en person/ægtepar uden børn ønskede at testamentere til religiøse eller godgørende formål uden at tilgodese fjernere slægtninge, samt hvis den længstlevende i et ægteskab skulle have den fulde arv uden at tilgodese fjernere slægtninge. For ægtepar med børn krævede det kongelig konfirmation at den længstlevende kunne sidde i uskiftet bo, samt hvis en del af arven ikke skulle gå til børnene. Efterhånden søgte også mindre velstående borgere og bønder kongelig konfirmation på især gensidige testamenter om at sidde i uskiftet bo.

I 1769 fik selvejerbønder mulighed for ved testamente at bestemme, hvilket barn gården skulle tilfalde, og hvordan gårdens værdi skulle beregnes, når den samlede arv skulle fordeles. Sådanne testamenter krævede dog ikke kongelig konfirmation.

Arvelove reserverede dele af arven

Med arveloven af 1845 kunne en person uden livsarvinger ved testamente frit bestemme over arven efter eget forgodtbefindende. Havde testator livsarvinger kunne vedkommende frit disponere over en fjerdedel, fra 1857 over en tredjedel, af arven. For enlige og ægtepar uden livsarvinger samt for de fleste testamenteønsker for personer med børn var kongelig konfirmation på testamenter derfor ikke længere nødvendig. Danske Kancelli og fra 1848 Justitsministeriet skulle dog stadig godkende testamenter skrevet af personer sat under værgemål samt testamenter, som reserverede en større del af arven til en af arvingerne eller indeholdt bestemmelser om båndlæggelse af arven fx i Overformynderiet til fordel for børnene.

Ved arveloven af 1964 bortfaldt alle krav om ministeriel konfirmation. Herefter var godkendelse af testamenters lovlighed alene henlagt til retterne at afgøre.

Flere muligheder

Skiftearkivalier – Kom godt i gang!

Et skifte er en opgørelse over en afdød persons ejendele, værdier og arvinger. Rigsarkivet har modtaget skifteretternes skiftesager. De ældst bevarede skifter er fra ca. 1650.

Københavnske skifter – Kom godt i gang!

Skiftevæsnet i København var mere komplekst end i resten af landet. Læs om de forskellige protokoller og sagsrækker, der hørte til forskellige slags skifter.

Åbningstider, adresser og retningslinjer

Find åbningstider, adresser og retningslinjer for Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa.