Skiftearkivalier – Kom godt i gang!

Skiftearkivalier – Kom godt i gang!

Et skifte er en opgørelse over en afdød persons ejendele, værdier og arvinger. Rigsarkivet har modtaget skifteretternes skiftesager. De ældst bevarede skifter er fra ca. 1650.

alt

Det skal du vide for at finde et skifte

1.

Navn og bopæl

Hvad hed afdøde, og hvor boede personen?

2.

Tidspunkt

Hvornår døde personen (cirka)?

3.

Før år 1851

Hvad var personens stand eller erhverv?

De oplysninger finder du i skifter

  • Fortegnelse over den afdødes ejendele og værdier
  • Korrespondance i arvesagen
  • Navne på arvinger m.m.

Her skal du søge

Det var den afdødes erhverv, som afgjorde hvilken myndighed, der foretog skiftet.

Du kan søge efter fire typer af skifter:

  1. Skifter efter købstadsbeboere
  2. Skifter efter fæstere og ansatte på et gods
  3. Skifter efter godsejere, selvejere og andre landboer uden fæstestatus
  4. Private skifter

Sådan finder du skifter efter købstadsbeboere

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Xx byfoged
  • Yy amt

Arkivserie:

  • Skift
  • Dødsanmeldelse

Fremgangsmåde

  • Byfogeden behandlede købstadbeboeres skifter. Søg i Daisy på købstadens byfoged som arkivskaber, og skriv ’skift’ som arkivserie.
  • Søg først i navneregister til skifteprotokol, hvis det findes. Det vil give dig henvisningen til den relevante side i skifteprotokollen.
  • Finder du ikke skiftet i skifteprotokollen, kan du søge i dødsanmeldelsesprotokollen, der blev ført fra omkring 1820. Her vil også stå dødsfald, hvor der intet var at skifte, ægtefæller, som sad i uskiftet bo, og private skifter (læs mere om private skifter nedenfor).

På nettet eller på læsesalen?

Det meste af skiftematerialet er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Søg efter skiftemateriale via Daisy

Sådan finder du skifter efter fæstere og ansatte på et gods

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Xx gods (Xx herred, Xx birk, Xx rytterdistrikt)

Arkivserie:

  • Skift

Fremgangsmåde

  • Godsejeren behandlede sine fæsteres og ansattes skifter. Start derfor med at søge i Daisy på godsets navn som arkivskaber, og skriv ’skift’ som arkivserie.
    TIP: Ved du i hvilket sogn en afdød boede, men kender ikke godset, er der hjælp at hente for Nørrejylland. Slå op i Stedregister til Nørrejyske Godsarkiver
  • Bemærk at mindre godsers fæstere fra 1817 fik deres skifter behandlet af herreds- eller birkefogeden.
  • Bemærk at fæstere i rytterdistrikter fik deres skifter behandlet af rytterdistriktet, eventuelt af distriktets birkefoged. Rytterdistrikterne nedlagdes i 1776.
  • Søg først i navneregisteret, hvis det findes. Det vil give dig henvisningen til den relevante side i skifteprotokollen.
  • Finder du ikke skiftet i skifteprotokollen, kan du søge i dødsanmeldelsesprotokollen, der blev ført fra omkring 1820. Her vil også stå dødsfald, hvor der intet var at skifte, ægtefæller, som sad i uskiftet bo, og private skifter (læs mere om private skifter nedenfor).

På nettet eller på læsesalen?

Det meste af skiftematerialet er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Søg efter skiftemateriale via Daisy

Sådan finder du skifter efter godsejere, selvejere og andre landboer uden fæstestatus

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Xx amt (Xx herred, Xx birk)

Arkivserie:

  • Skift
  • Dødsanmeldelse

Fremgangsmåde

  • Før 1793 behandledes skifter efter landboer, som ikke var fæstere, af amtmanden. Søg i Daisy på amtet som arkivskaber, og skriv ’skift’ som arkivserie.
  • Efter ca. 1793 overgik skiftebehandlingen til herreds- og birkefogederne.
  • Søg først i navneregisteret, hvis det findes. Det vil give dig henvisningen til den relevante side i skifteprotokollen.
  • Finder du ikke skiftet i skifteprotokollen, kan du søge i dødsanmeldelsesprotokollen, der blev ført fra omkring 1820. Her vil også være anført dødsfald, hvor der intet var at skifte, ægtefæller, som sad i uskiftet bo, og private skifter. Læs om private skifter nedenfor.

På nettet eller på læsesalen?

Det meste af skiftematerialet er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Søg efter skiftemateriale via Daisy

Sådan finder du private skifter

Der var forskellige muligheder for at et skifte kunne foretages privat uden for skiftemyndighederne. De havde forskellige navne: ‘samfrændeskifte’, ‘kommissionsskifte’, ‘eksekutorskifte’ og ‘eksekutorbo’.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Xx amt

Arkivserie:

  • Skift
  • Eksekutor

Fremgangsmåde

På nettet eller på læsesalen?

Det meste af skiftematerialet er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Søg efter skiftemateriale via Daisy

Fra 1851-1919 var det by-, og herredsfogederne samt birkedommerne, der foretog almindelige skifter. Private skifter, dvs. eksekutorskifter, skulle, når skifteforretningen var afsluttet, afleveres til amtet.

Sådan finder du et almindeligt skifte

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Xx herredsfogeder, birk eller byfoged
  • Yy amt

Arkivserie:

  • Skift
  • Dødsanmeldelsesprotokol

Fremgangsmåde

  • Start med at finde ud af i hvilken købstad, herred eller birk, den afdøde boede. Søg i Daisy på herredets, birkets eller købstadens navn som arkivskaber, og skriv ’skift’ som arkivserie.
  • Tip til din søgning: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk administrative kort DigDag.
  • Slå først op i ‘register til skifteprotokol’, hvis det findes. Det vil give dig henvisningen til den relevante side i skifteprotokollen.
  • Finder du ikke skiftet i skifteprotokollen, kan du søge i ‘dødsanmeldelsesprotokollen’. Her vil også være anført dødsfald, hvor der intet var at skifte, ægtefæller, som sad i uskiftet bo, og private skifter (læs mere om private skifter nedenfor).

På nettet eller på læsesalen?

Det meste af skiftematerialet er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Søg efter skiftemateriale via Daisy

Sådan finder du et privat skifte/eksekutorbo

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Xx amt

Arkivserie:

  • Eksekutor
  • Skifte

Fremgangsmåde

  • Private skifteforretninger skulle, når de var sluttede, afleveres til amtet. Start med at finde ud af hvilket amt, den afdøde boede i, og anfør amtsnavn som arkivskaber.
  • Tip til din søgning: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk administrative kort DigDag.
  • Arkivserierne med skifter kan have forskellige navne: ‘kommissionsskifte’, ‘eksekutorskifte’, ‘eksekutorbo’ eller blot ‘skifter’. De private skifter var ofte omfattende. De kan ligge i amtsarkiverne som selvstændige arkivserier, eller navnene kan være anført i oversigten over arkivserien. Nogle amter førte registre over de private skifter.

På nettet eller på læsesalen?

Det meste af skiftematerialet er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Søg efter skiftemateriale via Daisy

Skifter foretoges ved skifteretten under hver retskreds. Bemærk, at fra 1993 er de fleste skiftesager kasserede. Kun skiftesager for personer født den 1. i en måned er bevaret.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Retten i Xx, Skifteretten (fx Retten i Kolding Skifteretten)
  • Yy amt (kun for eksekutorboer til ca. 1934)

Arkivserie:

  • Register til sagliste
  • Skiftesagliste
  • Skiftedokumenter eller dødsbo eller eksekutorbo

Fremgangsmåde

  • Start med at finde ud af i hvilken retskreds, den afdøde boede. Søg i Daisy på retskredsen + skifteret som arkivskaber.
  • Tip til din søgning: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk administrative kort DigDag.
  • Der skelnes mellem to slags skifter:
    1. De almindelige – kaldet offentlige – skifter/dødsboer, hvor det er skifteretten, der har behandlet skiftesagen.
    2. Eksekutorboer, hvor en privat eksekutor har foretaget skifteforretningen og derefter afleveret skiftedokumenterne til amtet frem til 1933 og herefter til skifteretten.
  • Slå evt. op i ‘navneregister til skiftesagliste’, hvis det findes. Ellers kan den kronologiske ‘dødsanmeldelsesprotokol’ eller ‘skiftesagliste’. Her vil skiftesagens nummer eller eksekutorboets nummer være anført. Arkivserierne med skiftedokumenter er henlagt efter skiftesagsnummer.

På nettet eller på læsesalen?

Det meste af skiftematerialet skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy. Hvis noget af materialet er skannet og kan ses på Arkivalieronline, fremgår det af Daisy med et link.

Søg efter skiftemateriale via Daisy

Der gjaldt særlige regler for skiftevæsnet i Slesvig før genforeningen med Danmark i 1920. Det var fx lettere at få lavet et privat skifte end i kongeriget. Der findes derfor ikke så mange bevarede skifter fra Sønderjylland som i kongeriget.

Fremgangsmåde

  • Alle skifter er indskrevet i Register over sønderjyske skifter op til 1920 i Dansk Demografisk Database. Det giver dig henvisningen til den arkivserie og den side i protokollen, hvor skiftet er registreret.
  • Følg herefter linket til arkivdatabasen Daisy.

Gå til Register over sønderjyske skifter op til 1920 i Dansk Demografisk Database

På nettet eller på læsesalen?

Det meste af skiftematerialet er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem Dansk Demografisk Database, hvorfra vi linker til Daisy (se fremgangsmåde ovenfor). Fra Daisy linker vi til Arkivalieronline.  Materiale, der ikke er skannet, skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Mere om sønderjyske skiftemyndigheder

Før 1864 blev skifter på landet foretaget af herreds- eller birkefogeden, i købstæderne af byfogeden. Skifter fra perioden 1867-1920 skal findes i de preussiske amtsretsarkiver.

Det må du se

Skifter indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Skiftearkivalier, der er mellem 50 og 75 år, kan benyttes efter speciel tilladelse. Denne tilladelse kan søges ved besøg på læsesalen, og ansøgningen behandles med det samme. Du skal selv bestille materialet i Daisy på forhånd.

Bestil skiftemateriale i Daisy

Ønsker du at se et skifte, der er yngre end 50 år, skal du søge om tilladelse.

Søg om tilladelse til at se et skifte

Mere om skifter

Skifter indeholder opgørelser over afdøde personers ejendele og oplysninger om, hvem der skal arve. Især i ældre tid kan skifter indeholde mange detaljerede oplysninger om indbo, tøj, gæld, begravelsesudgifter osv. Dette gælder også, selvom det drejer sig om ganske almindelige personer uden synderlig formue eller position. De ældste skiftearkivalier går tilbage til ca. 1650. Vær opmærksom på, at protokoller kan være gået tabt i ældre tid. Før 1875 er dokumenterne skrevet med gotisk håndskrift.

Skifteprotokollerne er ført kronologisk, dvs. efterhånden som skiftesagerne opstod. I ældre tid er der ikke nødvendigvis et navneregister til protokollen. Med tiden indførte man særskilte navneregistre eller skiftesaglister, der indeholder en præcis henvisning til skiftet.