Skiftearkivalier - Kom godt i gang!

Et skifte er en opgørelse over en afdød persons ejendele, værdier og arvinger. For at kunne finde et skifte skal du kende navnet på den afdøde samt tid og sted for skiftet. Før 1875 er dokumenterne skrevet med gotisk håndskrift. På Arkivalieronline finder du forskellige typer af skiftearkivalier, for øjeblikket kun fra Østdanmark. Skiftearkivalier der ikke er på Arkivalieronline, kan benyttes på arkivernes læsesale.

Det finder du i skiftearkivalierne

Du vil normalt finde en registrering af den afdødes ejendele og værdier, samt gennemgang af arvesagen. For eksempel vil du kunne finde navnene på den afdødes børn.

I ældre tid indeholder skiftearkivalier ofte detaljerede oplysninger om indbo, tøj, gæld, begravelsesudgifter m.m., ligesom du vil kunne se hvem der var formynder for umyndige arvinger, samt værge for en afdøds enke. Før 1857 skulle ugifte kvinder have deres nærmeste mandlige slægtning som værge.

Det skal du vide, for at bruge skiftearkivalier

For at finde en skiftesag skal du kende:

  • Navn på en afdød.
  • Et cirka-tidspunkt for dødsfaldet.
  • Den lokalitet, hvor den afdøde boede, da dødsfaldet skete (by og amt).
  • Før 1851: du skal også kende den afdødes stand eller erhverv.

Sådan er skiftearkivalierne indrettet

Skifteprotokollerne er ført kronologisk, dvs. efterhånden som skiftesagerne opstod. I ældre tid er der ikke nødvendigvis et navneregister til protokollen. Er der navneregister, er det normalt bag i bogen.

Mere om skiftearkivalier

Forskellige myndigheder har gennem tiden haft ret til at udføre skifteforretningen, men det er i gods-, retsbetjent-, og dommerarkiverne, at de fleste skifteprotokoller findes.

Skiftemyndigheder gennem tiden

Før 1851

Skifteopgørelsernes udførelse afhang af den afdødes stilling.

  • Rytterdistriktsarkiver indtil ca. 1776:
    Regimentsskriveren i rytterdistrikterne tog sig indtil ca. 1776 af skifteopgørelser for rytterbønderne.
  • Amtsarkiver indtil ca. 1793:
    Amtmanden var skiftemyndighed for beboere på selvejergårde indtil1793 (de daværende amtmænd kunne imidlertid bestride embedet frem til deres afgang, så man kan finde skifter hos amtmændene efter 1793).
  • Provstearkiver indtil 1807:
    Provsten tog sig indtil ca. 1807 af skifteopgørelser for præster og degne.
  • Godsarkiver indtil 1851:
    Godsejeren tog sig indtil 1851 af skifteopgørelser for fæstebønderne.
  • Skifter efter selvejere og købstadsfolk skal findes i retsbetjentarkiverne.

Fra 1851

  • Retsbetjentarkiver indtil 1919:
    (Retsbetjent er en fællesbetegnelse for byfoged, herredsfoged og birkedommer).
    Folk på landet (dvs. både selvejere og fæstebønder) skiftede hos herredsfogden eller birkedommeren. Købstadsfolk skiftede hos byfogeden.
  • Dommerarkiver efter 1919:
    Med retsreformen i 1919 overgik alle skifteopgørelser til dommeren, og skifteprotokollerne skal herefter findes i dommerarkiverne.

Særlige forhold i Sønderjylland og København

I Sønderjylland skal skifteprotokoller fra perioden 1867-1920 findes i de preussiske amtsretsarkiver. Den offentlige myndighed behøvede ikke at være involveret i skifteopgørelsen. Der er derfor ikke bevaret så mange skifteprotokoller i Sønderjylland som i kongeriget.

I København blev skifteprotokollerne ført efter sit helt eget system.

Læs mere om københavnske skifter her

Periode

De ældste skiftearkivalier går tilbage til ca. 1650.

Vær opmærksom på, at protokoller kan være gået tabt i ældre tid. Du kan ikke være sikker på at finde det skifte, som du leder efter, selvom det ligger inden for perioden.

På nettet eller på læsesalen?

Arkivalieronline og via arkivdatabasen Daisy kan du benytte digitaliserede skiftearkivalier fra forskellige myndigheder frem til starten af 1900-tallet (For Sønderjyllands vedkommende kun frem til 1860’erne).

Skiftearkivalier der ikke er digitaliserede, fx skiftedokumenter og nyere skifteprotokoller, skal ses på arkivernes læsesale. Du bestiller disse skiftearkivalier via arkivdatabasen Daisy.

ARKIVALIERONLINE

Se originale dokumenter på nettet her:

Det må du se - skiftearkivalier

Skifteprotokoller indeholder oplysninger om rent private forhold. De er derfor omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Skiftearkivalier, der er mellem 50 og 75 år, kan benyttes efter speciel tilladelse. Denne tilladelse kan søges ved besøg på læsesalen. Ansøgningen behandles med det samme.

Du kan også søge om tilladelse til at benytte skiftearkivalier der er mindre end 50 år gamle. Ansøgningen skal være skriftlig på et ansøgningsskema eller i et brev. Du får skriftligt svar senest 15 dage efter, at ansøgningen er modtaget.