Lægdsruller - Kom godt i gang!

Lægdsruller og søruller er fortegnelser over de mænd der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren eller flåden. Rullerne kan bruges til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst ved hvilken enhed i militæret værnepligten blev aftjent. Det er ikke helt ligetil at arbejde med lægdsruller. Der er mange ting man skal være opmærksom på. Og man bliver nødt til at benytte sig af en række hjælpemidler. På Arkivalieronline finder du lægdsruller fra de centrale udskrivningsmyndigheder. Disse lægdsruller dækker hele landet, inklusiv København (1789-1932). Desuden kan du finde københavnske lægdsruller fra de lokale myndigheder.

Det finder du i lægdsruller og søruller

I lægdsrullerne kan du finde oplysninger om:

  • Fødselsdato
  • Faderens navn (moderens navn, hvis personen er født uden for ægteskab)
  • Fødested og opholdssted
  • Højde
  • Eventuelle legemlige skavanker
  • Hvor værnepligten blev aftjent
  • Eventuelt fritagelses- eller kassationsgrund
  • Dødsår, hvis den værnepligtige døde inden sin sletning af lægdsrullen
  • Militære straffe

Det skal du vide for at bruge lægdsruller

For at finde noget i en lægdsrulle skal du kende:

  • Den værnepligtiges navn
  • Den værnepligtiges fødselsår/alder
  • Opholdssted (sogn eller købstad) på tidspunktet for optagelsen i lægdsrullen eller på et tidspunkt i løbet af værnepligtstiden

Sådan er lægdsruller og søruller indrettet

Oplysningerne i en lægdsrulle eller sørulle er ordnet i rækkefølge efter lægdets nummer. Oplysningerne om de enkelte mænd i hvert lægd er ofte ført ind i tilfældig rækkefølge. Hver mand tildeles ved indførslen et løbenummer.

Periode

De ældste lægdsruller er fra 1701. Omkring 1940 blev lægds- og søruller afløst af Sessionskort.

På nettet eller på læsesalen?

På Arkivalieronline kan du finde lægdsruller fra de centrale udskrivningsmyndigheder. Disse ruller dækker hele landet, inklusiv København (1789-1932). Desuden kan du finde københavnske lægdsruller (1849-1921) og navneregistre til de københavnske lægdsruller (1848-1940) lavet af de lokale myndigheder.

Se lægdsruller fra hele landet på Arkivalieronline (ført af de centrale myndigheder)

Se københavnske lægdsruller og navneregistre på Arkivalieronline (ført af lokale myndigheder)

Lægdsruller der ikke kan findes på Arkivalieronline skal ses på arkivernes læsesale. Via arkivdatabasen Daisy kan du bestille de lægdsruller, du er interesseret i.

Mere om lægdsruller

Der findes forskellige slags lægdsruller

Hovedrulle, tilgangsliste og omskrevet rulle er alle lægdsruller. Men der er forskel på hvor ofte de er ført og hvilke oplysninger de indeholder.

De forskellige slags lægdsruller (PDF)

Hvad er et lægd?

Et lægd er et geografisk område, typisk svarende til et sogn eller fra 1843 en købstad. Lægderne indenfor hvert amt eller udskrivningskreds har ikke navne, men er nummererede.

Læs mere om amter, udskrivningskredse og lægder (PDF)

Hvem varetog udskrivningen af værnepligtige?

Gennem tiden har forskellige myndigheder varetaget udskrivningen af værnepligtige.

Se hvilke myndigheder der har varetaget udskrivningen af værnepligtige (PDF)

 

Vær opmærksom - forhold der kan drille

Når man arbejder med lægdsruller, er der en række forhold der kan drille og som man derfor skal være opmærksom på. Hvis du ikke kan finde en person i lægdsrullen, kan det selvfølgelig skyldes at der er fejl i dine oplysninger om personens alder og opholdssted. Men det kan også være andre grunde til, at du ikke kan finde personen hvor du forventer at finde ham.

Ikke alle kommer i lægdsrullen

Det er kun drenge eller mænd der kommer i lægdsrullen. Men det er ikke alle der kommer i lægdsrullen, nogle var undtaget fra værnepligten.

Se hvem der kom i lægdsrullen (PDF)

Ændringer i alder for indskrivning og sletning

Gennem tiden har alderen for indskrivning og sletning af lægdsrullerne ændret sig.

Se hvornår man blev optaget og slettet af lægdsrullen (PDF)

Et lægdsrulleår er ikke altid et kalenderår

Indtil 1843 er et lægdsrulleår ikke det samme som et kalenderår.

Find oversigt over hvornår lægdsrulleåret starter og slutter (PDF)

År der driller

I 1849 blev indskrivningsalderen ændret fra 0 til 14/15 år. I en overgangsperiode kan drenge der tidligere var indskrevet i lægdsrullen derfor “forsvinde” fra rullen.

I 1869 inddelte man Danmark i udskrivningskredse. I den forbindelse blev lægdsnumrene lagt om. I perioden 1861 til 1869/70 kan man finde både det gamle og det nye lægdsnummer i lægdsrullen. Det gamle nummer er skrevet med hånden, mens det ny nummer er påført med stempel.

År der driller (PDF)

Eksempel - se hvad du finder i lægdsrullerne

Allerede i de tidligste lægdsruller er der anvendt fortrykte skemaer. Det gør det meget nemmere at finde rundt i lægdsrullernes oplysninger.

De fortrykte skemaer øverst på siderne i lægdsruller viser hvilke oplysninger du stort set altid kan finde i lægdsrullerne. Ud over disse standardoplysninger kan du være heldig at finde oplysninger om flytning, hvilken militær enhed vedkommende har været indkaldt til, samt en række andre oplysninger om helbred, lovovertrædelser osv.

Eksempel – Det kan du typisk finde i lægdsrullerne (PDF)

Eksempel - følg en mands flytninger i lægdsrullerne

Alle værnepligtige skulle indberette til lægdsformændene, når de flyttede. Flytninger er noteret i rullerne med krydshenvisninger, som gør det muligt at følge en person fra rulle til rulle.

Flyttehenvisningerne ser lidt forskellige ud afhængigt af om det er en flytning indenfor samme lægd, samme amt eller mellem forskellige udskrivningskredse.

Eksempler – Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerme (PDF)

Eksempel - københavnske lægdsruller

De københavnske lægdsruller der er ført af de lokale myndigheder indeholder flere detaljer end de tilsvarende ruller fra de centrale myndigheder. I perioden 1847-1940 findes der navneregistre til de københavnske lægdsruller.

Eksemplerne viser hvordan du slår op i navneregisteret. Desuden kan du sammenligne en indførsel om Jens Peter Olsen i rullen fra hhv. de lokale og de centrale udskrivningsmyndigheder.

Eksempel – Københavnske lægdsruller (PDF)

Særlige forhold i Sønderjylland

Sønderjylland 1867-1920

I 1867 indførtes den preussiske værnepligt i Sønderjylland. Alle mænd fra og med årgang 1842 blev optaget i lægdsrullerne, som bestod af forskellige lister:

Alfabetiske lister
Alle mænd blev i det år, hvor de fyldte 20 år, indskrevet i de alfabetiske lister under det sogn, som de boede i. De alfabetiske lister blev anlagt årgangsvis for hver kreds, som svarede til et dansk amt med sognene i alfabetisk rækkefølge. Listerne indeholder oplysninger om den værnepligtiges:

  • Alder
  • Fødested
  • Religion og erhverv
  • Flytninger
  • Forældrenes navne og bopæl
  • Hvor værnepligten blev aftjent

Flyttede en værnepligtig, blev han kun overført til en ny liste, hvis han flyttede udenfor den kreds, i hvis lister han stod i.

Restantenlister
Indeholder oplysninger om værnepligtige, som var udeblevet fra session uden gyldig grund med henvisninger til Recherer-sager og Nachweisungs-listerne.

Recherer-sager
Eftersøgninger efter udeblevne værnepligtige.

Nachweisungs-lister
Lister over værnepligtige, som var udvandret uden tilladelse. Indeholder oplysninger om opholdssted, afrejsetidspunkt, hvordan vedkommende er rejst og hjemsendte breve.

Stamruller
Kommunerne førte stamrullerne, som dannede forlæg for de alfabetiske lister, hvis oplysninger stamrullerne kan supplere.

Det må du se - lægdsruller

Lægdsruller indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Det betyder, at lægdsruller der endnu ikke er 75 år gamle, kun kan benyttes, hvis du har søgt og fået tilladelse til at bruge dem.

Bemærk at lægdsruller, der har udskrivningskredsene som arkivskaber, indeholder oplysninger i op til 15 år efter lægdsrullens datering. Tilgængelighedsfristen på 75 år gælder fra lægdsrullens slutår.

Ansøgningen om tilladelse skal være skriftlig på et ansøgningsskema eller i et brev. Du får skriftligt svar senest 15 dage efter, at ansøgningen er modtaget.