Lægdsruller – Kom godt i gang!

Lægdsruller - Kom godt i gang!

Lægdsruller er fortegnelser over de mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste, dvs. var værnepligtige. Rigsarkivet har lægdsruller fra 1701.

alt

De oplysninger finder du i lægdsruller

Fra 1789 kan du i lægdsrullerne følge mænds flytninger over hele landet, så længe de var værnepligtige, og du kan se den militære enhed, som den værnepligtige var tilknyttet, når han var indkaldt. Hvis den værnepligtige blev fritaget for indkaldelse, kan du se med hvilken begrundelse, fritagelsen skete.

Her skal du søge

Det er komplekst at arbejde med lægdsruller. Der er flere forhold, du skal være opmærksom på, og undervejs kan du blive nødt til at benytte dig af hjælpemidler.

Nedenfor har vi samlet vejledninger, hjælpemidler og eksempler til forskellige perioder. Klik på et emne og se, hvordan du søger.

1701-1788

I 1701 blev der oprettet en landmilits. Soldaterne blev udskrevet blandt mænd, der tilhørte bondestanden og boede på jord, der var ejet af et gods. Der skulle stilles en soldat for hver lægd på 20 tønder hartkorn bøndergods, senere for hver 60 tønder og 40 tønder. I ‘hovedruller’ opregnedes de bønder, hvis fæstejord tilsammen udgjorde et lægd, samt navnet på den udskrevne soldat fra lægdet. I ‘reserveruller’ fortegnedes lægd for lægd navnene på de bønderkarle, som var i den værnepligtige alder.

Lægdsrullerne er kun sporadisk bevaret, men i nogle godsarkiver er der bevaret serier af reserveruller, hvor de værnepligtige unge mænd kan følges år for år.

Det skal du vide for at søge i reserverullerne

  1. Navn. Hvad hed den værnepligtige?
  2. Sogn/landsby. Hvor boede den værnepligtige?
  3. Gods. Hvilket gods hørte den værnepligtige under?

De oplysninger finder du i reserverullerne

  • Navn
  • Alder
  • Fødested
  • Hos hvem den værnepligtige boede/arbejdede

Hvilken alder blev mændene registreret?

  • 1701-1730: 14-35 år
  • 1730-1733: (ingen)
  • 1733-1742: 14-36 år
  • 1742-1764: 9-40 år
  • 1764-1788: 4-40 år

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

  • Xx Gods
  • Xx Amtstue
  • Xx Rytterdistrikt

Arkivserie

  • Reserverulle
  • Lægdsrulle
  • Rulle

Fremgangsmåde

  • Slå arkivskaberen Xx Gods op i Daisy. Hvis det er et mindre gods eller et såkaldt strøgods, hvor godsets fæstere lå spredte i forskellige landsbyer, kan du slå op under arkivskaber Xx Amtstue eller Xx Amt. Hørte landsbyen til Xx Rytterdistrikt, må du søge heri.
    TIP: Ved du i hvilket sogn en ung mand boede, men kender ikke godset, er der hjælp at hente for Nørrejylland. Slå op i Stedregister til Nørrejyske Godsarkiver.
  • Slå op i arkivserie ‘reserverulle’, ‘lægdsrulle’ eller blot ‘rulle’. Rullerne er som regel ordnet efter sogn og landsby.

På nettet eller på læsesalen?

Nogle reserveruller og lægdsruller er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Søg efter arkivalier via Daisy

1788 – ca. 1860

Det skal du vide for at søge i lægdsrullerne

  1. Navn. Hvad hed den værnepligtige?
  2. Alder. Hvornår blev den værnepligtige født?
  3. Sogn/opholdssted. Hvor boede den værnepligtige?

De oplysninger finder du i lægdsrullerne

  • Navn
  • Alder
  • Fødested
  • Opholdssted og flytninger, mens personen var værnepligtig
  • Højde
  • Vurdering på sessionen, herunder eventuel fritagelses- eller kassationsgrund
  • Tjenestested i militæret, hvor værnepligten blev aftjent
  • Evt. straffe
  • Fars navn (mors navn, hvis personen var født uden for ægteskab)

Hvem var værnepligtig?

  • 1788-1848: Mænd af bondestanden havde værnepligt og skulle registreres i lægdsruller. Købstædernes befolkning og de højere klasser på landet var fritagne.
  • 1849-1860: Alle mænd have værnepligt og skulle registreres i lægdsruller.

Hvilken alder blev mænd registreret?

  • 1788-1808: Mellem 0 og 36 år
  • 1808-1849: Mellem 0 og 45 år
  • 1849-1860: Mellem 15 og 38 år

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

  • Generalkrigskommissariatet angående Udskrivningsvæsenet

Arkivserie

  • Lægdsruller (1789-1864)

Fremgangsmåde

  • Slå sognet op i den alfabetiske “Lægdsruller – Sognefortegnelse 1789-2012” (download fil nedenfor). Find heri sognets lægdsnummer og hvilket amt, det tilhørte.
  • Slå op i arkivdatabasen Daisy og find i arkivet fra Generalkrigskommissariatet arkivserien ‘Lægdsruller’.
  • Arkivserien er sorteret efter amt og år. Find det amt, som lægdet hørte til, og et år, hvor du ved, at personen boede i lægdet.
  • Lægdsrullerne er opdelt i ‘Hovedruller’ og ‘Tilgangsruller’.
  • Hovedruller indeholder alle værnepligtige og førtes hvert 3. eller 4. år.
  • Tilgangsruller førtes hvert år, hvor der ikke førtes en hovedrulle. De indeholder de i året nytilkomne, dvs. nyfødte drenge og tilflyttere til lægdet. Disse indgik så i næste hovedrulle.

Særlige forhold på Bornholm

På Bornholm havde man lokal værnepligt til Bornholms Milice. Der førtes ikke lægdsruller. Milicens mandskab er fortegnet i arkivet fra Bornholms Milice i arkivserien ‘G Stam- og mønsterruller’ og ‘G Stambøger’.

Fra 1862 indgik Bornholm i det landsdækkende udskrivningsvæsen.

På nettet eller på læsesalen?

Arkivserierne er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Følg linket i det ovenstående.

Bogstaver i stedet for årstal

I lægdsrullerne brugtes bogstaver i stedet for tal, fx er “A” lig med “1793”, “B” er lig med “1794” osv. Desuden blev bogstaverne genbrugt. Du kan slå forholdet mellem bogstaver og tal op i hjælpemidlet “I lægdsruller bruger man bogstaver i stedet for årstal” (download fil nedenfor).

Lægdsrulleår

  • 1793-1806: Lægdsrulleåret gik fra november til oktober og benævnes efter det kalenderår, hvori det sluttede. Dog gik hovedrullerne fra 1803-1806 fra maj til april og betegnes efter det kalenderår, hvori de begynder.
  • 1808-1842: Lægdsrulleåret gik fra maj til april og benævnes efter det kalenderår, hvori det sluttede, fx bærer rullen fra maj 1830 til april 1891 årstallet 1831.
  • 1843-1860: Lægdsrulleåret var lig kalenderåret.

Forkortelser

Der bruges ofte forkortelser i lægdsrullerne. Vi har samlet almindelige forkortelser i hjælpemidlet “Almindelige forkortelser i lægdsruller” (download fil nedenfor).

Koder for egnethed og kassationsgrunde

Efter 1855 blev der brugt sessionskoder til at angive, om en person var egnet til værnepligt eller skulle kasseres. Du kan se lister over sessionskoder i hjælpemidlet “Sessionskoder til lægdsruller” på Arkivalieronline.

Eksempel fra Københavns Amt, ‘Hovedrulle” for 1824 (K)Eksempel på indførsel i hovedrulle fra Generalkrigskommissariatet angående udskrivningsvæsenet fra år 1824

De oplysninger finder du i eksemplet:

  • Øverst på siden står lægdets nummer, “2”.
  • Yderst til højre står to numre. Det gamle nummer “K 726” angiver personnummeret i tilgangsrullen for år “K” (lig med 1824). Det nye nummer “632” er hovedrullenummeret.
  • Det valgte eksempel handler om “Hans”.
  • Han er søn af “Ole Jørgensen”. Bemærk at faderens navn står øverst.
  • Han er født i “Budding(e)”, som ligger i Gladsaxe sogn.
  • Han er “21” år gammel.
  • Hans højde er “61 3/4” tommer.
  • Han opholder sig i “Nærum”.
  • I rubrikken Vedtegning står der “fra 3-109”. Det henviser til, at hans i den forrige hovedrulle fra 1821 var opført som nummer “109” i Københavns Amts “3.” lægd (Gladsaxe sogn).
  • Hans’ navn er overstreget, fordi han er flyttet. Under indførslen er tilføjet “5 L 513”. Det angiver, at Hans herefter skal findes i lægd “5” (Gentofte sogn), hvor han i tillægsrulle “L) (lig med 1825) er opført som nummer “513”.
  • Endelig er der i rubrikken Vedtegning anført “Frielod 1825”. Det angiver, at han ved sessionen i 1825 ved lodtrækning trak frilod og derfor ikke blev udtaget til militærtjeneste.

Åbn eksempel på Arkivalieronline

Ca. 1860-1930

Det skal du vide for at søge i lægdsrullerne

  1. Navn. Hvad hed den værnepligtige?
  2. Alder. Hvornår blev den værnepligtige født?
  3. Sogn/købstad. Hvor boede den værnepligtige?

De oplysninger finder du i lægdsrullerne

  • Navn
  • Alder
  • Fødested
  • Opholdssted og flytninger, mens personen var værnepligtig
  • Højde
  • Vurdering på sessionen, herunder evt. fritagelses- eller kassationsgrund
  • Tjenestested i militæret, hvor værnepligten blev aftjent
  • Evt. straffe
  • Fars navn (mors navn, hvis personen var født uden for ægteskab)

Hvem var værnepligtig?

Alle mænd var underlagt værnepligt og skulle registreres i lægdsruller.

Hvilken alder blev mænd registreret?

  • 1860-1869: Mellem 15 og 38 år.
  • 1869-1912: Mellem 19 og 38 år.
  • 1912-: Mellem 18 og 36 år.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

  • Justitsministeriet 2. Ekspeditionskontor

Arkivserie

  • Lægdsruller 1. udskrivningskreds
  • Lægdsruller 2. udskrivningskreds
  • Lægdsruller 3. udskrivningskreds
  • Lægdsruller 4. udskrivningskreds
  • Lægdsruller 5. udskrivningskreds
  • Lægdsruller 6. udskrivningskreds
  • Lægdsruller 7. udskrivningskreds

Fremgangsmåde

  • Slå sognet op i den alfabetiske “Lægdsruller – Sognefortegnelse 1789-2012” (download fil nedenfor). Find heri sognets lægdsnummer og hvilken udskrivningskreds, det tilhørte.
  • Slå op i arkivdatabasen Daisy i arkivet fra Justitsministeriet 2. Ekspeditionskontor i arkivserien ‘Lægdsruller x udskrivningskreds’ (hvor “x” er udskrivningskredsnummeret). Under hver udskrivningskreds står rullerne kronologisk og her indenfor efter lægdsnummer (se kort over udskrivningskredse nedenfor).
  • Der er to typer lægdsruller: ‘Tilgangsruller’ og ‘Omskrevne ruller’.
  • Tilgangsruller er de vigtigste. Det er fortegnelser over dem, der blev optaget i rullen i et givet år, enten fordi de nåede den værnepligtige alder, eller fordi de flyttede til lægdet og var værnepligtige i forvejen.
  • Omskrevne ruller fra et bestemt år er fortegnelser over de optagne i dette år, der stadig var værnepligtige og boede i samme lægd efter 11 år. En omskrevet rulle 1880-1891 indeholder altså de værnepligtige fra tilgangsrullen 1880, som i 1891 hverken var flyttet eller endeligt slettet af lægdsrullen.
  • Når du har fundet lægdet i lægdsrullen, skal du løbe listen over værnepligtige igennem, indtil du finder den person, du søger.

Kort over udskrivningskredse

Tip til din søgning

Hvis du ved, at manden boede i et bestemt lægd i 1880, men ikke kan finde ham i tilgangsrullen 1880, så kan du lede efter ham i 1879, 1878, 1877 osv., indtil du finder ham. En værnepligtig skal kun være noteret i tilgangsrullen én gang, nemlig det år, hvor han nåede værnepligtsalderen eller flyttede til lægdet og var værnepligtig i forvejen.

På nettet eller på læsesalen?

Arkivserierne er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Søg efter arkivalier via Daisy

Bogstaver i stedet for årstal

I lægdsrullerne bruges der bogstaver i stedet for årstal, fx er S lig med 1894, T er lig med 1895, osv. Du kan slå forholdet mellem bogstaver og tal op i hjælpemidlet “I lægdsruller bruger man bogstaver i stedet for årstal” (download fil nedenfor).

Forkortelser

Der bruges ofte forkortelser i lægdsrullerne. Vi har samlet almindelige forkortelser i hjælpemidlet “Almindelige forkortelser i lægdsruller” (download fil nedenfor).

Koder for egnethed og kassationsgrunde

Der blev brugt sessionskoder til at angive, om en person var egnet til værnepligt eller skulle kasseres. Du kan se lister over sessionskoder i hjælpemidlet “Sessionskoder til lægdsruller” på Arkivalieronline.

Eksempel fra 2. Udskrivningskreds, ‘Tilgangsrulle’ fra 1901, lægd 14

De oplysninger finder du i eksemplet:

  • Øverst på siden står lægdets nummer “14”.
  • Yderst til venstre står bogstavet “Æ” for år 1901 og løbenummeret “38” i lægdet.
  • Det valgte eksempel handler om “Hans Christian Nielsen”.
  • Han er søn af “Mølleforpagter Thomas Nielsen”.
  • Han er født i “Tudse”, dvs. Tuse.
  • Han er født “1880, d. 5/1” dvs. den 5. januar 1880.
  • Hans militære afdeling er “23 Batl.” dvs. 23. Bataljon.
  • Han er mødt ved bataljonen “10/4 02”, dvs. den 10. april 1902.
  • Han er hjemsendt igen “10/6 03”, dvs. den 10. juni 1903.
  • I rubrikken Vedtegning står “Tilf. 27/8 01 fra 5-22-Z-43 Fl.bev. 26/8 01”. Det betyder, at han er “Tilflyttet den 27. august 1902” fra “5. Udskrivningskreds lægd nr. 22”. Her kan han findes i tilgangsrullen for år “Z” (lig med 1900″ under løbenummer “43”. Oplysningen bygger på “Flyttebevis af den 26. august 1901”.
  • Den næste oplysning i rubrikken Vedtegning er udskrivningskredsens anmærkningen ved Hans Christian Nielsens møde på sessionen, nemlig “1902: 62 ½ ” Typograf, EK2. 1654″. Det betyder, at han ved sessionen i år “1902” blev målt til en højde på “62 ½ tomme”, og at hans erhverv var “Typograf”. Dertil blev hans sessions-egnethedskode sat til “EK2”, hvilket betyder, at han var egnet til “fodfolket” (læs mere om koder for egnethed i afsnittet med hjælpemidler).
  • Nederst er med rødt anført “143 E. 100”. Det betyder, at han i samme udskrivningskreds er flyttet til “lægd 143”, hvor han kan findes i tilgangsrullen for år “E” (lig med 1907) under nr. “100”.

Åbn eksempel på Arkivalieronline

1932-

Lægdsruller og fra 1956 registerkort førtes af Udskrivningskredsene.

Rullernes betydning for slægtsforskere falder betydeligt efter 1930:

  • Rullernes og kortenes adresseoplysninger er fra 1924 baseret på oplysninger fra de kommunale folkeregistre.
  • Lægdsrullernes oplysninger om soldaters tjenestested/bataljon er ikke længere nødvendige for at finde en soldats stamoplysninger. Fra ca. 1920 førte Krigsministeriet og fra 1950 Forsvarsministeriet en landsdækkende serie af stamblade over soldater, som er henlagt efter fødselsdato og navn.

Gå til vejledning til hærens mandskabslister

 

 

 

Særlige forhold i hovedstaden 1849-1940

Du kan søge oplysninger for København under 1. Udskrivningskreds og for Frederiksberg under Frederiksberg Birk.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

  • 1. Udskrivningskreds
  • Frederiksberg Birk

Arkivserie

  • Landrulle Register til tilgangsliste
  • Landrulle Tilgangsliste
  • Register til tilgangsliste for Frederiksberg 5. lægd
  • Register til lægdsruller for Frederiksberg

Fremgangsmåde

  • Navneregistre for København: 1848-1940 førtes årlige navneregistre over de fra byen optagne værnepligtige. 1848-1902 blev tilflyttere noteret i et register sorteret efter fødeby/fødesogn. Fra 1903 indgik tilflyttere i de alfabetiske navneregistre. Slå op i arkivet fra 1. Udskrivningskreds i arkivserien ‘Landrulle Register til tilgangsliste’.
  • Navneregistre for Frederiksberg: 1857-1952 førtes alfabetiske navneregistre til tilgangsrullerne.
    Registeret for 1857-1902 er i arkivet fra Frederiksberg Birk i arkivserien ‘Register til lægdsruller for Frederiksberg’.
    Registeret for 1903 og frem er i arkivet fra 1. Udskrivningskreds i arkivserien ‘Register til tilgangsliste Frederiksberg 5. lægd’.
  • Adresseoplysninger for København: Justitsministeriets landsdækkende lægdsruller oplyser kun om flytninger fra lægd til lægd. Du kan finde oplysninger om flytninger internt i København samt uddybende oplysninger om straffe og ophold i udlandet i arkivet fra 1. Udskrivningskreds i arkivserien ‘Landrulle tilgangsliste’.

På nettet eller på læsesalen?

Arkivserierne er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Følg linksene i det ovenstående.

Særlige forhold i Sønderjylland

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

  • Xx Amt
  • Yy Købstad
  • Generalkrigskommissariatet angående Udskrivningsvæsenet
  • Zz Landråd

Arkivserie

  • Lægdsrulle
  • Alfabetiske lister

Fremgangsmåde

  • 1737-1844: I amtsarkiverne og købstædernes rådstuearkiver er der sporadisk bevaret lægdsruller.
  • 1845-1864: I amtsarkiverne og købstædernes rådstuearkiver er lægdsruller – med huller – bevaret. I arkivet fra Generalkrigskommissariatet angående Udskrivningsvæsenet i arkivserien ‘Lægdsruller’ findes lægdsruller fra Haderslev Amt fra 1847-1864, fra Nordborg Amt (lægderne på Ærø) for 1847-1869, fra Sønderborg Amt for 1847. Der ses ikke lægdsruller fra Tønder, Løgumkloster og Aabenraa amter.
  • Rullerne er sorteret efter amt, år og lægdsnummer inden for amtet. Find amtet og slå op under et år, hvor du ved, at personen boede i amtet. Der findes ikke en sognenøgle til de sønderjyske amters lægdsnumre. Derfor må du bladre amtet igennem for at finde sognet, hvor personen boede. Endelig må du bladre dig igennem sognet for at finde personen.
  • 1866-1917: De fire preussiske Landråd i Nordslesvig førte såkaldte ‘Alfabetiske lister’. Heri er de værnepligtige for hver fødselsårgang fortegnet alfabetisk efter efternavn for hver by eller sogn. Ligesom i de danske lægdsruller er de værnepligtiges flytninger og militærtjeneste registreret.
  • 1920: Efter Genforeningen blev Sønderjylland til den nyoprettede 7. udskrivningskreds. Værnepligtige kan søges som i resten af Danmark.

På nettet eller på læsesalen?

De fleste arkivserier er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Søg efter arkivalier via Daisy

Det må du se

Lægdsruller indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år. Da en soldat kan stå i lægdsrullen i mange år, er lægdsrullerne først almindeligt tilgængelige efter 90 år.

Søg om tilladelse til at se en lægdsrulle