Indfødsretssager - Kom godt i gang!

Siden 1776 har udlændinge haft mulighed for at søge om dansk indfødsret (statsborgerskab). Sagerne om indfødsret 1776-1992 findes på Rigsarkivet, København. I sagerne findes bl.a. en kort levnedsbeskrivelse med angivelse af tidligere opholdssteder og jobs m.v.

Indfødsret giver rettigheder

For ansøgerne til indfødsret var der meget på spil. Statsborgerskab gav ret til at opholde sig i landet, valgret og valgbarhed samt pligt til at aftjene værnepligt.

Indtil 1847 var der krav om dansk statsborgerskab for at eje større ejendomme, besidde en række embeder og positioner som fx et job i statsadministrationen.

Det finder du i indfødsretssager

Indfødsretssagerne indeholder mange personalhistoriske oplysninger, fx:

  • Ansøgerens navn og fødselsdato
  • Oplysninger om familieforhold
  • Kort levnedsbeskrivelse med angivelse af tidligere opholdssteder og jobs.

Det skal du vide for at finde en indfødsretssag

For at bestille en indfødsretssag skal du kende:

1776-1847:

  • Navnet på ansøger
  • Bevillingsdato

1848-1967:

  • Navnet på ansøger
  • Lovnummer
  • Dato for loven
  • Løbenummer

1968-1992:

  • Navnet på ansøger
  • Journalnummer

Her skal du søge

Gennem tiden er ansøgninger om statsborgerskab blevet behandlet af forskellige myndigheder:

  • 1776-1847: Danske kancelli
  • 1848-1967: Indenrigsministeriet 1. kontor
  • 1968-1972: Indenrigsministeriet
  • 1972-1987: Indenrigsministeriets 3. almindelige kontor
  • 1988-1992: Indenrigsministeriets 3. kommunekontor

Fra 1776-1847 skulle ansøgere om dansk statsborgerskab sende deres ansøgninger til Danske kancelli. At få statsborgerskab kaldtes at blive naturaliseret, og beviset på statsborgerskabet kaldtes naturalisationsbrev eller naturalisationspatent. Statsborgerskabet blev givet ved kongelig bevilling.

Efter 1848 skulle ansøgningerne sendes til Indenrigsministeriet. Ud fra ansøgningerne udarbejdede ministeriet en liste over de personer, der kunne tildeles dansk statsborgerskab. Listen blev forelagt Folketinget (Rigsdagen), og statsborgerskab til derefter tildelt ved lov.

Hvem fik statsborgerskab?

  • Før 1898:
    var fødestedskriteriet gældende. Det vil sige at alle, der var født inden for Danmarks grænser, var danske statsborgere. Og når en person søgte om dansk statsborgerskab, var det alene ansøgeren der kunne tildeles statsborgerskab.
  • Efter 1898:
    var afstamningsprincippet gældende. Når en mand fik tildelt statsborgerskab, fik evt. kone og umyndige børn det automatisk også.

Bevilget indfødsret ved lov, administrativt eller afslag

Hvis ansøgeren fik statsborgerskab ved lov, ligger alle dokumenterne i indfødsretssagen, som kaldes en ”lov-sag”.

De ansøgninger, der endte med at afslag, samt de ansøgninger, hvor statsborgerskabet blev givet administrativt, er også bevaret. De kaldes i perioden 1915-67 for ”62-sager”.

Rigsarkivet har ingen søgemidler til 62-sagerne. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration kan henvise til sagsnummeret, hvis du ønsker at benytte en 62-sag.

Registre og søgemidler

Kender du kun navnet på ansøgeren, findes forskellige søgemidler eller registre, du kan benytte.

  • 1776-1847:
    Register til kongelige naturalisationsbreve 1776-1847. Henviser til bevillingsdatoen i Danske kancelli. Selve sagerne kaldes i Daisy ”Koncepter og indlæg til naturalisationspatenter”.
  • 1848-1921:
    Navneregister til indfødsretssager. Indeholder navne på alle ansøgere (også dem der ikke fik dansk indfødsret). Henviser til indfødsretssager (lovsager) og/eller 62-sag (afviste).
  • 1848-1967:
    Indfødsretsmatrikel. Henviser til indfødsretssager (lovsager) med angivelse af lovens nummer samt sagens løbenummer.
  • 1968-1972:
    Navneregister for indfødsretskontoret. Henviser til indfødsretssag med angivelse af journalnummer.
  • 1973-1992:
    Her kan du bruge navnekartoteker til indfødsretssager, som du finder og bestiller gennem arkivdatabasen Daisy. Skriv “Navnekartotek, Indfødsret” i søgefeltet Arkivserie.
  • 1850-1915:
    Alfabetisk navneregister i to bind.
  • 1916-1960:
    I Lovtidende blev det to gange årligt blevet offentliggjort, hvem der har fået dansk statsborgerskab. At bruge Lovtidende kræver dog, at man ved, hvilket år statsborgerskabet blev givet. Lovtidende er den eneste indgang til de såkaldte tyskerlovssager.

Indfødsret i Sønderjylland

Efter krigen i 1864 kunne personer søge om dansk statsborgerskab, selvom de boede i Slesvig eller Holsten. De opterede statsborgerskabet, hvorfor de fik betegnelsen optanter. Optanter behøvede ikke at bosætte sig i Danmark.

 

Efter genforeningen i 1920 opstod der en særlig mulighed for sønderjyder, der var tyske statsborgere, til at søge om dansk statsborgerskab.

På læsesalen

Indfødsretssagerne skal benyttes på Rigsarkivets læsesal i København. Du bestiller dem i arkivdatabasen Daisy.

Det må du se - sager om indfødsret

Sager om indfødsret (statsborgerskab) i indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år. Det betyder, at indfødsretssag der endnu ikke er 75 år gamle kun kan benyttes, hvis du har søgt og fået tilladelse til at bruge dem.

Ansøgningen om tilladelse skal være skriftlig på et ansøgningsskema eller i et brev. Du får skriftligt svar senest 15 dage efter, at ansøgningen er modtaget.