Fødselsstiftelsens arkiv - Kom godt i gang!

I 1750 blev Fødselsstiftelsen oprettet, og her kunne kvinder føde anonymt og få gratis lægehjælp. Formålet var at undgå drab på nyfødte, og moderen blev lovet anonymitet til "evig tid". Denne regel blev dog ændret i 2007. Arkivet indeholder en række oplysninger om både driften af stiftelsen og om de kvinder og børn, der fik hjælp af stiftelsen. Arkivet findes på Rigsarkivet, København. De hyppigst benyttede protokoller fra Fødselsstiftelsens arkiv er indscannede og kan via arkivdatabasen Daisy ses på internettet.

Det finder du i Fødselsstiftelsens arkiv

I Fødselsstiftelsens arkiv kan du finde oplysninger om:

  • Barnet: Arkivet rummer oplysninger om barnets identitet og fødsels-/dåbsdato.
  • Moderen: Med mindre moderen ikke oplyste sit navn til Fødselsstiftelsen, kan du også finde oplysninger om modernes navn, alder, civilstand og antal fødsler.
  • Plejeforældre: Hvis barnet blev sat i pleje, findes der oplysninger om plejeforældrene og opgørelser over de plejepenge, som plejeforældrene modtog.

Om Fødselsstiftelsens arkiv

Fødselsstiftelsen oprettedes i 1750 og varetog 3 funktioner:

  • Fødselsanstalten, der ydede fødselshjælp.
  • Plejeanstalten, der rummede ammestuerne, hvor børnene fik den første pleje.
  • Opfostringsanstalten, hvorfra børnene blev udsat til plejeforældre eller deres egne mødre mod en ugentlig understøttelse.

Da stiftelsen oprettedes i 1750, havde den også til opgave at opfostre de børn, der blev overladt til stiftelsens forsorg – de såkaldte hittebørn. Denne opgave overtoges af Den kongelige Opfostringsstiftelse, der blev oprettet som en selvstændig institution i 1770.

Fra 1804 samledes stiftelserne under samme ledelse under navnet Fødsels- og Plejestiftelsen. I 1910 blev stiftelsen lagt ind under Rigshospitalet og blev til fødeafdelingen.

I arkivdatabasen Daisy kan du finde en oversigt over arkivets indhold. Du skal skrive “Fødselsstiftelsen” i feltet arkivskaber.

Det skal du vide på forhånd, hvis du vil finde navnet på en hemmelig fødende

Du skal kende barnets navn og helst også året, hvor fødslen fandt sted.

På nettet eller på læsesalen?

De hyppigst benyttede protokoller fra Fødselsstiftelsens arkiv er hovedprotokoller og udsætterprotokoller. Disse protokoller er indscannede og kan via Arkivdatabasen Daisy ses på internettet.

Find hovedprotokoller og udsætterprotokoller på Arkivalieronline

De øvrige arkivalier fra Fødselsstiftelsen skal benyttes på læsesalen. Du bestiller arkivalierne i arkivdatabasen Daisy.

Det må du se - Fødselsstiftelsens arkiv

Fødselsstiftelsens arkiv indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Du kan søge om tilladelse til at benytte arkivalier der er mindre end 75 år gamle. Ansøgningen skal være skriftlig på et ansøgningsskema eller i et brev. Du får skriftligt svar senest 15 dage efter, at ansøgningen er modtaget.