Fæsteprotokoller - Kom godt i gang!

Fæsteprotokoller er samlinger af fæstebreve, dvs. skriftlige aftaler mellem fæstebonde og godsejer. Fæstebrevet gav fæstebonden brugsret over en gård og den tilhørende jord. Til gengæld skulle han betale fæsteafgifter i form af en årlig afgift eller leje og hoveri (arbejde på godsejerens gård) til godsejeren. Fæstebrevet indeholder præcise beskrivelser af parternes rettigheder og pligter. Fæstevæsnet blev ophævet i 1919.

Det finder du i fæsteprotokoller

I fæsteprotokoller kan du finde oplysninger som:

  • Den tidligere fæsters navn
  • Den nye fæsters navn
  • Hartkornets størrelse
  • Vurdering af ejendommen
  • Hvor mange dyr og redskaber fæsteren fik med

Det skal du vide for at bruge fæsteprotokoller

For at finde en fæsteprotokol skal du kende:

  • Navnet på det gods, som fæstegården tilhørte.
  • Fæstebondens navn og evt. tidpunkt for indgåelse af fæsteaftale

Sådan er fæsteprotokollerne indrettet

Fæstebrevene er indført kronologisk, dvs. i den rækkefølge aftalerne blev indgået. Der findes navneregistre til mange af fæsteprotokollerne.

Fæsteprotokoller – her finder du dem

Fæsteprotokoller findes i godsarkiverne og for krongodsets vedkommende i amtstuearkiverne.

Periode

Fæsteprotokoller findes fra 1719 i godsarkiverne og for krongodsets vedkommende i amtstuearkiverne. Fæstevæsnet blev ophævet i 1919.

På læsesalen

Fæsteprotokoller skal ses på arkivernes læsesale. Via arkivdatabasen Daisy kan du bestille de fæsteprotkoller, du er interesseret i.

Det må du se

Fæsteprotokollerne er umiddelbart tilgængelige. Det betyder, at du kan benytte fæsteprotokoller uden at have en særlig tilladelse.