Kirkebøger - Kom godt i gang!

Kirkebøger er præsternes protokoller over de kirkelige handlinger, de har foretaget. Der er forskel på, hvilke oplysninger du finder i kirkebøgerne alt efter, hvor gamle de er. Før 1875 er kirkebøgerne skrevet med gotisk håndskrift. På Arkivalieronline finder du kirkebøger frem til ca. 1935. Kirkebøger der ikke er på Arkivalieronline, kan benyttes på arkivernes læsesale.

Det finder du i kirkebøgerne

I kirkebøger før 1814 har præstene registeret oplysninger om fødte, konfirmerede, trolovede, viede, døde. Enkelte præster har også indført oplysninger om introduktion, kirkegangskoner og offentlig skriftemål.

Fra 1814 indeholder kirkebøgerne indførsler om fødte, konfirmerede, viede, døde. Enkelte præster har desuden i en kortere periode ført afgangsliste, tilgangsliste og jævnførelsesregister (et slags register, der henviser til hvor i kirkebogen der er indførsler om en person).

Uanset hvor gammel en kirkebog er, vil du normalt finde oplysninger om de personer, der har en betydning eller funktion ved en kirkelig handling. Fx vil en indførsel om dåb oplyse dåbsbarnets navn og dåbsdato, forældrenes navn og bopæl m.m. Gudmoder og faddere vil normalt også være nævnt.

Det skal du vide for at bruge kirkebøger

For at finde noget i en kirkebog, skal du kende:

  • Sted (sogn) og årstal for, hvor en kirkelig handling er foregået.
  • Navn på én eller flere af de involverede personer.

Sådan er kirkebøgerne indrettet

De ældre kirkebøger kan være meget forskellige. Nogle præster skriver begravelse, dåb m.m. kronologisk ind, det vil sige i den rækkefølge de skete. Andre har valgt at oprette afsnit til hver enkelt type af handling. Efter 1814 er kirkebøgerne skrevet i særlige skemaer, og følger livets gang: dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Dog hele tiden sådan, at indførsler vedrørende drenge og mænd kommer før de tilsvarende om piger og kvinder.

Periode

De ældste kirkebøger går tilbage til ca. 1645.

Vær opmærksom på, at kirkebøger kan være gået tabt i ældre tid. Ikke alle sogne har bøger, der går tilbage til 1645.

På nettet eller på læsesalen?

Arkivalieronline kan du benytte kirkebøger fra hele landet frem til 1960, når det gælder indførsler om fødte, konfirmerede og viede, og til 1969, når det drejer sig om dødsfald. Der komme løbende flere kirkebøger til.

Kirkebøger der ikke er digitaliserede – fx nyere kirkebøger – skal ses på arkivernes læsesale. Via arkivdatabasen Daisy kan du bestille de kirkebøger, du er interesseret i.

ARKIVALIERONLINE

Se originale dokumenter på nettet her:

Om kirkebøger

I 1646 blev det påbudt præsterne at registrere døbte, trolovede/viede og døde i sognet. Men det er langt fra i alle sogne, at der findes kirkebøger fra 1600-tallet.

De ældste kirkebøger er ikke ført på skemaer. Nogle præster skrev de kirkelige handlinger ind i en slags hjemmelavede skemaer, mens andre skrev dem ind kronologisk. Fra 1814 blev registreringerne mere systematisk med fortrykte skemaer, og der blev ført to eksemplarer af kirkebogen: en hovedministerialbog og en kontraministerialbog. Hovedministerialbogen blev ført af præsten, mens det var degnen der førte kontraministerialbogen.

Kirkebøger i Sønderjylland

Kirkebogsføringen i Sønderjylland har historisk set adskilt sig fra det øvrige Danmark. Kirkebøgerne kan inddeles i kongerigske kirkebøger og slesvigske kirkebøger.

De kongerigske (Tørninglen, Enklavesognene, Als Sønder- og Nørre Herreder) er ført efter de bestemmelser, der gjaldt i kongeriget. Fra 1642 blev det påbudt at føre kirkebøger. Fra 1812 skulle de føres i to eksemplarer, det ene af præsten, det andet af degnen.

De slesvigske er ført efter de for Slesvig stift gældende forskrifter. I sognene under Slesvig stift begyndte brugen af kirkebøger tidligere end de kongerigske.

Hjordkær kirkebog fra 1573 er landets ældste, og allerede fra 1763 blev kirkebogen ført i to eksemplarer.

De otte sogne (Sdr.) Stenderup, (Sdr.) Bjert, Vonsild, Dalby, Ødis, Taps, Hejls og Vejstrup var indtil 1864 en del af Slesvig. Herefter kom sognene under Kolding herredsprovsti. Disse sognes kirkebøger og arkivalier efter 1864 skal findes på Rigsarkivet i Viborg.

Kirkebøger fra anerkendte trossamfund og særlige menigheder

Rigsarkivet i Aabenraa har også kirkebøgerne fra:

  • Fra Brødremenigheden i Christiansfeld er kun afleveret en pakke med et fødselsdagsregister 1772 og kopier af breve. Til selvbetjening på læsesalen findes 14 mikrofilm med kopier af levnedsløb for årene 1705-1948 (fødselsår). Et alfabetisk register med henvisning til filmnr. forefindes. Derudover findes der på læsesalen fotokopier af kirkebøger fra 1773-1923.
  • Frimenighederne i Aabenraa, Bovlund, Visby, Haderslev, Rødding, Rønshoved, Skærbæk og Sundeved.
  • Haderslev katolske menighed
SYDSLESVIGSKE KIRKEBØGER

På læsesalene kan du låne mikrokort af sydslesvigske kirkebøger til 1876. Vi har mikrokort fra sogne i Angeln, Egernførde, Ejdersted, Flensborg, Husum-Bredsted, Rendsborg (kun nord for Ejderen), Slesvig og Sydtønder provstier. Mikrokortene kan ikke bestille i Daisy, men skal bestilles ved besøg på læsesalene.

Se liste over de sydslesvigske sogne vi har mikrokort fra (PDF)

Mikrokortene stilles til rådighed efter en aftale med Nordelbisches Kirchenarchiv i Kiel og der gælder helt særlige regler for benyttelser af mikrokortene.

Find reglerne for benyttelser og se sognekort i folderen om Sydslesvigske Kirkebøger (PDF)

Det må du se - kirkebøger

Kirkebøger efter 1925 kan indeholde cpr-numre og er derfor omfattet af en tilgængelighedsfrist på 100 år.

Kirkebøger der er mellem 50 og 100 år gamle kan benyttes med speciel tilladelse. Denne tilladelse kan søges ved besøg på læsesalen. Ansøgningen behandles med det samme.

Du kan også søge om tilladelse til at benytte kirkebøger der er mindre end 50 år gamle. Ansøgningen skal være skriftlig på et ansøgningsskema eller i et brev. Du får skriftligt svar senest 15 dage efter, at ansøgningen er modtaget.

De kirkebøger vi stiller til rådighed på Arkivalieronline er gennemgået og eventuelle personnumre er sløret.

Regler for kopiering

Mikrokort må fotokopieres i readerprinter eller affotograferes med kamera.

Originale kirkebøger:

  • udskrevet senere end 1925 må hverken kopieres på fotokopimaskine eller affotograferes med kamera.
  • udskrevet før 1925 må gerne affotograferes (men ikke kopieres på fotokopimaskine)