DK-flag UK-flag

Retsvæsen: Højesteret, Landsting og landsretter

Arkiv Indhold
Bornholms Landsting Justitsprotokol (1671 - 1813)
Bornholms Landsting Register til justitsprotokol (1765 - 1813)
Fynbo Landsting Hovedgårdsregister til skøde- og panteprotokol nr. 7-27 (1676 - 1805)
Fynbo Landsting Justitsprotokol (1671 - 1805)
Fynbo Landsting Navneregister til justitsprotokol (1687 - 1805)
Fynbo Landsting Register til skøde- og panteprotokol (1646 - 1805)
Fynbo Landsting Skøde- og panteprotokol (1646 - 1805)
Højesteret Domprotokol (1662 - 1950)
Højesteret Register til domprotokol (1662 - 1699)
Højesteret Register til stævningsbog (1662 - 1800)
Højesteret Register til voteringsprotokol (1678 - 1936)
Højesteret Registratur over Højesterets domssager (1794 - 1900)
Højesteret Seddelregistratur 21: Specialregistratur over dokumenter og akter vedkommende diverse retssager 1663-1750 (1663 - 1750)
Højesteret Voteringsprotokol (1661 - 1919)
Københavns Byret Tinglysningsafdeling, Pante- og Brevskriverkontorets 1. Afdeling Afkaldsprotokol (1775 - 1855)
Lolland-Falsters Landsting Falsters landstingsbog (1664 - 1683)
Lolland-Falsters Landsting Justitsprotokol (1697 - 1805)
Lolland-Falsters Landsting Lollandsfars landstingsbog (1665 - 1675)
Lolland-Falsters Landsting Register til skøde- og panteprotokol (1684 - 1761)
Lolland-Falsters Landsting Skøde- og panteprotokol (1673 - 1805)
Sjællandsfar Landsting "Real Apohabet register over Sjællandsfar landstings panteprotokoller fra året 1684 dets begyndelse. Med fliid opsat og forfærdiget af P.B. Mylius" (1669 - 1744)
Sjællandsfar Landsting Arkivregistratur, Landsting og Kommissionsdomstole (1600 - 1953)
Sjællandsfar Landsting Justitsprotokol (1676 - 1805)
Sjællandsfar Landsting Panteprotokol (1632 - 1805)
Sjællandsfar Landsting Register over panteprotokollerne (1684 - 1798)
Sjællandsfar Landsting Register til justitsprotokol (1685 - 1805)
Sjællandsfar Landsting Register til skødeprotokol (1672 - 1805)
Sjællandsfar Landsting Skødeprotokol (1630 - 1805)
Viborg Landsoverret Justitsprotokol (1805 - 1860)
Viborg Landsoverret Sagliste (1807 - 1866)
Viborg Landsting Dombog (1569 - 1805)
Viborg Landsting Dombog A (1608 - 1661)
Viborg Landsting Dombog B (1616 - 1664)
Viborg Landsting Dombog C (1616 - 1656)
Viborg Landsting Fragmenter af justitsprotokoller (1629 - 1656)
Viborg Landsting Hovedgårde og bøndergods nord for kongeåen 1624-1805 handlet og beskrevet i Viborg Landstings skøde- og pantebøger. En oversigt over protokollerne og en vejledning i deres benyttelse. (1624 - 1805)
Viborg Landsting Justitsprotokol for landstingshøreren (1682 - 1805)
Viborg Landsting Kopier af protokollerede breve (1665 - 1785)
Viborg Landsting Navneregister til Viborg Landstings skøde- og panteprotokoller (1656 - 1805)
Viborg Landsting Register til skøde- og panteprotokoller (1690 - 1805)
Viborg Landsting Skøde- og panteprotokol (1624 - 1805)
Viborg Landsting Stednavneregister til Viborg Landstings dombøger (1477 - 1805)
Viborg Landsting Stednavneregister til Viborg Landstings skøde- og panteprotokoller (1660 - 1690)
Viborg Landsting Stednavneregister til Viborg Landstings ting- og justitsprotokoller (1619 - 1719)
Viborg Landsting Tingbog (1567 - 1675)
Højesteret blev oprettet i 1661 som afløser for Kongens Retterting, der hidtil havde været Danmarks og Norges øverste domstol. For Norges vedkommende havde Højesteret denne funktion indtil 1814. Formelt var kongen leder af Højesteret indtil 1850, men allerede i 1674 blev der etableret et embede som justitiarius, dvs. leder af retten. Siden retsplejelovens ikrafttræden i 1919 har denne person været betegnet som præsident. De øvrige dommere blev indtil 1919 tituleret som assessorer. I 1600-tallet fungerede Højesteret i visse sager som både første og sidste retsinstans, men siden har domstolen udelukkende virket som appelinstans. Højesteret har kompetence til at behandle alle typer af retssager, men i 1919 blev retten afskåret fra bevisbedømmelse i nævningesager, og i 1936 blev dette udstrakt til at gælde for alle slags straffesager. Herefter kan Højesteret kun tage stilling til strafudmålingen i disse sager. Landstingene/landsretterne var og er appeldomstol for underretterne, men særligt i ældre tid var de også centrum for officielle handlinger såsom kongehyldning og bekendtgørelser.