DK-flag UK-flag

Øvrige samlinger

Her finder du blandt andet de arkivalier, som endnu ikke indgår i en af de tematiske samlinger. Det er en blandet landhandel, og der er noget for enhver smag og interesse. Der kommer løbende nye arkivalier til. Tilmeld dig Arkivalieronlines nyhedsbrev. Se kommende digitaliseringer på Arkivalieronline.

Navn Beskrivelse Læs mere om
Amter og len Journaler, alimentationsjournaler, kopibøger, skifter, regnskaber og meget andet fra en række amtsarkiver. I journalerne finder du de oplysninger om journalnummer m.v., som skal bruges til at bestille selve sagen frem til brug på læsesalen.
Amtsretter 1867-1920, Sønderjylland Amtsretterne var en domsmyndighed, som bl.a. overtog herredfogedernes domsmyndghed i 1867. Også tinglysning af fast ejendom hørte under amtretterne. Tilmeld dig Arkivalieronlines nyhedsbrev
Amtstuer Her finder du regnskaber, matrikler, skattesager, jordbøger og andet. Det meste vedrører amternes økonomi, men der er også andet, f.eks. skifter.
Christiansø fæstning Arkivalier fra Chrstiansø fæstning ved Bornholm.
Danske Kancelli Da kong Christiern I i 1460 arvede hertugdømmerne Slesvig og Holsten, blev det nødvendigt for kongen at have både et tysk og et dansk kancelli. Skellet mellem de to kancelliers forretningsområder var dog længe baseret på rent sproglige kriterier, ikke på sagernes emne eller på geografiske kriterier. Indtil Enevældens indførelse i 1660 var de to kancellier for alle praktiske formål de eneste regeringskontorer, og alle sager gik igennem dem. Først med udviklingen af kollegiestyret under Enevælden overgik flere og flere opgaver til mere specialiserede kollegier, så kancellierne i stigende grad kom til at koncentrere sig om kirkelige anliggender (herunder skolevæsenet og universitetet) og om justitsvæsenet. Danske Kancellis arkiv fra tiden før 1536 er kun fragmentarisk bevaret. Dog begynder rækken af kopibøger med Christiern II's tronbestigelse i 1513. Fra 1536 er Danske Kancellis arkiv ganske velbevaret.
Demokrati i mellemkrigstiden Læs om Påskekrisen 1920, politiets efterretningsvirksomhed, kommunister, syndikalister og meget mere. Se også arkivalierne og læs om historien bag i Rigsarkivets kildepakke: Forsvar for demokrati i mellemkrigstiden. Læs her
Den danske regering i Stade Vedr. regeringen i Stade1712-15. Bremen-Verden hørte en kort overgang under Danmark, som overtog området fra Sverige 1712, og overlod det til Hannover 1715.
Erhvervsministeriet "Erhvervsministeriet" er den almindelige betegnelse for et ministerium, der har ændret navn utallige gange siden det blev oprettet i 1908. Det har altid beskæftiget sig med lovregulering af erhvervslivet, primært handel, søfart, industri og finanssektoren.
Forligskommissioner Her finder du forlig i borgerlige sager, herunder mægling i ægteskabssager, injuriesager, slagsmål eller uoverenstemmelser mellem husbond og tjenestefolk. Oprettet 1795 og nedlagt 1953.
Fængsler, tugt- og forbedringshuse Oversigter overindsatte, fangefotos og mange andre arkivalier fra fængslerne.
Gehejmekonseilet Kongens højeste råd 1670-1770, som særlig drøftede udenrigspolitiske, men også finans- og indenrigspolitiske sager.
Godser, baronier, grevskaber og stamhuse I godsarkiverne er der oplysninger om godsets ejendom og drift, godsejerne, fæstevæsen, skoler og sociale forhold - og meget andet, Omfatter også ryttergodserne.
Indenrigsministeriet 1848- Her finder du foreløbigt resolutionsprotokoller (journaler) fra Indenrigsministeriets Kommune- og købstadskontor.
Industriforeningens udstillinger Her finder du oplysninger om deltagere i de nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstillinger i København i 1872 og 1888, herunder deres virksomhed (fx etableringsår og antal arbejdere) samt de udstillede genstande. Tilmeld dig Arkivalieronlines nyhedsbrev Læs her
Justitsministeriet Et lille udvalg af arkivalier fra Justitsministeriets arkiv.
Justitsprotokoller og tingbøger Justitsprotokollerne, også kaldet tingbøger, er rets- og dombøger. De indeholder både straffesager og civile sager.
Kirken: Provstierne Provsten har opsynet med kirkens og præsteembedernes ejendom samt præsternes embedsførelse. Provsten var også skiftemyndighed for præsterne.
Kirken: Præsten, pastoratet og sognet Indeholder ikke kirkebøger og skifteprotokoller, men alt muligt andet fra præsteembederne. F.eks. kommunionprotokoller (altergæster), regnskaber, breve og libri datici (embedsbøger).
Kommuner på landet Her finder du mange forskellige kommunale arkivalier. Samlingen er endnu ikke så stor, men mere vil komme til efterhånden.
Krigen 1864 Indeholder forskelligt materiale om den 2. slesvigske krig 1864. Materialet kan også ses på Rigsarkivets kildepakke om 1864, hvor der er mange informationer om arkivalier og dem, de stammer fra. Læs her
Købstæder og købstadskommuner Her finder du købstadens egne dokumenter.
Landråder 1867-1920, Sønderjylland De preussiske landråder afløste de tidligere amtmænd i 1867. Beføjelser og sagsområder forblev i store træk de samme, og ligesom tidligere fungerede lanråden som statsadministrationens lokale repræsentant. Her finder du oplysninger om stort set alle emner, for landråden var med til det hele.
Lavsarkiver Her kan du få hjælp til at finde dine forfærdre, hvis de har været mestre eller svende i et håndværkerlav.
Lensregnskaber Blandt Rigsarkivets ældre regnskaber fra perioden 1559-1660 udgør lensregnskaberne den største arkivserie, og indholdsmæssigt hører de til de mest righoldige. Regnskaberne dækker lokalforvaltningen, primært af landdistrikterne. Fra senmiddelalderen indtil Enevældens indførelse i 1660 var landet opdelt i len, hvoraf der fandtes to hovedtyper: De store slotslen (hovedlen) stod for lokalforvaltningen, retshåndhævelsen og militære opgaver; mindre godslen benyttedes hovedsagelig til aflønning af hoffolk og kongelige embedsmænd. Det er overvejende slotslenenes regnskaber, der er bevaret. Ligesom de øvrige rækker af ældre regnskaber led lensregnskaberne betydelige tab ved de store oprydninger i Rentekammerets arkiv i begyndelsen af 1700-tallet. Man anlagde det princip, at regnskaberne fra 1610 og videre frem skulle bevares, mens regnskaberne før dette år kun skulle bevares, såfremt de indeholdt oplysninger af væsentlig betydning for Danmarks historie - dvs., kort sagt, konger og krige. Det er formentlig grunden til, at Ringsted Klosters Lens regnskaber fra 1500-tallet er bevaret i større omfang end for andre len, idet Ringsted ofte var det første sted, konger og embedsmænd gjorde holdt på rejser vestpå i landet. I øvrigt blev kassationerne ikke gennemført helt systematisk, så en del ældre materiale har overlevet på mere eller mindre tilfældig vis.
Lægedistrikter m.m. Her vises vaccinations- og jordemoderprotokoller m.v.
Magistrater - fynske Rådstuearkiverne har sit udspring i købstædernes privilegier, som udstedtes af kongemagten, og som regulerede de retslige forhold i købstaden (Stadsretten). En fast del af disse privilegier var, at købstaden udgjorde en selvstændig retskreds, afgrænset fra de omgivende landområders retskredse (herreder, birker). Konsekvensen var et uskønt jurisdiktionsrod i købstaden, da der både var en kongelig udnævnt foged, som bestred det meste af retsvæsenet, og en ifølge privilegierne udnævnt kreds af rådmænd, som også varetog en række opgaver indenfor retsvæsenet. Byens styrelse var i høj grad lagt i hænderne på borgerskabet, som typisk valgte et råd til at bestyre byens daglige forretninger, og som traf en række beslutninger vedr. især den civile administration af købstaden, herunder især tildeling af borgerskab, ligning og opkrævning af person- og bygningsskatter og tilsyn med håndværkerlavenes virksomhed. Beslutninger om købstadens forhold blev typisk truffet på møder i rådstuen, hvortil alle med status som borgere i købstaden havde adgang til at deltage. Senest i 1551 bliver det pålagt købstæderne at føre en protokol (rådstueprotokol) over de forhandlinger og beslutninger, som blev resultatet af møderne på rådstuen. Efterhånden udvides magistratens opgaver, eks. i forbindelse med forsøg på etablering af offentligt fattigvæsen, første gang i 1708, og endelig i 1803. Etableringen af offentlige skoler i købstæderne bliver for Fyns Stifts vedkommende lovfæstet i 1806. I arkivmæssig henseende afsluttes rådstuearkivernes epoke i 1868, hvor der vedtages en ny lovgivning for købstadskommunernes forhold med virkning fra 1869.
Militær og forsvar En meget blandet samling med materiale fra og om militære myndigheder og militærvæsen.
Orlogsværftets tegninger Tegninger af skibe, dele af skibe, havneanlæg og meget mere 1630-1890.
Pergamenter Mange af de ældste dokumenter er skrevet på pergament, ofte forsynet med flotte segl. Mangel omhandler køb og salg af ejendom (skøder) eller stadfæstelse af rettigheder (tingsvidner), men der er også privilegiebreve og meget andet.
Pianoer og klaverer fra Hornung og Møller Nummerbøgerne er fortegnelser over de klaverer og flygler, som Hornung & Møller lavede fra 1827 til 1972. Bøgerne er ført kronologisk og indeholder hvert instruments unikke nummer og navnet på den første ejer. Læs her
Politimyndighed, 1919- Her finder du oplysninger om den danske politimyndighed efter 1919. Det danske politi har siden 1938 været statsligt organiseret i et rigspoliti, der omfatter ordens- og kriminalpoliti. Kriminalpolitiet uden for København blev statsligt i 1911, og fra 1919 var kriminalpolitiet i hele landet statslig (statspoliti). Ordenspolitiet forblev kommunalt indtil 1938. Herunder hører sager vedrørende kriminalsager og politisager.
Postvæsen Alt vedrørende post.
Private personer Private personers papirer, f.eks. breve, skøder, regnskabsbøger, billeder og meget andet.
Rentekammeret Under Enevælden 1660-1848 hørte statens økonomi til i Rentekammeret. Her er oplysninger om skat og told, bygningsdrift, udstedelse af privilegier, udbetalinger, ansættelser og meget andet. Folketællinger hørte også til her, men dem finder du under temaet Folketælling.
Rentekammeret Tyske Afdeling, Tyske Kammerkancelli Rentekammeret var betegnelsen for den funktion i den danske statsadministration, som varetog økonomiske og materielle anliggender under enevælden. Der var opgaver som bogholderi samt udbetalinger og told- og skatteopkrævning; det indbefattede også administration af statens ejendom som skove, veje og bygninger og udstedelse af kongelige privilegier. Rentekammeret blev nedlagt i 1848, da der blev indført ministerialstyre, og opgaverne blev da overdraget til de nyoprettede ministerier, hvoraf Finansministeriet fik hovedparten. En del af arkivdannelsen bestod af resolutionsprotokoller, som indeholder beslutninger i de sager, som kammerkancelliet behandlede. Her finder du oplysninger vedrørende skatter og afgifter, domæner og landvæsen, dige-, forst- og jagtvæsen samt mønt- og toldvæsen i hertugdømmerne Slesvig-Holsten (inklusive Sønderjylland).
Retsbetjente indtil 1889, Sønderjylland Retsbetjentene indtil 1867 (herredsfogederne indtil 1889) havde mange opgaver, og her kan du finde en bred vifte af oplysninger om både personer og steder og meget andet.
Retsvæsen: Admiralitetsretten Maritim domstol, der virkede 1611-13. Fra retten kunne apelleres til Kongens Retterting.
Retsvæsen: dommere og retter efter 1919 Her finder du oplysninger om retssager og andet fra domstolene. Tinglysning af fast ejendom og skiftesager skal dog findes under temaerne Find en ejendom og Find din slægt.
Retsvæsen: Højesteret, Landsting og landsretter Højesteret blev oprettet i 1661 som afløser for Kongens Retterting, der hidtil havde været Danmarks og Norges øverste domstol. For Norges vedkommende havde Højesteret denne funktion indtil 1814. Formelt var kongen leder af Højesteret indtil 1850, men allerede i 1674 blev der etableret et embede som justitiarius, dvs. leder af retten. Siden retsplejelovens ikrafttræden i 1919 har denne person været betegnet som præsident. De øvrige dommere blev indtil 1919 tituleret som assessorer. I 1600-tallet fungerede Højesteret i visse sager som både første og sidste retsinstans, men siden har domstolen udelukkende virket som appelinstans. Højesteret har kompetence til at behandle alle typer af retssager, men i 1919 blev retten afskåret fra bevisbedømmelse i nævningesager, og i 1936 blev dette udstrakt til at gælde for alle slags straffesager. Herefter kan Højesteret kun tage stilling til strafudmålingen i disse sager. Landstingene/landsretterne var og er appeldomstol for underretterne, men særligt i ældre tid var de også centrum for officielle handlinger såsom kongehyldning og bekendtgørelser.
Retsvæsen: Kongens retterting Højesterets forgænger, landets højeste domstol. Her finder du dele af rettertingets arkiv 1536-1660, bl.a. stævninger, voteringer og domme.
Retsvæsen: Retsbetjente indtil 1919 Retsbetjentene indtil 1919 havde mange opgaver, og her kan du finde en bred vifte af oplysninger om både personer og steder og meget andet. Retsbetjentene blev i 1919 afløst af de nyoprettede domstole og politikredse. Indeholder også notarialsager (testamenter m.v.).
Ringsted Byfoged Ligesom mange andre arkiver efter retsbetjente (by- og herredsfogeder m.fl.) spænder Ringsted byfogedarkiv lige fra justitsprotokoller, dvs. rets- og dombøger, og skiftearkivalier til strafferegistre, pas- og tyendeprotokoller, alimentationsjournaler (om faderskab til børn, født uden for ægteskab) og lægdsruller. Ringsted byfogedarkiv er derfor et glimrende eksempel på, at et retsbetjentarkiv kan udnyttes til mange forskellige slags forskning - fra studier af bestemte slægter til undersøgelser af handelsnetværk og kulturhistorie. Derimod indeholder byfogedarkivet kun få dokumenter om den kommunale administration i Ringsted før 1919. De øvrige kommunale arkivalier om bl.a. brandforsikring samt fattig-, skole- og skattevæsen findes i Ringsted rådstuearkiv.
Ryttergodser Rytterdistrikterne opstod, efter at rytteriet i 1670 blev gjort nationalt. Udskrivningen hertil blev foretaget på det efter reformationen omfattende krongods, der blev opdelt i distrikter. Ordningen med rytterdistrikter falder i to hovedperioder: den første strakte sig fra 1679 til 1720, den anden fra 1720 til omkring 1774. Forskellen mellem de to perioder bestod især i en ændring i den geografiske fordeling af rytterdistrikterne. Rytterdistrikterne blev opløst eller solgt i perioden 1764-1774.
Skoler Her finder du arkivalier fra mange forskellige skoler, universitetet, lærere osv.
Slesvig-holstenske amtsregnskaber I Rigsarkivet er der i tidens løb etableret særlige samlinger med regnskabsmateriale fra blandt andet amtstuerne, som de lokale amtsskrivere (amtsforvaltere) årligt indsendte til centraladministrationen. Denne samling af Slesvig-holstenske amtsregnskaber dækker perioden fra 1587 og frem til 1867 og består primært af de årlige amtsregnskaber, men indeholder også separate jordbøger, skattelister og toldregnskaber, blandt andet toldregnskabet for Gottorptolden.
Sociale forhold, sundhedsvæsen, hospitaler og stiftelser Her finder du forskellige arkivalier med forbindelse til socialvæsenet, gamle, syge og fattige.
Statsrådet Statsrådet afløste i 1848 Gehejmestatsrådet, og det består af ministrene under forsæde af kongen. Lovforslag forelægges og vedtages, og kongen holdes informeret om statsanliggender.
Søfart Her finder du forskellige arkivalier vedrørende søfart.
Tamperretten Kirken bevarede efter reformationen jurisdiktion over lægfolk i ægteskabssager. Ved Riber artiklerne af 1542 bestemtes det, at der i stifterne skulle afholdes tamperret fire gange årligt på tamperdagene. Tamperretterne bestod af stiftslensmanden, siden stiftamtmanden og nogle af stiftets gejstlige. I 1797 overgik jurisdiktionen i ægteskabssager til det verdslige retsvæsen.
Toldvæsen Alt vedrørende told.
Transportministeriet Det ministerium, vi i dag kender som "Transportministeriet" blev oprettet i 1849 som "Ministeriet for Offentlige Arbejder". Det beskæftigede sig primært med anlæg af jernbaner, veje og færgeruter.
Tyske Kancelli - indenrigske afdeling De digitaliserede arkivalier fra Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling består af materiale, der dækker perioden fra 1312 og frem til 1864, og er organisatorisk struktureret i følgende afdelinger: Indenrigske Afdeling, med arkivserier fra perioden 1312 til 1849 Ministeriet for Slesvig, med arkivserier fra perioden 1848 til 1864 Materialet indeholder bl.a. følgende arkivserier: Diverse kommissionsakter Korrespondancesager Indkomne breve fra embedsmænd m.m. Brevkopibøger - åbne breve indførtes i kopibøger, kaldet "Patenten". Lukkede breve indførtes i "Inländische Registratur" Kongelige resolutioner skrevet på forestillinger og ansøgninger
Tyske Kancelli - udenrigske afdeling De fleste arkivalier vedrørende Danmarks udenrigspolitik i tiden indtil 1770 er registreret i Tyske Kancellis Udenrigske Afdelings arkiv. I tilknytning hertil er også registreret arkivalier af samme art fra Danske Kancellis arkiv indtil omkring 1676, hvor behandlingen af de udenlandske sager helt og holdent blev Tyske Kancellis forretningsområde. Udskillelsen af en særlig udenrigsk afdeling fra Tyske Kancellis øvrige organisation ser ud til at være sket omkring 1670, men i første omgang uformelt. Først fra 1736 er der utvetydige vidnesbyrd om eksistensen af et "Udenlandsk Departement". Foruden Tyske Kancellis Udenrigske Afdelings arkivalier omfatter arkivet også store mængder arkivalier fra danske gesandtskaber i udlandet og gesandtskabsregnskaber. Endelig omfatter arkivet protokoller m.m. fra forhandlingerne i Gehejmekonseilet, som fra 1670 var den forsamling - kongens "hemmelige råd" - hvor ikke mindst de udenrigske anliggender blev drøftet.
Tønder Købstad Her kan du finde oplysninger om hele byens offentlige liv i perioden (1243) 1543-1919, bl.a. om byens forfatning, borgerskaber, embeds- og tjenestefolk, justits- og politisager, finansvæsen, bygnings- og vejsager, post, told,søfart, handels- og næringssager, militærsager, kirker, skoler, fattigvæsen m.m.
Watersschout i København og Helsingør Waterschouten stod for registreringen af søfolk, der skulle på langfart. Protokollerne indeholder oplysninger om søfolkene samt bemandingen af de enkelte skibe, som udgik fra København (1695-1871) og Helsingør (1816-71).
Viborg Landstings dombøger Det nørrejyske landstings ældste dombøger indtil 1667. Her finder du domme afsagt ved landstinget, skøder på ejendom, arvesager og meget andet.
Virksomheder og erhvervsliv Her finder du materiale fra og om det private erhvervsliv.
Ældre regnskaber Arkivalierne indeholder regnskabsmateriale fra en række sønderjyske, fynske og sjællandske arkivskabere. Materialet dækker perioden fra 1447 og frem til 1583 og består bl.a. af Kammermesterregnskaber, Rentemesterregnskaber, Dronningens skrivers regnskabsbøger, Regnskaber for Roskilde domkirke og kapitel, Gottorp toldregnskab.
Øresundstoldregnskaber Består af Øresundstoldregnskaber, dækkende perioden fra 1497 og frem til 1856 samt Øresundskontratoldregnskaber, dækkende perioden fra 1660 og frem til 1856.
Her finder du blandt andet de arkivalier, som endnu ikke indgår i en af de tematiske samlinger. Det er en blandet landhandel, og der er noget for enhver smag og interesse. Der kommer løbende nye arkivalier til. Tilmeld dig Arkivalieronlines nyhedsbrev. Se kommende digitaliseringer på Arkivalieronline.