Generalsuperintendenten
|
Institution i tilknytning til Tyske Kancelli. Slesvig by nævnes første gang som sæde for en biskop i 948. Efter reformationen blev titlen biskop afskaffet, og både i kongeriget og i Sønderjylland fik man i stedet superintendenter. I Sønderjylland benyttede man sig selv i nyere tid af denne betegnelse. 1544 - 1713 var Slesvig stift del op i en kongelig og en gottorps del med hver sin generalsuperintendant. I 1848 blev embedet påny delt op i to med en generalsuperintendant for den danktalende og en for den tysktalende del af stiftet. |
|
Kirken: Provstierne
|
Provsten har opsynet med kirkens og præsteembedernes ejendom samt præsternes embedsførelse. Provsten var også skiftemyndighed for præsterne. |
|
Kirken: Præsten, pastoratet og sognet
|
Indeholder ikke kirkebøger og skifteprotokoller, men alt muligt andet fra præsteembederne. F.eks. kommunionprotokoller (altergæster), regnskaber, breve og libri datici (embedsbøger). |
|
Tamperretten
|
Kirken bevarede efter reformationen jurisdiktion over lægfolk i ægteskabssager. Ved Riber artiklerne af 1542 bestemtes det, at der i stifterne skulle afholdes tamperret fire gange årligt på tamperdagene. Tamperretterne bestod af stiftslensmanden, siden stiftamtmanden og nogle af stiftets gejstlige. I 1797 overgik jurisdiktionen i ægteskabssager til det verdslige retsvæsen. |
|