Om Kongeloven

Af Nils G. Bartholdy

Efter arvehyldingen i 1660 og annulleringen af Frederik IIIs håndfæstning udstedte stænderne i Danmark, Norge, Island og Færøerne i 1661 enevoldsarveregeringsakterne, hvorved det blev overladt til kongen at træffe nærmere bestemmelser om den enevældige regeringsform og fastsætte arveregler med mulighed for både mandlig og kvindelig tronfølge. Resultatet blev Kongeloven, hvis endelige formulering skyldes kongens kammersekretær Peder Schumacher. Principielt fungerede den som forfatning, indtil enevælden blev afskaffet i 1848. Successionsreglerne var dog i kraft, indtil tronfølgeloven af 1853 indførte rent mandlig arvefølge, og artiklerne 21 og 25 om prinsers og prinsessers pligt til at bede om kongens tilladelse til giftermål og til at rejse udenlands og om deres jurisdiktionsforhold har stadig gyldighed.

Kongeloven tilkender kongen al civil, militær og kirkelig magt i riget med mulighed for at undtage, hvad og hvem han ønsker, fra lovenes almindelige bestemmelser. "Danmarckes og Norges EenevoldsArffveKonge skal være hereffter og aff alle undersaatterne holdes og agtes for det ypperste og høyeste hoffved her paa Jorden offver alle Menniskelige Lowe, og der ingen anden hoffved og dommere kiender offver sig enten i Geistlige eller Verdslige Sager uden Gud alleene" (artikel 2). Særligt detaljerede er reglerne om arvefølgen, der senere gav anledning til forskellige fortolkninger.

Kongeloven er enestående i europæisk forfatningshistorie, idet ingen anden samtidig stat, der blev styret efter absolutistiske principper, havde en tilsvarende skreven forfatning. Lovens tekst er egenhændigt skrevet af Peder Schumacher, den senere Griffenfeld. Kongelovens datering er Frederik IIIs navnedag, den 14. november. Årstallet 1665 er formentlig en antedatering. Guldseglet, udført af stempelskæreren Jeremias Hercules, var endnu ikke færdigt i marts 1669. I begyndelsen var lovens indhold ukendt for almenheden. Frederik IV lod den udgive på tryk i 1709. Ved en konges salving - den sidste fandt sted i 1840 - havde geheimearkivaren til opgave at medbringe Kongeloven, der lagdes på alteret. På Rosenborg opbevares et andet eksemplar af Kongeloven, der ligeledes er skrevet med Schumachers hånd.

 

 

 
Billede 1 af 8 | Se alle billeder

Kongeloven

Titelside med Frederik IIIs portræt og skjolde med kongevåbenets enkelte felter. Elefanten med tårn på ryggen er en hentydning til Elefantordenen. Feltet i midten er aldrig blevet udfyldt. Her skulle lovens navn have stået.

Klik på foto for at se det i stort format.

Foto: Karsten Bundgaard, Det Kongelige Bibliotek.