/beograd_340.jpg)
|
|
Projekteringen af en ny bydel i Beograd nød stor politisk bevågenhed. Jugoslaviens stats- og udenrigsminister fra 1935-1939 Dr. Milan Stoyadinovitch ses her i 1938 sammen med ingeniør Per Kampmann yderst til højre. |
Nyopdukkede tegninger i Erhvervsarkivet viser, at et dansk konsortium af entreprenører kort før 2. Verdenskrig udarbejdede planer for en ny bydel i Jugoslaviens hovedstad Beograd.
Af Kenn Tarbensen, Erhvervsarkivet
De danske planer for en ny bydel i Beograd blev standset af 2. Verdenskrig og aldrig ført ud i livet. Til gengæld skabte det danske konsortium grundlaget for senere bebyggelse ved at fylde et kæmpemæssigt sumpområde op med sand fra Donau.
I mellemkrigsårene udførte de danske virksomheder Kampsax og Højgaard & Schultz meget store anlægsarbejdet i udlandet. Jernbaner, broer, dæmninger, havneanlæg og vandkraftværker var blandt deres kerneopgaver.
De danske entreprenører arbejdede med velafgrænsede projekter indenfor områder, hvor de efterhånden havde stor teknisk indsigt. I landet som bl.a. Iran, Tyrkiet, Portugal, Polen, Litauen og Island var de derfor velanskrevne virksomheder.
I Beograd satsede det danske entreprenørkonsortium kort før 2. Verdenskrig på et projekt af helt anderledes proportioner. De ville bygge en helt bydel til aflastning af det gamle Beograd, der havde en stor befolkningstilvækst, men var trængt inde mellem floder og højdedrag.
De store danske planer fremgår af hidtil ukendte tegninger, der er dukket op i Højgaard & Schultz' arkiv i Erhvervsarkivet.
Planerne for den nye bydel kan ses i en detaljeret byplan, der er udarbejdet i København i 1939. Og i et prospekt fra 1940, som er tegnet af chefen for Beograds byplanlægning, ingeniøren Djordje Kovaljevskiy.
De danske entreprenører havde dannet et konsortium, Groupe Danois (Danske Gruppe), der var beskæftiget med store opfyldningsarbejder på den venstre og meget sumpede bred af floden Sava samt den nødvendige kystsikring. Det var et stort område, hvor bystyret i Beograd ønskede at opføre den nye bydel, Novi Beograd.
Under arbejdet med opfyldningen af det sumpede område opstod hos de danske entreprenører idéen til også at projektere bydelen. De udarbejdede derfor projektplaner.
Ingeniør Per Kampmann rejste adskillige gange til Beograd for at følge opfyldningsarbejdet og forhandle med bystyret om andre projekter. I marts 1939 kunne han på et styrelsesmøde i konsortiet optimistisk fortælle, at bystyret endnu ikke havde vedtaget planer for bydelens udvikling.
Kampmann mente, at der var gode muligheder for, at den danske gruppe ville få overladt hele arbejdet med byplanlægningen. Sådan kom det ikke at gå.
I april 1941 bombede Nazi-Tyskland Beograd og planerne for Novi Beograd blev sat i stå. Først efter krigen fortsatte arbejdet med projekteringen af bydelen, og da var danskerne og deres byplansprojekt helt ude af billedet.
Bydelen Novi Beograd blev bygget 1948-1952 som en "socialistisk mønsterby" under Den Føderative Folkerepublik Jugoslavien. Det skete da efter helt andre byplaner, der bl.a. havde stor vægt på hovedkvarterer til den nye regering og til kommunistpartiet.
Det var dog de danske entreprenørers store opfyldningsarbejde før krigen, der muliggjorde byggeriet af den "socialistiske mønsterby" - som altså var under planlægning allerede i kongedømmets tid.
Baggrund
