CO2-kvotebank blev til momskarrusel

Alle kan købe og annullere en CO2-kvote. Prisen reguleres af markedet. Den 9. november 2011 kostede en kvote 133 kr. (+ 50 kr. i administration) hos DONG. Klik på foto for at se det i stort format.

FAKTA Kyoto-aftalen, som Danmark har underskrevet, forpligter aftaleparterne til at nedbringe CO2-udslippet. EU har forpligtet Danmark til at have et register til registrering af handel med CO2-kvoter. Store energiforbrugende virksomheder får tildelt et fast antal CO2-kvoter. Hvis de udleder mere, må de købe flere kvoter. Private personer kan oprettes i registret, her kan de handle med kvoter eller annullere kvoterne, og hindre tilsvarende CO2-udslip. 1 CO2-kvote er retten til at udlede 1 ton CO2.

Momssvindel, klima-aktivisme og energiforbrugsregulering er alt sammen dokumenteret i CO2-kvoteregistret, der bevares i Rigsarkivet.

Af Jeppe Klok Due, Rigsarkivet

CO2-kvoteregistret er oprettet på baggrund af de idealistiske forhandlinger i Kyoto-aftalen, der skal redde klimaet. Men det danske CO2-kvoteregister blev i 2009 også centrum for omfattende momssvindel for op mod 34 mia. kroner. Rigsarkivet bevarer registret og sikrer den vigtige dokumentation af verdens første og største forsøg på at redde klimaet.

Politisk regulering af CO2-udslip

Energistyrelsen forvalter det danske CO2-kvotesystem. Styrelsen er pålagt at oprette et digitalt register til tildeling og handel med CO2-kvoter. Registret fungerer ligesom en netbank bare for CO2-kvoter. Registret indeholder oplysninger om hvem der har brugt, købt, annulleret eller solgt CO2-kvoter.

Politikernes plan med CO2-kvoteregistret er at tvinge stærkt energiforbrugende virksomheder til at nedbringe CO2-udslippet. Virksomhederne får derfor årligt tildelt et antal CO2-kvoter i CO2-kvoteregistret, de må bruge. Har de behov for flere, må de købe dem. Herved forsøger politikerne at regulere virksomhedernes energiforbrugsadfærd.

Momssvindel og klima-aktivisme

Europol undersøger i øjeblikket det danske CO2-kvoteregisters rolle i omfattende, international momssvindel i 2009. Svindlen foregik som en såkaldt momskarrusel, hvor CO2-kvoter blev solgt mellem forskellige skuffeselskaber i forskellige lande, for endelig at få momssalget refunderet af staten.

Kontrollen med hvem der handlede CO2-kvoter var særligt dårlig i Danmark, derfor blev det et af EU's største CO2-kvoteregistre. I 2009 var der over 1200 private kvotehandlere i det danske CO2-kvoteregister, da reglerne blev strammet op i 2010, faldt antallet til godt 30.

Klima-aktivister og folk, der vil have god klima-samvittighed, kan købe CO2-kvoter og annullere dem, og derved hindre CO2-udslip. Der er flere virksomheder, der fungerer som mellemled i handelen. Omfanget heraf fremgår af CO2-kvoteregistret. Priserne på kvoterne fastsættes af markedet på CO2-børser.

Kan bruges så længe vi har strøm

CO2-kvoteregistret bevares af Rigsarkivet i et digitalt format, der er uafhængigt af fremtidens digitale udvikling. Hermed kan vi garantere, at man altid vil kunne bruge registret uanset hvordan computere og programmer ser ud i fremtiden - i hvert fald så længe vi har strøm.

Rigsarkivet har med CO2-kvoteregistret bevaret et vigtigt materiale til fremtidens forskning i nutidige fænomener. Forskere, journalister og almindelige borgere får herved et autentisk, digitalt materiale til deres undersøgelser af vor tids bestræbelser på at redde klimaet.

 

 

Baggrund

Arkivalierne bag historien: CO2-kvoteregistret