Enevældens indførelse i Danmark 

Borgerstandens voksende betydning

Hvorfor arverige?

Historien om et hul

Var de kupmagere?

Adelen bøjer sig

Kongens nye magt

Af Leon Jespersen 

Enevælden blev indført ved et kup i 1660. Borgere, gejstlige og adelige var indkaldt til et møde i København for at bevilge penge, men mødet endte med en forfatningsændring. Resultatet blev Europas mest uindskrænkede enevælde, men også den eneste enevælde, der fik en "grundlov", Kongeloven fra 1665.

Baggrunden - et lille og forarmet land

Efter krigene med Sverige (juni 1657 - maj 1660) var Danmark blevet 1/3 mindre, og befolkningen var forarmet. Staten var reelt gået fallit, men behøvede penge for at hjemsende de hvervede soldater og for at betale statsgælden samt udgifterne til hoffet.

Stændermødet i 1660

Stænderne blev indkaldt til et møde i København i september 1660 for at bevilge penge. Diskussionerne om en forbrugsafgift på varer kørte hurtigt fast. Spørgsmålet var, om adelen og universitetet skulle betale afgiften trods deres skattefrihed, der var en del af deres privilegier (forrettigheder). Forhandlingerne kom hurtigt til at handle om privilegiesamfundet, der var fastlagt i håndfæstningen.

Sammensværgelse og kup?

Bag kulisserne var der kontakt mellem konge, borgere og gejstlighed. Kontakten omfattede sikkert også deres forslag om arveret til tronen, som rigsrådet blev præsenteret for den 10. oktober.

Under pres accepterede rigsrådet arveforslaget. Kongen nedsatte 13. oktober et stænderudvalg, der skulle drøfte, hvilke konsekvenser, arverigets indførelse fik for forfatningen (håndfæstningen). Udvalget kunne ikke enes og overlod afgørelsen til kongen. Frederik 3. stod ret frit, for stænderne kasserede hans håndfæstning uden forbehold.

Stænderne udarbejdede senere flere forslag til en forfatning, som gav dem politisk magt. Men kongen ønskede ikke at dele magten med nogen. Den 10. januar 1661 forelå et dokument (Enevoldsarveregeringsakten), hvori Frederik 3. præsenterede sig som enevældig. Som noget unikt i europæisk historie blev enevoldsmonarkens stilling senere nøje beskrevet i en lov - Kongeloven fra 1665. Enevælden prægede Danmarks historie frem til 1848.

 

Stor interesse for 1660

Hvorfor markere 350-året for enevældens indførelse?