Jordemødre - selverhvervende og uddannede kvinder

De første jordemødre blev uddannet for mere end 200 år siden. De blev eksamineret på Fødselsstiftelsen, der blev oprettet i København i 1787.

I 1810 blev hele landet inddelt i jordemoderdistrikter. Det var de lokale vejforhold, der bestemte, hvor stort hvert distrikt blev. For det var afgørende, at jordemoderen kunne komme hurtigt frem, når de fødende kvinder havde brug for hjælp.

Fri bolig var en del af lønnen til jordemoderen. I købstæderne skulle der stilles en toværelses lejlighed til hendes rådighed og i landdistrikterne et lille hus med have. Der ud over modtog hun betaling fra den husstand, hvor den fødende kvinde boede. Betalingen var forskellig alt efter, om det var en gårdmandsfamilie eller en husmandsfamilie, der fik hjælp.

Grænsen mellem distriktslægens og jordemoderens virke var skarp, og hun skulle holde sig til at hjælpe de barslende kvinder.

I jordemoderprotokollerne får man mere af vide om jordemødrenes virke. Hver jordemoder førte i perioden 1861-1976 en protokol med optegnelser om de fødsler, hun havde været fødselshjælper ved.