Efter krigen søgte mange modstandsfolk erstatning på grund af fysiske eller psykiske skader som de pådrog sig i forbindelse med det illegale arbejde, fængsling i Danmark eller ophold i tyske koncentrationslejre eller fængsler. I forbindelse med en modstandsmands død tildeltes mange pårørende erstatning for tab af ægtemand eller søn.
Et stort set uudnyttet kildemateriale findes i arkiverne efter Erstatningsrådet. Det er skadessager rejst i henhold til love om besættelsestidens ofre vedrørende enkeltpersoner, som er fysisk eller psykisk skadet som følge af deres deltagelse i modstandskampen. Heri findes typisk redegørelser for den enkelte modstandsmands virke under besættelsen, ligesom der ofte findes papirer vedr. personens senere livsforløb.
Erstatningsrådets arkivalier er i 2008 blevet afleveret til Rigsarkivet og der findes gode navneregistre som henviser til de enkelte personsager, hvilket gør det hurtigt at orientere sig i sagerne og undersøge om der findes en sag på en relevant modstandsmand.
Det er muligt, at få adgang til Erstatningsrådets navneregistre ved at underskrive en søgemiddelerklæring på Rigsarkivets læsesal. For at få adgang til selve personsagen skal man søge Rigsarkivet om tilladelse. Når tilladelsen forligger kan sagen gennemgås på læsesalen.
En formentlig ret identisk række af personsager findes blandt Direktoratet for Ulykkesforsikrings sager - populært "Frihedskæmpersager". Disse befinder sig stadig i Arbejdsskadestyrelsen, Æbeløgade 1, 2100 København Ø, hvortil adgangsansøgninger kan stiles.
Det anbefales først at undersøge Erstatningsrådets sager i Rigsarkivet før man henvender sig til Arbejdsskadestyrelsen.
Rigsarkivet opbevarer Frihedsfondens arkiv. Frihedsfonden blev indstiftet af Danmarks Frihedsråd 31. maj 1945.
Formålet med fonden var at yde hjælp til modstandsfolk og deres efterladte, f.eks. bidrog fonden til uddannelse af børn af medlemmer af modstandsbevægelsen. Fondens indtægter stammede fra indsamlinger i forbindelse med fejring af 4. maj-dagene. Frihedsfonden nedlagdes i 1995 og arbejdet varetages nu af Arbejdsskadestyrelsen.
I arkivet findes omkring 17.000 sager om tidligere modstandsfolk, som har fået erstatning eller hædersgave. Sagerne indeholder oplysninger om modstandsindsats og om personernes videre livsforløb. Indgangen til sagerne er det alfabetiske navnekartotek.
Frihedsfonden var en privat institution og dermed ikke underlagt Arkivloven, hvorfor sagerne ikke er umiddelbart tilgængelige frem til 2077. Seriøse forskere kan søge om dispensation i Rigsarkivet.
/log_ind.jpg)
Log ind