Studerende?

Historien kommer helt tæt på, når du sidder med det originale materiale, så brug arkivalier i din næste opgave.

Læs mere og få gode råd

Opgaveskrivning om landbrugshistorie?

Her kan du finde forslag til problemstillinger inden for temaet "Livet på landet".

Problemstilling 1: Naturforhold og levevilkår

Tag udgangspunkt i to forskellige steder, der har meget forskellige naturforhold.
Prøv derefter at sammenligne, hvordan jorden blev dyrket, og hvordan det havde indflydelse på:

Antallet og størrelsen af gårde og huse

• Mængden af kreaturer
• Typen af afgrøderne
• Dyrkningsformen
• Levestandarden

Brug kildemateriale som folketællinger og skifter. Brug fx et geologisk Danmarkskort, der viser jordbundsforholdene, når du vælger dit undersøgelsesområde. Suppler med oplysninger om jordens frugtbarhed fra matriklerne fra 1688 eller 1844.

Problemstilling 2: Landskabets variation

Tag udgangspunkt i kort og tegninger og undersøg hvordan landskabet forandrer sig. Suppler med oplysninger fra indberetninger til fx Rentekammeret (Rigsarkivet) for dette område.

Kort og tegninger

Problemstilling 3 - Skovens folk

Skovene var nødvendige til bygningstømmer og brændsel, men de blev også gerne brugt til græsning af kreaturer. Bønderne havde en hævdvunden ret til underskoven, men de skulle have tilladelse (udvisning) til de større træer.
Stigende mangel på træ i løbet af 1700-tallet gjorde, at man ændrede skovlovgivningen radikalt.

Du kan bruge sager om skovbrug (kaldet forst- og jagtsager), der findes i Rentekammeret (Rigsarkivet).

Undersøg skovbetjentenes arbejdsforhold. Er der sammenhæng mellem:

• Antallet af skovfogder og skovridere
• Frygten for mangel på træ
• Fredskovsforordningen i 1805
• Nye former for skovbrug

Du kan fx analysere:

• Boligforhold
• Uniformering
• Sociale forbindelser til landsbysamfundet
• Professionalisering
• Selvopfattelse inden for embedstanden

Problemstilling 4 - Leveforhold og social mobilitet

Tag udgangspunkt i et mindre område (fx et sogn) og undersøg antal, placering og størrelse på gårde og huse, fx 1780 og 1820 og 1860. Stil derudover spørgsmål, som:

• Hvem overtager gården/huset ved dødsfald? Brug fæstebreve eller skøde-panteprotokoller (vest for Storebælt: landsarkiverne, øst for Storebælt: Rigsarkivet)
• Hvilket erhverv får børnene til gården/huset, når de bliver voksne? Få overblik og børnene i skifterne og følg dem i folketællinger (vest for Storebælt: landsarkiverne, øst for Storebælt: Rigsarkivet)
• Hvor mange og hvor kostbare ejendele havde beboerne? Brug skifter (vest for Storebælt: landsarkiverne, øst for Storebælt: Rigsarkivet)  

Problemstilling 5 - Husmænd

Husmændene var en befolkningsgruppe, som i forskningen ofte er blevet udpeget som ”taberen” ved landboreformerne. De mistede fx retten til græsning på bymarken og fik ofte udstykket husmandssteder fjernt fra landsbyen på den dårligste jord.

Men kigger man mere lokalt på husmændenes forhold, vil der nok vise sig mange variationer.

Tag udgangspunkt i et godsarkiv og kig på husmændenes forhold gennem 1800-tallet.

Godsarkiver

Problemstilling 6 - Hoveri

Analyser problemstillingen omkring hoveriets afskaffelse. I kilderne kaldes denne proces for afløsning, da hoveriet blev afløst af en pengeafgift.

Hvad var argumenterne for og imod?

Se også på omfanget af hoveriet, som det tegner sig i slutningen af 1700-tallet.

I Rentekammeret (Rigsarkivet) findes der kilder om hoveri flere steder:

• I Landvæsenskommissionerne og Generallandvæsenskollegiet 1767-73 finder du hoverireglementer for hele landet fra 1769-71 og 1773
• I Landvæsenskontoret finder du bl.a. hoveriprotokoller
• I den sjællandsk-fynske og den jyske hoverikommission af 5. juni 1795 finder du flere indberetninger
• I ekspeditionskontoret for skattesager findes indberetninger om, hvordan det skrider frem med afløsningen af hoveriet
• I godsarkiverne findes også materiale. Se Godsarkiver

Problemstilling 7 - Synet på bondestanden

De fleste mennesker i 1700-tallet havde en mening om bønder og en holdning til landbefolkningen generelt. - Og denne mening var ikke altid lige differentieret.

Prøv at stil spørgsmål som:

• Hvordan blev bønderne opfattet som samlet gruppe?
• Hvordan så godsejere, politikere, embedsmænd og byboere på landbefolkningen?
• Hvilke karaktertræk mente man var typisk for bondestanden?
• Hvordan mente man de adskilte sig fra fx byboerne?

Du kan bruge bl.a. indberetninger om hoveriet og landvæsenets forbedring i Rentekammeret. Suppler dem evt. med politiske fejdeskrifter, som du kan finde på Det kongelige Bibliotek.