Piger og karle, husmænd og koner, gårdmænd og gårdkoner, præster, degne, møllere, forvaltere, ridefogeder, aftægtsfolk, landsoldater og mange flere. Landbefolkningen var en broget skare, hvis liv udfoldede sig mellem landsbyen, godset, kirken og den nærmeste købstad.
Hvad tænkte bønderne, når de mødte til hoveri? Hvad mente de om deres nabo eller deres fremtid? – Og hvad håbede de på? Sådanne spørgsmål kan være svære at besvare. Det kildemateriale, der er bevaret fra landbefolkningens liv, er nemlig først og fremmest resultatet af myndighedernes interesse i skatteindtægterne fra deres gårde eller huse.
Vil man tæt på landbefolkningens liv, bliver udfordringen derfor, at man skal bruge materialet i en helt anderledes kontekst, end det oprindeligt var tænkt.
For myndighedernes økonomiske interesse, der resulterede i jordebøger, skattelister, regnskaber og synsforretninger, giver nemlig også oplysninger, der er spændende i kulturhistorisk sammenhæng.
I lens og amtsregnskaberne kan man fx finde opgørelser over så vidt forskellige ting, som hvem der
En anden god kilde til forholdene på landet er de mange forskellige indberetninger, der i slutningen af 1700-tallet blev sendt til Rentekammeret (Rigsarkivet). Der blev fx indberettet om, hvilke tiltag der kunne tænkes til at fremme landbrugsproduktionen. Se fx under Landvæsenskommissionerne (både Rigs- og landsarkivet) og Generallandvæsenskollegiet 1767-73 i Rentekammeret.
Læs også om kilder til landbefolkningens vilkår i godsarkiverne.
Statens Arkiver har også enkelte erindringer fra landbefolkningen. De personlige beretninger kan give spændende sammenhænge til de oplysninger, arkivalierne giver.
Erindringerne findes blandt privatarkiverne og kan være svære at få overblik over, da du ofte ikke på forhånd kender navnet på de personer, der har afleveret erindringer. Prøv at søg på ”erindringer”i Daisy, hav tålmodighed og klik frem gennem navnene. Dansk Folkemindesamling har også mange erindringer.