Udskiftningen og udflytningen i slutningen af 1700-tallet står som en af de helt markante omvæltninger i Danmarks historie. Reformerne ændrede vilkårene for størstedelen af Danmarks befolkning, der på dette tidspunkt boede på landet. Der findes mange forskellige typer af kilder, der omhandler perioden både før, under og efter landboreformerne.
Landbrugets udvikling kan følges gennem arkivalierne tilbage til middelalderen. Det er dog 1700- og 1800-tallets kilder, der er blevet forsket mest i. Det skyldes, at kildematerialet først fra omkring 1700 bliver rigtig fyldigt.
De store reformer og anderledes konjunkturer i slutningen af 1700-tallet ændrede landbruget og vilkårene for befolkningen grundlæggende. Virkningerne af denne proces er derfor blevet fulgt både i et socialt, kulturelt og økologisk perspektiv op igennem 1800-tallet.
Med industrialiseringen flyttede mange mennesker fra landet mod byen. For de, der blev tilbage, forandredes vilkårene også. Lensafløsningen betød en omfordeling af jord. Samtidig ændrede nye teknologier landbrugsproduktionen gennem 1800- og 1900-tallet.
Samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen i Århus og Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum. Centret har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.
Folkemindesamlingen bevarer almindelige menneskers livsopfattelser, erindringer, traditioner, sang, musik og dagligdags historier for eftertiden.
Herregårde som kulturmiljøer.
Her kan du finde udskiftningskort og tilhørende sogneprotokoller.
/1030_184.jpg)
/Introduktion_til_studerende_-_student_p%C3%A5_erhversarkivat_Fotograf_Ernst_Tobisch.jpg)
Historien kommer helt tæt på, når du sidder med det originale materiale, så brug arkivalier i din næste opgave.