Jernbanerne i Danmark har været et anliggende for forskellige offentlige myndigheder lige siden, at de første jernbaneprojekter kom frem i 1830'erne. Myndighedernes engagement i jernbanedrift har varieret gennem tiden fra blot at være kontrolmyndighed til selv at anlægge og drive jernbaner. Derfor opbevarer Statens Arkiver mange forskellige arkiver, som indeholder oplysninger om danske jernbaner.
En jernbanes historie kan inddeles i forskellige faser:
For at du kan finde oplysninger om de enkelte faser, skal du vide, om det er en statsbane eller en privatbane, du søger oplysninger om.
I 1835 blev Jernbanekommissionen nedsat. Ved en forordning af 18. maj 1840 blev det fastslået, at anlæg og drift af jernbaner krævede en kongelig koncession. Jernbanekommissionen blev nedlagt i 1848, men efter Grundlovens indførelse i 1849 skulle regeringen bemyndiges af Rigsdagen til at give koncession. Fx til et privat selskab på en jernbanestrækning eller til at lade staten anlægge og drive den.
De første jernbaner i Danmark var anlagt af private aktieselskaber, men efterhånden blev anlæg og drift et offentligt anliggende.
På Sjælland anlagde Det Sjællandske Jernbaneselskab, SJS, en række baner i perioden 1847-1880. Det Sjællandske Jernbaneselskab blev overtaget af staten i 1880.
I Jylland (Nørrejylland) og på Fyn blev der anlagt hovedbaner fra 1862 for statens regning, mens driften var bortforpagtet til det private Det Danske Jernbanedriftsselskab, DJDS. Staten overtog Det Danske Jernbanedriftsselskab i 1867 under navnet De jydsk-fyenske Jernbaner, JFJ, som i 1874 ændrede navn til De Danske Statsbaner i Jylland-Fyn.
I 1885 fusioneredes de jysk-fynske og de sjællandske statsbaner til De Danske Statsbaner, DSB, som udbyggede hovedbanerne mellem landsdelene og anlagde en række sidebaner.
DSB blev i 1997 opdelt i baneinfrastrukturforvaltningen, Banestyrelsen (fra 2004 Banedanmark) og den selvstændige offentlige operatørvirksomhed DSB samt DSB Busser, DSB Rederi og DSB Gods.
Fra 1870'erne til 1920'erne blev der anlagt mange jernbaner af lokal betydning af selskaber, hvori staten, amter, sognekommuner og købstæder langs banerne samt normalt kun få private var aktionærer. Da disse baner juridisk set var private aktieselskaber, blev de betegnet som privatbaner, selvom de offentligt ejet.
Privatbanerne overgik til amterne i 2003. Flere privatbaner fusionerede omkring 2003 og blev opdelt i infrastrukturselskaber og operatørselskaber, som i 2007 overgik til regionernes trafikselskaber.
/1030_471.jpg)
/Introduktion_til_studerende_-_student_p%C3%A5_erhversarkivat_Fotograf_Ernst_Tobisch.jpg)
Historien kommer helt tæt på, når du sidder med det originale materiale, så brug arkivalier i din næste opgave.