En del af store godser havde gennem århundreder en privilegeret status. De indgik en kontrakt med kongen - et såkaldt erektionsbrev. Brevet gav godset status af at være en slags selvejende institution, der ikke kunne splittes i forbindelse med handel, konkurs og arvedeling.
Godsejeren fik en titel (fx greve eller baron), når godset fik privilegeret status. Hvilken titel afhang af godsets størrelse. Størrelsen blev beregnet efter, hvor meget jord der hørte til selve godset, samt hvor mange fæstegårde, godset havde rådighed over.
Grundloven i 1849 forandrede vilkårene for de privilegerede godser - alle skulle være lige for loven. Godsernes rolle som et led i den offentlig forvaltning var udspillet, og fæstegårdene blev solgt fra.
Godserne mistede privilegierne i løbet af 1800-tallet, og den såkaldte lensafløsningslov i 1919 betød, at kontrakten med kongen blev ophævet. Hvert gods skulle afgive 1/3 af jorden mod erstatning samt 20-25 % af godsets værdier til staten.
På nogle godser gjorde lensafløsningen så stort indhug i godsets drift og økonomi, at de ikke længere var rentable som store landbrug, og hovedbygningen blev solgt og brugt til andre formål. Andre godser klarede sig og kunne fortsætte med at drive landbrug.
De dele af godsarkiverne, som findes i Statens Arkivers samlinger, indeholder sjældent oplysninger om lensafløsningen, fordi materiale fra 1900-tallet ikke er afleveret endnu. I Rigsarkivet findes Lensnævnets arkiv, der traf afgørelser i forbindelse med lensafløsningsloven.
/opgaveforslag_for_studerende.jpg)
Er du studerende inden for historie eller etnologi? Find spændende problemformuleringer og forslag til arkivalier.
/Sp%C3%B8rgsm%C3%A5lstegn.gif)
Hvis du har spørgsmål om, hvad du kan bestille, om muligheder og priser, kan du se de ofte stillede spørgsmål og få svar.