Godserne var i 1700-1800-tallet omdrejningspunktet i lokalsamfundet på landet. Godsejerne var ikke blot landmænd i stor stil, for de tog sig også af en lang række opgaver, som vi i dag betragter som offentlige opgaver. Godsarkiverne er derfor rige på materiale om forholdene på landet. Mange godsarkiver er i Statens Arkivers samlinger.
Godsarkiverne er et godt udgangspunkt for studier af forholdene på landet. I godsarkiverne findes der materiale, der kan belyse landbrugshistorie, socialhistorie, kirke- og skolehistorie eller andre emner med udgangspunkt i landbefolkningen. Godsområderne er med rette blevet kaldt "godskommuner".
I løbet af 1800-tallet mistede godserne deres betydning som "godskommuner". Fæstegårdene blev solgt til selveje, og de offentlige opgaver blev overdraget til amter, amtsråd og nyoprettede sognekommuner.
Der findes ikke en egentlig godshistorisk genre, men afgrænsede aspekter af godsernes historie er typisk behandlet særskilt.