2. Hvad er rigsvåbenet?

Klik på illustrationerne for at se dem i stort format.

Det lille rigsvåben tegnet af Fr. Britze, omkr. 1940. Britzes stilsikre udgaver af det store og det lille rigsvåben kom til at præge en hel generations opfattelse af, hvordan det danske rigsvåben ser ud. Det brede skjold og løvernes fylde modsvares af den tunge krone.

Frederik IXs kongevåben efter 1948 tegnet af Fr. Britze. Skjoldet indeholder bl.a. felter svarende til kongetitlerne "de Venders"og "de Goters" og til de hertugelige titler knyttet til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken,Oldenborg og Lauenborg. Brugen af dem ophørte med tronskiftet i 1972.

Rigsvåbenet fremtræder i to skikkelser, et lille og et stort.

I det lille ses tre kronede løver og ni hjerter. Det indgår som et felt i det store, der også indeholder andre våbenmærker.

Det store rigsvåben kaldes i dag det kongelige våben.

Det er det lille rigsvåben, der også benævnes statsvåbenet, denne vejledning hovedsagelig handler om. Øverst på det lille rigsvåbens skjold hviler kongekronen. Kronen symboliserer både monarken og staten og kan gengives separat.

Det kongelige våben ses fx i de segl, hvormed originale love besegles, er gengivet øverst på kgl. udnævnelser, i Dronningens flag m.m.

Statsvåbenet ses fx ved den dansk-tyske grænse, på danske ambassader, i knapper på statsansattes uniformer, på officielt brevpapir, rejsepas og andre officielt udstedte dokumenter.

Gennem århundreder har våben og krone symboliseret den danske stat. Det er ønskeligt, at denne symbolfunktion respekteres og videreføres.

Af hensyn til kontinuiteten stilles der særlige krav til udformning og brug. Rigsvåbenet og kongekronen skal både fremtræde med historisk tyngde og grafisk styrke.

Det er praktisk, at statsinstitutionerne anvender kendetegn, som har et fælles præg til understregning af identiteten. Det gælder over for offentligheden og i forhold til udlandet.