Deltagere: 32 deltagere.
Referat: Arkivar Leif Hansen Nielsen
Følgende punkter var på dagsordnen:
1. Velkommen
2. Orientering om Landsarkivet og Statens Arkiver
3. Brugerundersøgelse 2004
4. Statens Arkivers nye database DAISY
5. Orientering om læsesalen
6. Valg til brugerrådet
7. Introduktion til Kort- og Matrikelstyrelsens Arkiver
8. Eventuelt
Overassistent Mai-Brit Lauritsen bød velkommen.
Arkivchef Steen Ousager orienterede om de ting, der er foregået på Landsarkivet samt i Statens Arkiver i det forløbne år.
Landsarkivet har modtaget en række større afleveringer fra de statslige myndigheder. Det drejer sig bl.a. om arkivalier fra pastorat og menighedsrådene og fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Således har Landsarkivet nu kirkebøger indtil 1980-1990. I 2005 skal provstearkiverne afleveres.
Landsarkivet har for en periode fået løst problemet med manglende plads på magasinerne ved at udskifte gamle stationære reoler med nye rullereoler. Dette har givet en merkapacitet på 2,4 hyldekilometer.
Landsarkivet yder et stort bidrag til forskningen i Statens Arkiver. Således er følgende områder blevet belyst i år:
Arkivar og forskningsleder Hans Schultz Hansen: Hjemmetyskheden i Nordslesvig ca. 1840-1867.
Arkivar Leif Hansen Nielsen: Sønderjyllands industri i den preussiske periode 1867-1914.
Arkivar Gerret Liebling Schlaber: Hertugdømmet Slesvigs forvaltningshistorie 1460-1864.
Ph.d. stipendiat Morten Andersen: Regionaløkonomiske konsekvenser af en grænsedragning.
I 2004 har der været to vikariater på landsarkivet. Til næste år bliver der endnu et, idet arkivar Leif Hansen Nielsen har fået forskningsorlov de første seks måneder af 2005.
Der er underskrevet en aftale mellem Den nordelbiske Kirke og Statens Arkiver i Danmark om kopier af sydslesvigske kirkebøger indtil 1876. Nu forestår der at få lavet en aftale om, hvordan mikrokortene skal kopieres, og først derefter kan kopieringen gå i gang. Når alle aftaler er på plads, vil selve kopieringen foregå sideløbende med andre, planlagte opgaver i Statens Arkivers Filmningscenter. Derfor kan der ikke umiddelbart gives et bud på, hvornår materialet vil kunne benyttes på de enkelte læsesale.
Statens Arkiver har forhandlet en resultatkontrakt med Kulturministeriet for perioden 2005-2008 på plads. Der er blevet afsat ekstra midler til at bevare arkivalier af enestående national betydning, til udvikling af tilgængeliggørelsesværktøj til IT-arkivalier og til konvertering af IT-arkivalier.
Strukturreformen betyder, at en række arkivalier skal omfordeles mellem de nye kommuner og regioner. I den forbindelse ligger der for Statens Arkiver en stor udfordring i at vejlede og modtage arkivalier fra de myndigheder, som måtte have behov derfor.
Hans Schultz Hansen fremlagde resultatet fra Statens Arkivers Brugerundersøgelse 2004, som blev gennemført i september måned. Han takkede brugerne for deres medvirken og for de mange kommentarer, som var blevet anført. De mange rosende ord fra brugerne varmede især.
Overordnet set, var brugerne meget godt tilfredse med Landsarkivet for Sønderjylland. Særligt var der stor tilfredshed med den mundtlige vejledning samt læsehjælp.
I brugerundersøgelsen blev der udtrykt ønske om at få genindført mandagsåbningen. Dette lader sig desværre ikke gøre, idet der i den nye resultatkontrakt ikke var plads til ekstrabevillinger på dette område. En bruger fortalte om erfaringer med søndagsåbning på et arkiv på Sjælland. Et sådant tiltag på Landsarkivet kan desværre ikke lade sig gøre af økonomiske årsager.
En bruger havde udtrykt ønske om at få placeret håndbiblioteket i ”normal” rækkefølge. Dette vil blive taget op til overvejelse.
Steen Ousager fortalte om Statens Arkivers database, kaldet DAISY. Det er en database over samtlige arkivskabere (myndigheder, institutioner, organisationer og personer), som har afleveret til Statens Arkiver. Arkivskaberne er både registreret med officielle navne samt kaldenavne. Desuden indeholder databasen oplysninger om arkivskaberens yderår, dvs. år for begyndelse/fødsel og evt. nedlæggelse/død.
I databasen findes også oplysninger om en del af de arkivalier, som arkivskaberne har afleveret, kaldet arkivserier. For arkivserierne gælder, at der på Landsarkivet for Sjælland samt Rigsarkivet er indtastet ca. 40-45 % af alle arkivalier. Dette skyldes, at der i forbindelse med etablering af nye magasiner for disse to arkiver er blevet ydet en særbevilling til ompakning og registrering af deres arkivalier.
For landsarkiverne for Fyn, Nørrejylland, Sønderjylland samt Erhvervsarkivet skal registreringen af arkivserierne foretages inden for de ordinære bevillinger. Det forventes, at 40 % af disse arkivers arkivserier vil være registreret inden udgangen af 2008.
På sigt bliver der indrettet et bestillingsmodul i DAISY, således at brugerne kan sidde derhjemme og bestille arkivalier.
DAISY bliver tilgængelig via internettet d.1/12-2004. I den anledning vil der være en præsentation på landsarkivet, hvor alle interesserede er velkomne.
Overassistent Mai-Brit Lauritsen orienterede om læsesalen, hvor der er sket en række fysiske ændringer. Der er indrettet et selvbetjeningsmagasin, hvor de nyere tilgængelige kirkebøger efter ca. 1900 samt personregistre er opstillet. Desuden er manuskriptsamlingen samt navneregistre til kirkebøger og personregistrene flyttet til selvbetjeningsmagasinet. Kraks Vejvisere står under vejledningsskranken, hvor navneregistrene hidtil har stået. Håndbiblioteket fortsætter på den plads, hvor manuskriptsamlingen hidtil var placeret.
Som følge af omflytningen er en del af de mest benyttede arkivalier blevet flyttet til det magasin, der ligger i umiddelbar forlængelse af læsesalen, hvilket betyder, at det er hurtigere at ekspedere heri. Det drejer sig bl.a. om melderegistre, folkeregisterkort samt aflyste skøder.
På formidlingsområdet er der blevet trykt et nyt opdateret oplag af folderen Velkommen til Landsarkivet.
Der er lavet to nye emneark om henholdsvis Selvbetjeningsmagasin og Det nationale Register.
Landsarkivets Web-klub får jævnligt nye medlemmer; p.t. er der 118 medlemmer. Der udsendes cirka et nyhedsbrev hver måned. Tilmelding kan ske ved at sende en mail til landsarkivet eller ved at skrive sig på en liste ved vejledningsskranken på læsesalen.
I efteråret har der været afholdt to kurser: Et kursus i ejendomshistorie samt en introduktionskursus. I tilknytning hertil spurgte en bruger, hvorfor der blev afholdt kurser i efterårsferien. Der er tale om en fejl, og det vil ikke ske fremover.
Der er opstillet en kopimaskine i foyeren, hvor der kan tages fotokopier: A4 koster 1 kr. og A3 koster 2 kr.
Der blev afholdt valg til brugerrådet. Holger Madsen, som var den eneste kandidat, blev valgt.
Arkivar Leif Hansen Nielsen gav en introduktion til Kort- og Matrikelstyrelsens arkiv.
Arkivet omfatter rundt regnet 6.000 æsker med matrikulære sager, 1.000 protokoller, ca. 3.200 matrikelkort (i flere generationer), 170.000 markrids samt flere hundrede andre kort som f.eks. rammekort, minorerede kort, domænekort, grænsekort m.m.
Afleveringen, der har strakt sig over flere år, dække rperioden fra 1870'erne og frem til 1985. Matrikulære sager efter 1985 skal søges hos kort- og Matrikelstyrelsen i København.
Oprindeligt startede Kort- og Matrikelstyrelsens Sønderjyske Afdeling som et preussisk Katastervæsen. Dvs. et væsen til etablering af en grundskat i lighed med den, der gjaldt i det øvrige Preussen. Første opgave var at oprette et kataster - en fortegnelse - over der enkelte jordlodders nettoudbytte. Til dette formål blev landsdelen nymatrikuleret, dvs. opmålt.
Opmålingen blev foretaget i kortdistrikter (oftest sammenfaldende med de eksisterende ejerlav = landsbyer) i en skala 1:2000 for landområderne og 1:1000, evt. 1:500 for byerne. I enklavesognene (de kongerigske dele af Slesvig) bibeholdt man den danske opmåling fra 1840'erne i måleforholdet 1:4000 og i enkelte ejerlav på østkysten benyttede man kort fra udstykningen i 1700-tallet med skæve mål som 1:2922, 1:3009 og 1:4800.
Det sønderjyske katastervæsen fortsatte efter Genforeningen som dansk matrikelvæsen med eneret til matrikulering i Sønderjylland. Grunden til at man fortsatte med det preussiske system skyldtes dels, at den preussiske matrikulering var bedre end den danske, dels at både brugere og ansatte landmålere i Sønderjylland var vant til systemet, dels at man ville afprøve systemet med et statsligt matrikelvæsen for evt. enere at indføre det i det øvrige land.
Summa summarum blev, at det sønderjyske matrikelvæsen kom til at bestå som en særordning. Nu, 85 år efter Genforeningen, med udgangen af 2004, forsvinder imidlertid denne særordning, idet det sønderjyske kontor nedlægges og matrikelvæsenet harmoniseres fuldstændigt med det danske.
Landsarkivet har gennem flere år ekspederet i matrikelkortene på læsesalen. Det har dog ofte været forbundet med problemer, da ”nøglen” til kortene, de tilhørende protokoller, befandt sig hos Kort- og Matrikelstyrelsen. Med den seneste aflevering er disse protokoller også blevet tilgængelige på landsarkivet. I parcelbogen er hver parcel inden for et ejerlav registreret og beskrevet og i artikelbogen knyttes de enkelte parceller sammen til ejendomme (artikler/matrikler).
En anden ny og vigtig protokolrække er ejendomsregistrene. De blev oprettet i forbindelse med landbrugsloven fra 1925, hvor alle landbrugsejendomme skulle noteres. Ejendomsregistrene er oprettet for hvert sogn enten alfabetisk efter ejer eller efter ejerlav - matrikelnummer. Registrene kan bl.a. benyttes som navneindgang til de matrikulære sager.
En anden indgang til de matrikulære sager 1920-1985 er de ca. 170.000 markrids. Disse kort er tegnet hver gang der har været foretaget en nyopmåling, og hvert kort refererer til en matrikulær sag. De er ordnet efter ejerlav og matrikelnummer.
Intet
