Tinglysning - en vejledning
Tinglysning af aftaler om køb og salg af jord og ejendomme finder sted ved retterne. Tinglysningen skal sikre, at handler, som nedfældes i skøder, er retsgyldige, samt at de publiceres for offentligheden. Også deklarationer på ejendomme, pantelån og købekontrakter bliver tinglyst. Statens Arkiver har oplysninger om tinglysning frem til ca. 1992.
Nederst på siden kan du se, hvordan du finder oplysninger om tinglysning på det enkelte arkiv.
Oplysninger om ejendomme
I skøderne kan man finde oplysninger om:
-
Ejerskifter.
-
Udstykning af ejendomme.
-
Særlige rettigheder eller bestemmelser, der er pålagt ejendommen. De tinglyste hæftelser angår pant i ejendommen og diverse økonomiske forpligtelser.
Tinglysning - her skal du søge
Statens Arkiver har oplysninger om tinglysning frem til ca. 1992. Er tinglysningen sket af en myndighed øst for Storebælt, kan du finde arkivalierne på Rigsarkivet. Er tinglysningen foretaget af en myndighed vest for Storebælt, findes arkivalierne på landsarkiverne.
-
1624-1805:
De adeliges skøder og pantebreve blev tinglæst på landstinget. I godshandlerne indgik godsernes fæstegårde.
-
1805-1919:
Tinglysningen af al ejendom blev foretaget af retsbetjenten.
-
1919-:
Tinglysningen foretages af dommeren.
Indtil 1. april 1927 blev alle tinglyste dokumenter kopieret og skrevet ind i såkaldte skøde- og panteprotokoller. Fra 1. april 1927 er skøderne henlagt som genparter samlet i ejendomsmapper. På Rigsarkivet og landsarkiverne kan du finde oversigter over, hvilke retskredse (dommerembeder) sognene hører til. I perioden 1993-ca. 2000 overførtes alle gældende oplysninger til et elektronisk system.
Særlige forhold i Sønderjylland
I perioden 1881-1955 fulgte man i Sønderjylland det preussiske grundbogssystem, hvor hvert ejerlav havde en eller flere grundbøger. Du kan læse mere om tinglysning i Sønderjylland under fanebladet "Landsarkivet for Sønderjylland" nederst på siden.
Det skal du vide på forhånd
Du skal have oplysninger om ejendommens:
-
sogn
-
ejerlav
-
matrikelnummer
Det må du se
Tinglysningsarkivalier er umiddelbart tilgængelige både på arkivernes læsesale og på tinglysningskontorerne. Genparterne afleveres som regel først til landsarkiverne, når de er aflyst.
Tips - start med realregistret
Kender du ikke tinglysningsdatoen for det ejendomsdokument du gerne vil finde, skal du starte med at kigge i realregistret. Realregisteret er en slags indholdsfortegnelse, som fortæller, hvor i skøde- og panteprotokollen, der står noget om en bestemt ejendom. I skøde- og panteprotokollen er alle handler mv. indført i den rækkefølge hvori de blev tinglyst. Så uden henvisning til bestemt dato og år, er det næsten umuligt at finde noget.
Realregistrene er ordnet efter matrikelnummer. De dækker generelt perioden 1845/1863 til 1950-60.
De nyere tingbøger fra 1950'erne ligger på tinglysningskontorerne.
Du kan selv søge nyere ejendomsoplysninger elektronisk.
Vil du bestille en undersøgelse?
Har du ikke mulighed for at komme på en af Statens Arkivers læsesale og lave undersøgelsen selv? Så kan du bestille en arkivundersøgelse, der udføres mod betaling. Læs mere om muligheden for bestilling af arkivundersøgelser.
Eksempel
Tinglysning på de enkelte arkiver
Tinglysningsarkivalier på Landsarkivet for Fyn
På Landsarkivet for Fyn finder du tinglysningsprotokoller og tinglyste dokumenter for det fynske område.
Særlige søge- og hjælpemidler
-
Registratur for skøde- og panteprotokoller
På landsarkivets læsesal finder du den trykte grønne registratur for skøde- og panteprotokoller. Registraturen er inddelt efter herredsfogeder og byfogeder. Hvis du kun kender sognenavnet, kan du gøre brug af sogneregistret foran i registraturen.
I registraturen kan du se, at alle skøde- og panteprotokoller samt realregistre m.m. er tildelt et SP-nummer (f.eks. SP 1227). Nummeret skal angives på bestillingssedlen.
-
Genparter af skøde- og servitutdokumenter
På landsarkivets læsesal finder du to blå mapper, der indeholder en registratur over genparter af skøde- og servitutdokumenter fra 1927-2006 . Registret er inddelt efter retskredse og herunder efter sogn, ejerlav og matrikelnummer. Hvis du er i tvivl om, hvilken retskreds du skal bruge, kan du orientere dig i sogneregistret foran i mappen.
Ved bestilling af genparter er det vigtigt, at du angiver retskredsens navn og pakkens nummer.
Opstilling
Skøde- og panteprotokollerne samt genparter af skøde- og servitutdokumenter befinder sig på nærmagasin og kan ekspederes samme dag. Du skal blot udfylde en bestillingsseddel med angivelse af SP-nummer.
Tinglysningsarkivalier på Landsarkivet for Nørrejylland
Landsarkivet for Nørrejylland har arkivalier fra tinglysningskontorerne under herreds- og byretterne (til 1919) og dommerembederne rækkende fra ca. 1686 til ca. 1992.
-
Personregistre og topografiske registre til skøde- og panteprotokollerne findes fra ca. 1750.
-
Realregistre til skøde- og panteprotokoller findes fra 1845 for landområderne og fra 1863 for købstæderne. Registrene på landsarkivet går til ca. 1950. De fleste er mikrofilmede og tilgængelige som rullefilm.
Viborg Landstings skøde- og panteprotokoller: Protokollerne omfatter perioden 1624-1805 og dækker det nørrejyske område fra Kongeåen til Skagen.
Opstilling
Skøde- og panteprotokoller, realregistre og andre registre skal bestilles på bestillingssedler. De fleste realregistre er mikrofilmede. Filmene er opstillet i filmlæseafsnittet under betegnelsen S1. Skøde- og panteregistraturen har henvisninger til filmnumrene.
Kopibind af Viborg Landtings skøde- og panteprotokoller 1624-1805 er opstillet på læsesalen. Der findes personregistre i nogle bind. Der findes en registratur til protokollerne.
Hjælpemidler
-
Trykte
Christensen, Harry: Hovedgårde og bøndergods nord for Kongeåen 1624-1805. Handlet og beskrevet i Viborg landstings skøde- og pantebøger, Viborg 2006.
Christensen-Dalsgaard, Ellen: Kilder til landejendommes historie i landsarkiverne, 1982.
Damgaard, Helle: Kilder til købstadsejendommes historie i landsarkiverne, 1983.
Nørr, Erik og Pedersen, Karl Peder (red.): På embeds vegne, 1998.
-
Utrykte
Registratur for skøde- og pantevæsenet fra 1686 til 1.4. 1927. Den indeholder omhyggelige indholdsfortegnelser til købstæder og landsogne og er i øvrigt opdelt efter retsbetjentarkivernes proveniensnummerinddeling i herredsretter, byretter og birker.
Der findes to sogneregistre til skøde- og servitutgenparter delt op i sogne, herreder og retskredse. De dækker hhv. 1927-1986 og 1987 -. Genparterne er fra 1987 henlagt år for år under retskreds, sogn, ejerlag og matrikelnummer
Til Viborg Landstings skøde- og panteprotokoller findes registre i nogle bind. En oversigt findes over protokollerne findes i Landstingets skøde- og pantebøger Se desuden den trykte oversigt i Harry Christensen, Hovedgårde og bøndergods nord for Kongeåen 1624-1805, Viborg 2006.
Tinglysningsarkivalier på Landsarkivet for Sønderjylland
Pantebogssystemet før 1881
Indtil ca. 1881 findes oplysninger om retshandler på fast ejendom i retsbetjentarkivet i de såkaldte skyld- og panteprotokoller eller for de kongerigske enklavesogne i skøde- og panteprotokollerne.
Sådan finder du en skyld- og panteprotokol
-
Der står navneregistre til skyld- og panteprotokollerne i fotokopi på læsesalen.
-
I navneregistret finder man en henvisning til en bestemt skyld- og panteprotokol med angivelse af folioside.
-
Herefter bestilles den pågældende skyld- og panteprotokol ved at udfylde en bestillingsseddel.
-
Fra skyld- og panteprotokollen kan man finde en henvisning til bibogen, som skal bestilles ud fra registraturen: Nordslesvigske retsbetjentarkiver.
Sådan finder du en skøde- og panteprotokol
-
Bestilles ved hjælp af registraturen: Nordslesvigske retsbetjentarkiver. Navneregistrene til skøde- og panteprotokollerne findes typisk bag i hver enkelt protokol.
Grundbogssystemet ca. 1881-1955
Fra omkring 1881 gik man i Sønderjylland over til det preussiske grundbogssystem inddelt i ejerlav. Ved hvert ejerlav anlagdes en eller flere grundbøger, og hver ejendom fik et blad i grundbogen. Til grundbøgerne blev der ført navneregistre over ejerne med henvisning til bind- og bladnummer i grundbogen.
Sådan finder du en grundbog og grundakterne
For at finde en grundbog og/eller en grundakt for en bestemt ejendom skal du først vide, hvilket ejerlav en ejendom tilhører.
-
På læsesalen finder du kort over ejerlavsinddelingen.
-
Herefter skal du finde navneregistret til grundbogen for det ejerlav, den pågældende gård er beliggende i.
-
Navneregistrene findes på mikrokort på læsesalen.
-
I navneregistret finder du navnet på den person, som på et tidspunkt i perioden 1881-1955 har ejet ejendommen.
-
Her er der en henvisning til bind og blad, hvorefter grundbogen og/eller grundakten bestilles ved at udfylde en bestillingsseddel med oplysninger om: Arkivskaber (dvs. x amtsret) og titel (dvs. grundbog bd. x og bl. x for x ejerlav).
-
Hvis du ønsker at se grundakten bestilles denne ved at udfylde en særskilt bestillingsseddel. Grundakten har samme bind og blad nummer som ejendommens grundbog.
Tingbogssystemet ca. 1955 -
I 1927 blev det danske tingbogssystem indført i Sønderjylland, ejendomsregistreringen overgik til tinglysningskontorerne under retterne i: Haderslev, Rødding, Toftlund, Aabenraa, Gråsten, Sønderborg, Tønder og Løgumkloster. Alle ejendomme blev matrikuleret og forsynet med et artikelnummer.
Omlægningerne fra det indtil da fungerende preussiske system med grundbøger og grundakter krævede imidlertid et så stort arbejde, at omskrivningerne til de nye tingbogsblade først blev afsluttet omkring 1955.
Fra 1971 begyndte man at bruge matrikelnumre i stedet for artikelnumre i Sønderjylland. Landsarkivet får de aflyste skøder fra tinglysningskontorerne, når de har været aflyst i tre år.
Sådan finder du et aflyst skøde
Hvis du skal bruge et aflyst skøde, skal du udfylde en bestillingsseddel med oplysninger om ejerlav og matrikelnummer ejendommen.
Ud fra adressen kan man få oplyst ejendommens matrikelnummer på tinglysningskontoret eller på hjemmesiden 'Søg ejendom'. Desuden kan grundbogens såkaldte grundsteuernummer være identisk med det senere matrikelnummer.
Særlige hjælpe- og søgemidler:
Hvis du ikke ved, hvilken jurisdiktion et bestemt område tilhørte, kan du benytte Landsarkivets guide: En arkivoversigt s. 342 ff. Heri er der ved hvert stednavn en henvisning til, hvilken retsbetjent stednavnet har hørt under.
Opstilling
Materialet findes i nærmagasin og kan ekspederes samme dag.
Tinglysningsarkivalier på Rigsarkivet
Før 1927
-
Udenfor København:
De fleste realregistre er filmede. Filmede realregistre står til selvbetjening på filmlæsesalen. Her finder du også registraturen. I tinglæsningsregistraturen kan du slå filmnummeret og se om der findes matrikelregistre eller navneregistre.
-
København:
Mange københavnske realregistre er filmede - se særlig filmregistratur. Filmene og filmregistraturen står til selvbetjening på filmlæsesalen.
Københavns tinglysning er delt i tre afdelinger, der tager sig af forskellige kvarterer.
1927-1976
Udtagne skødegenparter findes under den retskreds matriklen hører til og ligger henlagt efter sogn, ejerlav og matrikelnummer.
Kender du ikke navnet på retskredsen, kan ud fra sognets navn slå det op i "De brune Kasser" på Rigsarkivets læsesal.
Efter 1976
Aflyste skøder bestilles ud fra retskreds, ejerlav, sogn, matrikelnummer samt dato og år for aflysningen. Oplysninger om hvornår aflysning har fundet sted kan ikke findes i Rigsarkivets arkivalier, men må indhentes på tinglysningskontoret i den aktuelle retskreds.
